MØRKETAL

I disse postnumre bor der snart flere indvandrere end etniske danskere

Af

I større bydele som Odense Nord Øst, Brøndby Strand og i Brabrand bor der snart flere beboere med indvandrerbaggrund end med dansk baggrund. Det er en udvikling, der er svær at vende, for danskerne vil ikke flytte ind.

Danskerne vil ikke flytte ind i områder med mange indvandrere. Det gør det vanskeligt at vende udviklingen. 

Danskerne vil ikke flytte ind i områder med mange indvandrere. Det gør det vanskeligt at vende udviklingen. 

Foto: Linda Johansen/Polfoto

Etniske danskere er godt på vej til at blive minoriteter i flere postnumre landet over.

Ugebrevet A4 har analyseret, hvor mange personer med indvandrerbaggrund der bor i hvert postnummer i Danmark. Og i postnumrene 5240 Odense NØ, 2660 Brøndby Strand og 8220 Brabrand er de etniske danskere ved at være i mindretal.

Analysen bygger på tal fra Danmarks Statistik. Den dækker indvandrere, flygtninge og børn af de to grupper.

Klik her for at læse Danmarks Statistiks definition på indvandrere og efterkommere.

Analysen viser også, at indvandrerne bor tættest i postnumre i København, Aarhus, Odense og Aalborg, men også i 6705 Esbjerg Ø og 9220 Aalborg Øst har mange valgt at slå sig ned.

Omvendt er 99 procent af alle borgere etniske danskere på Anholt og Bagenkop på Langeland.

Generelt har landområderne meget få beboere med indvandrerbaggrund, mens der i byerne kan være voldsom forskel på sammensætningen af beboere fra kvarter til kvarter. Blandt andet bor få indvandrere i centrum af København, men mange i København N. Og mens meget få indvandrere bor i Hinnerup, så har næsten hver tredje indvandrerbaggrund i nabopostnummeret Tilst nær Aarhus.

Se hvor i landet, der bor flest indvandrereKlik på kortet, og få mere at vide om dit eget postnummer. Du kan zoome i kortet ved at dobbeltklikke.
Kilde: Danmarks Statistik

Borgmesteren i Brøndby mener, at indvandrerne er for ulige fordelt i kommunerne.

»Hvis man ønsker en rimelig harmoni i samfundet, er fordelingen af indvandrere skæv. Men jeg skal ikke sige noget ondt om de etniske borgere, og vi vil ikke sparke folk ud ad kommunen,« siger Ib Terp (S).

Han kan godt forstå, at mange indvandrere søger mod Brøndby Strand. Det er her, de kan få en lejlighed nær hovedstaden, fordi der er mange almene boliger. Når de skriver sig på venteliste, bliver de anvist en bolig efter tur – og det benytter mange sig af.

»Vi har meget ringe chance for at påvirke ventelisten. Men vi giver ikke op,« siger borgmesteren.

Danmark har kun små ghettoer

Selv om postnumre huser mange personer med indvandrerbaggrund, bor de ofte i enkelte kvarterer. For eksempel skærer Silkeborgvej i Brabrand området op i to. På den sydlige side af vejen mod søen bor danskerne i store villaer. På den nordlige side ligger Gellerup Parken, hvor der bor klart flest indvandrere.

Det er tvivlsomt at bygge tesen om parallelsamfund op omkring de steder, hvor der bor mange indvandrere, for det er små boligområder, det drejer sig om. Troels Schultz Larsen, lektor, Roskilde Universitet

Det er typisk i de almennyttige boligområder, at indvandrerne slår sig ned, forklarer Troels Schultz Larsen. Han er lektor på Roskilde Universitet og forsker i forsømte boligområder.

»Man skal ikke bevæge sig særligt langt, så er man ude af områderne. Det er tvivlsomt at bygge tesen om parallelsamfund op omkring de steder, hvor der bor mange indvandrere, for det er små boligområder, det drejer sig om,« siger han og peger på, at både i USA og Europa findes langt større områder, hvor der næsten kun bor indvandrere.

Odenses borgmester Anker Boye (S) siger, at det er klart for alle, at der er udfordringer i Vollsmose. Men de mange unge indvandrere i området rummer også et potentiale for Odense. Gennemsnitsalderen i Vollsmose er helt nede på 31 år.

»Vi har en masse unge mennesker, som vi har behov for i forhold til at sikre den nødvendige arbejdskraft i byen i fremtiden. Det kræver selvfølgelig, at de uddanner sig, og den gode nyhed er, at det er de begyndt på.«

Indvandrere presses til at bo sammen

Det er ikke kun, fordi indvandrere gerne vil bo nær hinanden, at mange bor i de samme boligblokke. Det drejer sig også om, at de har bedst mulighed for at bo i de almene boligselskaber, fortæller Hans Skifter Andersen, adjungeret professor på SBi, Statens Byggeforskningsinstitut.

»Indvandrere venter med at investere i fast ejendom i forhold til danskere. Hvis man skal købe ejerbolig, skal man have en forventning om en god fremtid og jobmuligheder. De har også svært ved at få lejligheder hos de private udlejere, hvor der er regulering og kø. Udlejeren kan vælge og vrage mellem dem, de kender. Andelsboligerne har indvandrerne heller ikke haft god adgang til, for der har man tidligere skullet kende nogen og skrives op på en liste. Til gengæld har de let kunnet få en bolig i den almene sektor,« forklarer professoren.

Det er lykkedes at bremse udviklingen. Nogle indvandrere flytter fra for eksempel Vollsmose og Gellerup, når de får job. Hans Skifter Andersen, adjungeret professor, SBi

Indvandrerne har klumpet sig sammen i de almene boligområder gennem 80'erne og 90'erne. De seneste 10-12 år er udviklingen dog stagneret, oplyser Hans Skifter Andersen.

»Det er lykkedes at bremse udviklingen. Nogle indvandrere flytter fra for eksempel Vollsmose og Gellerup, når de får job. De køber huse og ejerlejligheder eller flytter til mere attraktive områder,« siger han og peger på, at flere indvandrere begynder at være ejere i stedet for lejere.

Områder med mange indvandrere er stemplet

Når Brøndby Strand, Vollsmose, Gellerup Parken og andre boligområder har så mange indbyggere med indvandrerbaggrund, skyldes det også, at mange danskere takker nej til at bo der.

»Det største problem er, at danskerne ikke vil flytte ind. Hvis boligforeningerne ikke ønsker tomme lejligheder, stiger koncentrationen af indvandrerne. De danskere, som alligevel bor i områderne, har ofte sociale problemer og står uden for arbejdsmarkedet,« siger Hans Skifter Andersen.

Det er vanskeligt at ændre sammensætningen af beboere, fordi områderne har et imageproblem, mener Troels Schultz Larsen fra Roskilde Universitet.

»Som omgivende samfund stempler vi områderne negativt. Det betyder, at beboerne skal forsvare, hvor de bor over for venner og familier. Børnenes legekammerater kommer måske ikke med hjem, og man bliver drillet i skolen. På arbejdspladsen skal folk forsvare, hvor de bor. Problemet bliver forværret, når fraflyttere siger, at det er noget lort at bo der,« siger han.

Hvis koncentrationen af indvandrere i bestemte områder bliver for høj, er risikoen, at indvandrere ikke opdager, hvad de danske værdier drejer sig om. Gert Tinggaard Svendsen, professor, Aarhus Universitet

Samtidig er det vanskeligt at få en ordentlig forsikring og få varer bragt ud i bestemte postnumre. Hvis man ønsker flere danskere i de forsømte boligområder, bliver man nødt til at ændre det negative syn, mener Troels Schultz Larsen.

Tilliden til hinanden er under pres

Når danskerne, indvandrere og flygtninge lever for skarpt adskilte, kan det gå ud over fællesskabsfølelsen og tilliden til hinanden. Danmark er kendetegnet ved at være et af de mest tillidsfulde samfund i verden. Men det kan sætte tilliden på prøve, når mange indvandrere bor tæt sammen, mener professor Gert Tinggard Svendsen. Han forsker i tillid på Statskundskab, Aarhus Universitet.

»Hvis koncentrationen af indvandrere i bestemte områder bliver for høj, er risikoen, at indvandrere ikke opdager, hvad de danske værdier drejer sig om. Det er vigtigt at møde hinanden og sige de usagte spilleregler højt. For eksempel at Danmark er et land, hvor korruptionen er enestående lav, tilliden til myndigheder og andre mennesker høj, og at det er socialt værdsat at tage arbejde, betale skat og deltage i foreningslivet,« fortæller Gert Tinggard Svendsen.

Han forklarer, at de værdier, som danskere finder indlysende, ikke nødvendigvis er det i andre lande.

Mange indvandrere er vant til korruption i hjemlandet, hvor folk stoler mindre på myndigheder og i højere grad forventer at blive snydt. Den mistillid og skepsis møder de også myndigheder med, når de kommer til Danmark, forklarer han.

Boligblokke skal rives ned og renoveres

Fem boligblokke ved Gellerup Parken og Toveshøj skal rives ned og området bliver åbnet op og får nye veje og stier på kryds og tværs. Sådan lyder løsningen i Aarhus for at undgå ghettoområder og parallelsamfund. Samtidig skal der bygges flere udlejningsboliger i området, der er ejet af private. Det skulle betyde, at et andet klientel gerne skulle flytte ind, håber Ole Bech Jensen, projektchef i Brabrand Boligforening.

»Det er svært for sygeplejersken og politibetjenten at finde en god bolig nær centrum. Der er et enormt pres på lejeboligerne, og huslejen stiger. Men i Brabrand vil de kunne finde en god bolig til en fornuftig pris. Vi tror på, at når de her segmenter først rykker, kan vi bryde mønstret, så der bliver mere trygt,« siger han.

Vi har Danmarks bedste boliger til prisen. Kommunen arbejder på at gøre bydelen så attraktiv som muligt. Ib Terp (S), borgmester, Brøndby

Også i Odense arbejder man på at ændre infrastrukturen i Vollsmose for at gøre området mere attraktivt. Samtidig ønsker borgmester Anker Boye (S) flere ejerboliger i området, som man ved ofte tiltrækker flere beboere med dansk baggrund.

I Brøndby håber borgmesteren, at en stor renovering af Brøndby Strand vil gøre området mere attraktivt – også for etniske danskere.

»Vi har Danmarks bedste boliger til prisen. Kommunen arbejder på at gøre bydelen så attraktiv så muligt. Men det er svært at sige, hvad vej det vil gå, hvis folk ikke opfatter boligerne som attraktive,« siger borgmester Ib Terp.