SENIORJOBLIV

I disse erhverv og kommuner arbejder flest danskere over 67 år

Af | @MarieHeinPlum

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i fysisk krævende erhverv som landbrug og byggeri er stor stigning af erhvervsaktive seniorer over 67 år. Det handler ofte om, at de er selvstændige og elsker deres arbejde, siger ekspert, der også påpeger, at nedslidning stadig er et stort problem.

10.627 danskere over 67 år ernærer sig inden for landbrug. Dermed er landbrug den største branche for seniorer.

10.627 danskere over 67 år ernærer sig inden for landbrug. Dermed er landbrug den største branche for seniorer.

Foto: Mads Jensen/Scanpix

Et voksende antal danskere trodser debatten om nedslidning og arbejder videre længe efter, at de har nået pensionsalderen. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Her kan man se, at også inden for erhverv som landbrug og byggeri, er der flere og flere over 67 år i arbejde.

Ældreforsker ved Det Nationale Forskningscenter SFI Mona Larsen, der tidligere har forsket i tilbagetrækning, mener, at det skyldes det høje antal selvstændige, der er inde for disse erhverv. Hun nævner to typer af personer over 67 år, der blev ved med at arbejde længe efter den normale pensionsalder.

»Der er de højtuddannede, der har de sjove jobs og den høje løn, og hvor arbejdet udgør en stor del af deres liv. Den anden gruppe er de selvstændige, og det er dem, man ser inden for landbrug og håndværksfag. Det er selvstændige, der har egen virksomhed og har lyst til at blive ved,« siger hun.

For begge typer gælder det, at de elsker deres arbejde. For dem er arbejdet en så væsentlig del af deres liv, at de ikke kan forestille sig en tilværelse uden det.

»Selvstændige har det på samme måde som de højtuddannede, hvor arbejdet fylder ret meget. Det er en vigtig del af deres liv, fordi det er noget, de selv har startet og selv har formet, som det skulle være. For nogen er det en økonomisk nødvendighed. Men for de fleste, er det lysten, der driver værket,« siger Mona Larsen.

Læs også: Seniorer arbejder længere – og nyder det

Ifølge fremtidsforsker Marianne Levinsen, der er forskningschef på Center for Fremtidsforskning, handler det også om, at selvstændige har nemmere ved at tilpasse arbejdet efter, hvor meget de magter, hvor ansatte i en virksomhed er underlagt virksomhedens regler. Og så er det heller ikke dem alle, der har en god pensionsopsparing at se frem til.

»For selvstændige er meget af arbejdet deres identitet. Det er en livsstil, og derfor fortsætter man med at arbejde i det omfang, man har lyst. Samtidig er der store forskelle på selvstændiges pensionsopsparinger. Derfor er der også nogen, der ikke har råd til at gå på pension,« siger hun.

Her kan du se, hvilke brancher der har flest danskere over 67 år
Kilde: Danmarks Statistik

60 er det nye 40

Fra 2008 til 2014 er antallet af 67+ beskæftiget i landbrug og gartneri steget fra 9587 til 10.627. Samtidig er antallet af 67+ beskæftiget i bygningsfærdiggørelse såsom snedkeri og tømrerarbejde, steget fra 716 til 1298. Selvom man medregner det stigende antal ældre, så viser udviklingen stadig en stigning af erhvervsaktive folk over 67 år.

Og det er ikke kun inden for disse erhverv. Tendensen gælder stort set alle brancher.

Læs også: Slagteren holder ikke til højere pensionsalder

At flere og flere arbejder helt ind i deres halvfjerdsere i disse fag er i tråd med den generelle tendens til, at flere og flere arbejder i længere tid end tidligere.

»Der er en samfundstendens, der handler om, at det bliver mere og mere almindeligt, at man fortsætter med at arbejde. Det er især op til 65 år, vi har set en stor stigning. Men der sker også noget med dem over 65 år,« siger Mona Larsen.

Det skyldes blandt andet, at den ældre generation er mere veluddannet end tidligere. Men også deres forbedrede helbredstilstand spiller en stor rolle. Den betyder, at flere er i stand til at arbejde i en høj alder.

»Man siger jo, at 60 er det nye 40. Levetiden stiger, og man siger også, at antallet af raske leveår stiger. Der er i gennemsnit flere gode år, og det har også betydning,« fortæller Mona Larsen.

Derfor er alderdomsproblemer ikke i lige så høj grad det, der får folk til at stoppe med at arbejde, som det var tidligere. Folk i 60'erne simpelthen meget mindre slidt, siger fremtidsforskeren.

»Jeg plejer at sige, at den fase man er i, når man er i 60'erne, er lidt en teenagefase. Der kan ske mange skift, som gør, at man træffer andre valg, og man er mere sårbar i den alder. Men man er også mere bevidst om, hvad man godt kan lide, og hvad man vil fylde sin tilværelse med. Og for mange er det arbejde,« siger hun.

De ældre svinger taktstokken

Dog er nedslidning stadig et stort problem i mange af de fysisk hårde erhverv. Men det handler mere om arbejdets karakter end om alderdom, siger fremtidsforskeren. Og netop i landbrug og byggeri har man efterhånden fundet moderne løsninger på at undgå meget af det slid og slæb, disse erhverv tidligere var kendetegnet ved.

»I både landbrug og byggebranchen har man metoder til at undgå for meget slid, og så har man yngre ansatte til at tage noget af det hårde arbejde. Men sådan noget som betonarbejde er stadig utrolig fysisk hårdt, og man bliver nedslidt af det. Det samme gælder slagteri. Her står man og laver ensidigt arbejde, der slider kroppen ekstremt meget,« siger Marianne Levinsen.

At det nok ikke er dem over 67 år, der muger ud i stalden og slæber mørtel op på stilladset er ældreforskeren enig i. Hvis de skal kunne arbejde i en høj alder, kræver det, at de har unge kræfter til at løfte opgaven.

»De ældre håndværkere og landmænd er folk, der selv svinger taktstokken, men ikke har det mest fysiske arbejde mere. For ellers ville de blive for slidt, ligesom man bliver det i mange andre fysisk belastende fag,« siger Mona Larsen.

Læs også: Tal fra regeringen: Hver fjerde ender på førtidspension

Udover at de selvstændige landmænd og håndværkere ikke har en bestemt skæringsdato, hvor deres pensionsalder træder i kraft og skrivebordet kan ryddes, så kan det også være svært for dem at finde en anden til at overtage arbejdet.

»Det kan være ret dyrt, hvis den næste generation skal overtage familiens landbrug. Og så er spørgsmålet, om man overhovedet har et barn, der har lyst til at overtage. For det er en hård branche at være i, og man skal arbejde rigtig meget,« siger Mona Larsen. 

I disse kommuner er der fleste erhvervsaktive over 67 år
Kilde: Damarks Statistik

Flest erhvervsaktive ældre i udkantskommuner

Tallene fra Danmarks Statistik viser også, at det især er i udkantskommuner, at flere og flere over 67 år arbejder. I kommuner som Jammerbugt, Svendborg og Esbjerg er der mange, der trodser pensionsalderen og fortsætter med at arbejde. Derimod vælger de fleste ældre i hovedstaden at gå på pension, inden de bliver 67 år.

Det kommer ikke bag på fremtidsforskeren. For det er i udkantskommunerne, at der er mange små selvstændige landmænd og håndværkere, som har et godt netværk til at få afsat deres varer.

»Der har man mindre samfund, hvor man kender hinanden og måske har en særlig niche, som man ved, man har kunder til i netværket. Det er meget nemmere at fortsætte der,« siger Marianne Levinsen.

Samtidig har folk i Hovedstaden også nogle andre muligheder, end folk i udkantskommunerne har.

»De faglærte i yderkommunerne synes måske heller ikke, der er så meget andet end arbejde at give sig til. Vidensarbejderne i Hovedstaden skal nok finde ud af at gå på museer og tage på rejser, når de går på pension,« siger hun.

Varmt emne

Og at flere og flere ældre arbejder er vand på den politiske mølle. For hvis de kan få danskerne til at arbejde længere, kan det betyde flere penge i statskassen. Derfor er senere tilbagetrækningsalder et varmt emne på Christiansborg for tiden.

»Man har lavet nogle politiske ændringer for at få folk til at blive længere. Hvis man kigger specifikt på de ændringer, så kan vi ikke finde de store effekter af politikkerne. Men der er meget snak om, at man har brug for, at ældre bliver længere på arbejdsmarkedet. Så der er en signalværdi i det,« siger Mona Larsen.

Men ifølge fremtidsforskeren er den nye tilbagetrækningsreform problematisk, fordi den er baseret på alder i stedet for erhverv.

»Der er masser af akademikere, der har fået lov til at gå på efterløn, selvom de er helt friske og raske. De har også som regel gode pensionsordninger, som gør, at de kan stoppe, når de ikke synes, det er sjovt længere. Men der er andre, der har brug for at stoppe tidligere, men ikke har råd til det,« siger Marianne Levinsen.