Hvordan vi forholder os til flygtninge og indvandrere, kriminelle og arbejdsløse, bestemmes i det store og hele af de erfaringer, som vores forfædre gjorde sig for mere end 50.000 år siden

Af

Når vi skal danne vores holdninger til forbrydere, arbejdsløse og flygtninge, skubbes 50.000 års udvikling til side for erfaringer, vores forfædre gjorde i stenalderen. Det siger samfundsforsker Michael Bang Petersen, der som en af de første har undersøgt koblingen mellem vores stenaldersind og moderne politik.

UDVIKLING Selv den mest indvandrerfjendske dansker kan have svært ved at hade de udlændinge, som de dag efter dag står ansigt til ansigt med. Når vi bevæger os fra det abstrakte til det konkrete plan, spiller alverdens fordomme og stereotyper fallit. I det konkrete møde overtager stenaldersindet magten, og vi danner vores holdning til den fremmede på baggrund af de erfaringer, vores forfædre har gjort sig.

Det mener samfundsforsker og postdoc ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Michael Bang Petersen, der på fredag forsvarer sin afhandling »Straf eller rehabilitering? Et studie i evolutionspsykologi, følelser og politisk holdningsdannelse«.

»Vi er designet til at tage stilling til nogle fundamentale moralske spørgsmål i jæger-samler samfundet, som ligner moderne politiske spørgsmål. Hvordan vi forholder os til flygtninge- og indvandrere, kriminelle og arbejdsløse, bestemmes i det store og hele af de erfaringer, som vores forfædre gjorde sig for mere end 50.000 år siden,« siger han.

At vi inderst inde stadig er stenaldermenne-sker har hidtil været en pointe, der har nydt størst interesse uden for samfundsvidenskaberne. Stress og forskellen mellem mænd og kvinder er ofte blevet forklaret med, at vores hjerner ikke har ændret sig fundamentalt, siden jagt og bærplukning var de primære erhverv.

Men uanset at den biologiske forskning hidtil er blevet forbigået i tavshed af de fleste samfunds- og valgforskere, så er der ifølge Michael Bang Petersen klare beviser på, at netop vores fortid i jæger-samlersamfundet spiller afgørende ind på, hvordan vi danner vores holdninger til forbrydere, arbejdsløse og flygtninge og indvandrere.

Straffen skal passe til forbryderen

Lad os tage forbryderne først.

Straffen skal passe til forbrydelsen. Et drab skal straffes hårdt. Et tyveri fra den lokale slikbutik blidere – hvis det overhovedet skal straffes. Sådan lyder logikken i moderne retspleje. Imidlertid er det langt fra den logik, de fleste ville praktisere, hvis de blev præsenteret for en konkret sag.

»Vores ønske om at straffe folk handler ikke om, hvad folk har gjort, men mere om vores forventninger til deres fremtidige adfærd. Skal de rehabiliteres ind i samfundet, eller skal de straffes hårdt og brutalt? Det afgør vi ved at vurdere deres værdi for fællesskabet og risikoen for, at de gør det igen,« siger han.

Påstanden er vild og provokerende i et moderne retssamfund, hvor lighed er et afgørende princip. Og hvor selve forestillingen om at straffe folk forskelligt for den samme forbrydelse kan sende chokbølger igennem ethvert middagsselskab og sende politikere på evig pension.

Imidlertid har Michael Bang Petersen sine beviser i orden. I sin forskning bad han mere end 4.000 elever på ungdomsuddannelser vurdere tre ens forbrydelser, hver begået af to personer med forskellige karakteristika.

Det overraskende resultat var, at smedelærlingen, der helt generelt var tilhænger af straf, reagerede på præcis samme måde, som gymnasieeleven, der var tilhænger af rehabilitering. I konkrete sager havde de præcis den samme opfattelse af hvem, der skulle straffes og rehabiliteres.

»Eleverne slukker simpelthen for deres generelle holdninger og reagerer udelukkende ud fra deres psykologiske systemer. Og det er lige præcis, hvad vi skulle forvente,« siger han og tilføjer:

»For vores stenaldersind er det centrale ikke, hvad forbryderen har gjort, men derimod vedkommendes værdi for fællesskabet. Er det en forbryder, som, vi forventer, vil begå kriminalitet igen, vil vi straffe ham og omvendt.«

Har jeg tillid til dig?

Et eksempel fra Danmark anno 2007 kan måske hjælpe forståelsen på vej:

Efter urmageren Michael Woolhead i januar skød og sårede tre serbiske røvere, der trængte ind i hans forretning i det indre København, reagerede en noget nær enig folkemængde mod, at den 47-årige skulle dømmes for sine handlinger. Baggrunden for denne reaktion var, at vi i vores stenaldersind ikke så nogen grund til at dømme ham. Risikoen for, at han gentog sine handlinger, var nemlig noget nær ikke eksisterende.

Kriminalitet er ikke det eneste område, hvor vore forfædres erfaringer i jæger-samler samfundet spiller ind på holdningsdannelsen. Også når det kommer til velfærdsstaten og indvandringspolitikken, trækker vi på erfaringer, der er mere end 10.000 år gamle.

»Velfærdssamfundet er i sin mest elementære form en stor omfordelingsmekanisme. Det er et omfordelingssystem, hvor man giver til personer, der har færre ressourcer end en selv. Akkurat samme problem stod vi overfor i jæger-samler samfundet,« siger Michael Bang Petersen og fortsætter:

»Dengang kunne det betale sig at hjælpe dem, der også var villige til at hjælpe en selv. Ligeledes viser undersøgelser, at vi i dag først og fremmest er villige til at omfordele til personer, der ikke selv kan gøre for, at de står uden for arbejdsmarkedet. Hvis arbejdsløsheden opfattes som et udslag af dovenskab, vil vi ikke hjælpe.«

Men hvorfor er det, at vores hjerne dybest set fungerer på præcis samme måde, som den gjorde for flere tusinde år siden? Der er jo ingen garanti for, at den måde at træffe beslutninger på, som var frugtbar i jæger-samler samfundet, også er til gavn for det moderne menneske.

»For at hjernen skal ændre sig, kræver det, at vi lever i et samfund, der i det store og hele er uforanderligt i mange tusinde år. Men i dag sker forandringerne så hurtigt, at hjernen ikke kan nå at tilpasse sig. Derfor bevarer hjernen sin form og funktion, som den så ud i stenalderen,« siger Michael Bang Petersen.

Enkelte biologiske tilpasninger er der dog sket i løbet af de sidste 10.000 år. Eksempelvis er vores evne til at fordøje mælk blevet bedre, hvilket hænger sammen med, at det efterhånden er mange tusinde år siden, at landbrugssamfundet kom på mode.

»Men når det kommer til komplekse sociale problemstillinger, er det ikke så simpelt som at danne et gen, der gør os bedre til at fordøje mælk. Så derfor vil det tage endnu længere tid for menneskehjernen at blive biologisk tilpasset til det moderne samfund,« siger han.

Tal til stenaldersindet

Sandsynligheden for at vi i de næste mange tusinde år må affinde os med, at vore forfædres liv og dagligdag bestemmer, hvordan vi træffer beslutninger og danner holdninger, er altså stor. Og det må politikerne tage bestik af, mener Michael Bang Petersen.

»Effekten af de virkemidler, som politikerne kan tage i anvendelse, er betinget af, at vores sind er biologisk tilpasset livet i små tætte jæger-samler samfund. Uanset om det handler om at vinde vælgere eller at mindske følelsen af politisk afmagt, så er god politisk kommunikation noget, der passer til et stenaldersind,« siger han og tilføjer:

»Folk tager generelt ikke stilling ved at tænke sig godt om, men ved at føle, at noget er intuitivt rigtigt. For at noget skal føles rigtigt, skal det indeholde information, som vores stenaldersind er beregnet til at være modtagelig overfor. Det vil sige information, der beskæftiger sig med emner og problemer, der også var relevante for mange tusinde år siden.«

To partier, der bevidst eller ubevidst har været gode til at kommunikere til stenaldersindet, er Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. For det første har de formået at sætte et emne – indvandrer- og flygtningespørgsmålet – på dagsordenen, som vores stenaldersind let kan relatere til. Og for det andet forsøger de at tale direkte til vores følelser ved at anvende moralske frem for tekniske argumenter, mener Michael Bang Petersen.

»Der er noget, der tyder på, at vi kan takke Dansk Folkeparti for, at valgdeltagelsen i Danmark er høj og følelsen af politisk afmagt lille. Når politikerne kredser om emner og argumenterer på en måde, som er til at forstå for stenaldersindet, så stiger vores interesse for politik,« siger han og fortsætter:

»Taler politikerne i mindre grad til stenaldersindet, så kan det på sigt få konsekvenser for det politiske engagement. Men det er svært at sige, hvad der skal drive denne udvikling, for det er jo også i politikernes interesse at få deres budskaber ud til flest muligt.«

At politikerne formår at tale til vores stenaldersind, er dog ikke ensbetydende med, at de også har uindskrænket magt over vores holdningsdannelse. Godt nok kan politikerne påvirke vores stereotypiske opfattelse af verden og andre. Men de vil aldrig kunne få magt over, hvad vi tænker og mener i en konkret situation.

»Det er ikke sådan, at vi er modellervoks i politikernes hænder. Måden, vi forholder os til kriminelle, indvandrere og arbejdsløse, vil i konkrete situationer altid blive formet af de erfaringer, vores forfædre gjorde.«