INTERVIEW

'I dag er der vist kun ganske få, der fortsat tror på, at new public management kan udrette velfærdsmirakler'

Af | @GitteRedder

Generalsekretæren i den fællesnordiske arbejderorganisation forkaster i ny debatbog new public management og markedsgørelse som veje til at opnå bedre velfærd. Det er på tide at skrotte kontrol og konkurrence, mener Jan-Erik Støstad. Vis i stedet tillid til de ansatte og inddrag brugerne, ellers bliver velfærden nedbrudt, advarer han.

Gode behandlingstilbud og andre velfærdsydelser er afgørende for, hvordan vi har det, og det er på høje tid, at vi får rusket op i debatten om, hvordan vi sikrer den gode velfærd fremover, mener den norske forfatter og politiker Jan-Erik Støstad.

Gode behandlingstilbud og andre velfærdsydelser er afgørende for, hvordan vi har det, og det er på høje tid, at vi får rusket op i debatten om, hvordan vi sikrer den gode velfærd fremover, mener den norske forfatter og politiker Jan-Erik Støstad.

Foto: Søren Bidstrup, Scanpix

Velfærden afgør, hvor tilfreds du er. Det kan være en vellykket rygoperation, der forvandler din smerte og fortvivlelse til et meningsfuldt liv. Det kan være en nyuddannet sygeplejerske, der lyser op på din demente mors hverdag på plejehjemmet. Eller en dedikeret folkeskolelærer, der gør skoledagen perfekt for din søn, så han kommer glad hjem.

»Det er simpelthen velfærden, der afgør, hvordan vi har det, uanset om vi er industriarbejdere, pædagoger, direktører eller embedsmænd.  God sundhedsbehandling, god ældrepleje og gode uddannelser sætter spor i vores liv, og det er nødvendigt, at vi får rusket op i debatten om, hvordan vi sikrer den gode velfærd fremover,« siger Jan-Erik Støstad.

Vi trænger til en fjerde vej for velfærden, fordi vi allerede har tre veje, der slet ikke fungerer.

Hans debatbog med titlen ’En fjerde vei for velferden’ udkom i Norge tidligere på efteråret og er netop et forsøg på at ruske op i en velfærdsdebat, som han betegner som livsnødvendig.  Hvis debatten fortsætter i samme sløve slowmotionspor som nu, er der overhængende fare for, at velfærdsydelserne fortsætter ud af de vildveje, som de har bevæget sig ad de senere år, advarer han.

Tre veje duer ikke

Ifølge Jan-Erik Støstad har vildvejene fået kvaliteten af velfærden til at løbe af sporet.

»Vi trænger til en fjerde vej for velfærden, fordi vi allerede har tre veje, der slet ikke fungerer. Vi har en markedsvej med konkurrence, udlicitering og privatisering. Vi har en anden vej med ekstrem new public management, der heller ikke virker, fordi den giver store problemer med bureaukratisering og kontrolsystemer. Og så har vi den gamle velfærdsvej, som vi kendte den i 70'erne og 80'erne,« forklarer han.

Jan-Erik Støstad beklager, at nogle - og især de borgerlige partier - bilder sig ind, at det godt kan gå an at fortsætte ad de tre veje, fordi det er nemt og bekvemt. 

Støstad, der også er generalsekretær i den fællesnordiske arbejderorganisation SAMAK, vurderer, at det vil være katastrofalt. Både for borgerne og for pædagogerne, sygeplejerskerne, lærerne og alle de andre ansatte i den offentlige sektor.

Vi kan ikke bare snakke om samfundsudviklingen over en øl på en pub længere. Det er udfordringerne for store til.

»Hvis det ikke lykkes os at finde nye måder at levere velfærdsydelser på, risikerer vi endnu mere privatisering og konkurrenceudsætning med store HR-imperier og megen kontrol. Det kan også betyde, at det offentlige må trække sig ud af en del af ansvaret for velfærden,« siger han.

En snak over en øl er ikke nok

Men skal man ikke bare trække på skuldrene over en misfornøjet socialdemokrat, der mener, at kommercialisering, liberalisering og new public management har taget overhånd?

Det ville være dumt, mener Jan-Erik Støstad selv.

»Vi er nødt til at afklare, hvilken vej vi vil gå. Vi kan ikke bare snakke om samfundsudviklingen over en øl på en pub længere. Det er udfordringerne for store til. Vi er nødt til at gøre et tankearbejde og grundigt diskutere, hvordan vi kommer videre,« mener han.

Jan-Erik Støstad fremhæver, at det store Nordmodprojekt, hvor arbejdsmarkeds- og velfærdsforskere fra de fem nordiske lande har kortlagt udfordringer for de nordiske velfærdssamfund, har været en stor inspiration og guldgrube af viden for hans bog.  

Det store forskningsprojekt sluttede sidste år, og i forlængelse af det vedtog de socialdemokratiske partiledere og fagbevægelsens top i blandt andet Danmark, Sverige og Norge den såkaldte ’Sørmarka-erklæring’ med titlen ’Vi bygger Norden’.

Lizette og Mette skal også diskutere en fjerde vej

Jan-Erik Støstad fremhæver, at hans debatbog er et forsøg på at komme et skridt videre og være mere konkret på baggrund af Sørmarka-erklæringen.

»I januar 2016 kommer vi også til at diskutere, hvordan en ny og fjerde vej til et holdbart velfærdssamfund ser ud, når nordisk arbejderbevægelse mødes i Stockholm. Globaliseringen kræver, at vi finder de nye veje, og det rykker, når både LO-formænd og partiformænd deltager i sådan en debat,« siger generalsekretæren for Samarbejdskomiteen for de nordiske socialdemokratier og LO-forbund.

Det er vigtigt, at både partier og fagbevægelse tager ejerskab til debatten og er drivkraft i at gå nye veje og lægge afstand til de vildspor, vi har bevæget os af de senere år.
 

På SAMAK-mødet i januar deltager ud over Sveriges statsminister Stefan Löfven også Norges socialdemokratiske partileder Jonas Gahr Støhre og den danske S-formand, Mette Frederiksen. Desuden kommer LO’s nyvalgte formand, Lizette Risgaard, samt LO-formænd fra de andre lande.

»Det er vigtigt, at både partier og fagbevægelse tager ejerskab til debatten og er drivkraft i at gå nye veje og lægge afstand til de vildspor, vi har bevæget os af de senere år. Arbejderbevægelsen var drivkraft i opbygningen af velfærdssamfundet, og der påhviler os et stort ansvar for at debattere og handle politisk, så vi fortsat har en nordisk model i fremtiden,« siger han.

En samskabsmodel

Hvordan den fjerde vej til velfærden ser ud, har Jan-Erik Støstad ikke selv noget fast billede af endnu.  

»Jeg har ikke facit på, hvordan vi sikrer god velfærd i de nordiske lande fremover. Men jeg har et bud på et vejkort, der udstikker nogle retninger, som vi kan gå ad. Og som folk kan være med til at diskutere og have med i baglommen, så de har en vejviser. I dag er det for uklart, hvad vi vil fremover, så vejkortet kan hjælpe os og også være udgangspunkt for en debat,« siger Jan-Erik Støstad.

Han betegner vejkortet som en ’samskabsmodel’ og pointerer, at velfærd ikke er en selvfølgelig og statisk størrelse, men en størrelse, der hele tiden er under skabelse og bliver til i samspil mellem ledelse, ansatte, brugere og pårørende. 

»Sådan en samskabsmodel indebærer, at man yder en indsats, uanset om man er patient, elev, læge, lærer, forælder eller sygeplejer. At man tager forpligtelsen på sig for at gå ned af en ny vej,« siger han.

Markedsvejen er utryghed og ulighed

Yder man ikke en indsats og ændrer kurs, peger alt ifølge Jan-Erik Støstad på, at vi kommer til at gå ned ad markeds- og new public management-vejen med alt, hvad det har af konsekvenser for velfærden.

Efter hans opfattelse vil markedsvejen betyde større utryghed, mere ulighed og store problemer med at styre udgifterne til velfærden.

Vi kan ikke gå tilbage i tid og vandre ad den traditionelle velfærdsvej, for den var ikke innovativ og åben overfor kvalitetsforbedringer og brugerinddragelse.

Og new public management-vejen er ikke et hak bedre, anfører han. For her vil tests, målinger, kontroltyranni og bureaukrati tage overhånd og trække store veksler på den faglighed, der ligger gemt bag sygeplejenålen, lægeløftet og hos socialrådgiveren og folkeskolelæreren.

»For ti-femten år siden var mange optimistiske og troede, at new public management og dét at lave interne markeder i den offentlige sektor kunne skabe bedre velfærd. I dag er der vist kun ganske få, der fortsat tror på, at new public management kan udrette velfærdsmirakler,« siger han.

Vi kan ikke gå tilbage i tid

Man skal forstå, at velfærdsydelser ikke altid kan sættes på en matematisk formel, påpeger Jan-Erik Støstad.

»Velfærdstjenester indenfor sundhed, uddannelse og omsorg er dybest set komplekse basistjenester for sårbare brugere. Og de tjenester er fundamentalt forskellige fra de produkter, som markedet ellers kan levere på en god måde,« siger han.

Derfor er det en vildfarelse at betragte offentlige og private varer på samme måde, understreger han.

Men oprøret mod markedsgørelse skal ifølge Jan-Erik Støstad ikke få os til at dyrke fortidens velfærd, der heller ikke var fejlfri og samtidig frygtelig dyr.  

»Vi kan ikke gå tilbage i tid og vandre ad den traditionelle velfærdsvej, for den var ikke innovativ og åben overfor kvalitetsforbedringer og brugerinddragelse,« konstaterer han.

Fem pejlemærker

Jan-Erik Støstad opstiller fem pejlemærker på sit vejkort, der alle er et opgør med markedsgørelse og new public management.  Den danske finansminister Claus Hjort Frederiksens begreb ’omprioriteringsbidrag’ ville aldrig være at finde i Støstads fjerde vej til velfærden, lader han forstå.  

Jan-Erik Støstad rækker nemlig hånden ud til de ansatte i den offentlige sektor, der i årevis har brokket sig over topstyring og er kæntret på stribe af nedslidning, stress og en oplevelse af ikke at blive taget med på råd:

  • Større tillid til fag og fagfolk 
    De ansatte skal mødes med tillid og respekt for faglighed, samtidig med at de sammen med deres faglige organisationer forventes at bidrage med løbende forbedringer, ny teknologi og god ressourceudnyttelse. De ansatte skal inddrages i planlægning og evaluering for at styrke motivationen.

  • Fuld åbenhed om kvalitet
    Den enkelte institution og de ansatte må være åbne for reelle diskussioner om kvalitet, innovation og omkostninger, samt samarbejde med uafhængige eksperter, offentlige tilsyn og netværk af fagfolk. Man må se på helhedskvalitet og ikke snævre interesser.

  • Brugere i medspil 
    Brugerne og de pårørende skal have mulighed for at påvirke tjenestens indhold, og det forventes, at de efter evne bidrager til dialog om kvalitet.

  • Service som fundament 
    God service skal ses som et fundament for kvalitet i velfærden. Brugerne og de pårørende og deres behov for information, planlægning og dialog må blive set. Det er en forudsætning for at undgå utilfredshed og privatisering i fremtiden.

  • Offensiv brugerkultur, ikke lønsomhedskultur 
    Velfærdsydelser skal være præget af en forandringsvillig, ikke-kommerciel og brugerorienteret kultur, bygget på fællesskabsværdier, hvor brugernes reelle behov, god ressourceforbrug og en stadig nyudvikling er i centrum. 

Fælles udfordringer 

Han mener, at velfærdens vejkort er lige så anvendeligt i Danmark og Sverige som i Norge.

 »Sådan et vejkort er relevant i alle de nordiske lande. Vi har mange af de samme udfordringer, og bogen lægger op til en principiel debat, der er væsentlig i kommuner, stat, hos fagbevægelse, arbejdsgivere og politikere,« siger Jan-Erik Støstad. 

 

Blå bog

Jan-Erik Støstad er generalsekretær i SAMAK, Samarbejdskomiteen for de nordiske socialdemokratiske partier og LO-organisationer. Fra 2005–2012 var han statssekretær i Arbeidsdepartementet i Norge (svarer til Beskæftigelsesministeriet), hvor han havde ansvar for blandt andet arbejdsliv, sygefravær og pensionsreform. Han har været specialrådgiver for LO i Norge igennem flere år, og har tidligere udgivet debatbøger om blandt andet social dumping. Hans nyeste bog ’En fjerde vei for Velferden – på sporet av fremtidens helse, omsorg og skole’ er udkommet på Gyldendal i Norge.