I dag lurer faren til højre

Af | @MichaelBraemer

Nationalisme og højredrejning er dagens politiske udfordring, siger Mimi Jakobsen. Hun var i mange år leder af partiet Centrum Demokraterne, som hendes far Erhard Jakobsen stiftede i 1973 i protest mod venstredrejning i Socialdemokratiet. I dag er Mimi Jakobsen medlem af Socialdemokraterne.

Karen Jespersen, Naser Khader, Ole Sohn … Alle andre går mod højre, når de skifter parti. Hvorfor ikke dig?

»Jeg tror, det er en reaktion mod tidsånden, som er gået den modsatte vej. Alle konkurrerer jo om at ligne Anders Fogh, som vi så ved seneste valg. I dag ser jeg ikke faren komme fra venstreorienteret side, men fra højredrejningen, det nationale og alt det dér. Og så er jeg jo vokset op med de socialdemokratiske værdier og synes, jeg hører hjemme dér.«

Du føler dig måske ligefrem til venstre for Socialdemokraterne i dag?

»Åh, det er måske så meget sagt. Men jeg vil da sige, at Socialdemokraterne har flyttet sig minimum så meget, at hvis partiet i 1973 havde haft den holdning, det har i dag, så var CD aldrig blevet dannet.«

CD mistede sin betydning, fordi du jagede de sidste borgerlige vælgere væk med en udlændingepolitik, der var mere omklamrende end venstrefløjens. Er det sådan, det er?

»Det er i hvert fald klart, at vi valgte at holde fast i den sag. Jeg sagde på vores landsmøde få dage før valget i 2005, at det kunne komme til at koste, og det gjorde det. Vi blev uvenner med vælgerne, men det er jo, hvad der sker.«

Ser du Louise Frevert, der efter at have forladt Dansk Folkeparti nu skal være med til at give CD nyt liv, som en ideologisk arvtager?

»Nej, det er simpelthen så langt ude, at jeg ikke har haft kræfter til at kommentere det. Det er bare for meget. For en gangs skyld er jeg enig med Arne Melchior (mangeårig topfigur i CD, red.) der sagde, »det er gravskænderi«. Det eneste, jeg i dag godt kan ærgre mig over, er, at vi ikke i 2005 bare lukkede og slukkede, for så var vi da blevet sparet for mange pinlige optrin senere.«

Men har vi ikke bare fået Ny Alliance til at spille CD’s rolle?

»Jo, da de præsenterede sig, var der da mange ting, hvor jeg sagde, »det talte vi om i 80’erne« og »det sagde jeg i 90’erne«. Men jeg vil ikke vurdere dem endnu. Man kan læse mange interessante ting om, hvem der stiller op for dem, men jeg vil se dem agere først.«

Ny Alliance betyder også, at valgresultatet kan blive meget mudret. Hvad ser du af muligheder?

»Jeg håber på, at det flertal, der sidder i dag, bliver brudt. I alle de år, jeg var med i Folketinget, var ånden, at »vi skal være her alle sammen, og skal også tages hensyn til den anden lejr«. Det er min opskrift på det arbejdende folkestyre. Derfor synes jeg, der er brug for at få rørt den anden vej i gryden og få blødt op på den eksisterende blokpolitik, så der kan komme nye punkter på dagsordenen.«

Hvad er det for punkter, du savner?

»Det er måske ikke så meget åbningstiderne i daginstitutionerne, men at få fjernet tre af de skampletter, der er på det danske samfund: At 90.000 børn lever under EU’s fattigdomsgrænse, de horrible vilkår for asylbørn, og at vi i verdens syvende rigeste land ikke har råd til at opretholde ulandsbistanden til verdens fattigste. Det skulle man gøre noget ved, før man går ud og lover alt for meget til alt for store grupper.«

Men du kan da glæde dig over, at udlændingepolitikken ikke længere tager overskrifterne?

»Nej, for det betyder bare, at vi har vænnet os til og tager den stramme udlændingepolitik for givet. Alle accepterer for eksempel, at vi er et af de lande, der tager færrest asylansøgere.«

Vender du tilbage til aktiv politik?

»Nej, ikke så længe jeg i øvrigt får lov til at slås for noget, der er værd at slås få. Selvfølgelig er politik afsindig spændende, men de møgbunker, man vælter i hovedet på hinanden, dem kan jeg fint undvære.«