Hvordan skal LO tiltrække unge?

Af

Tine Aurvig-Huggenberger og Harald Børsting konkurrerer om at afløse Hans Jensen som LO-formand. A4-læserne spørger kandidaterne, om fagbevægelsen har den rette struktur, og hvordan de vil tiltrække unge medlemmer til fagbevægelsen.

Hvordan vil I fortsat holde LO-fagbevægelsen attraktiv for især unge lønmodtagere i fremtiden, nu hvor konkurrencen fra de »gule« fagforeninger er hård? (Jakob G. Esmann, Kolding)

Harald Børsting: »Vi har jo noget helt unikt, som de »gule« ikke har. Vi har den faglige indflydelse i form af overenskomster og den politiske indflydelse i form af, at vi er mange, der står sammen og har tilkæmpet os nogle lovmæssige rettigheder. Det gælder blandt andet på uddannelsesområdet, hvor vi er med til at skrue erhvervsuddannelserne sammen og godkende lærepladserne. Og jeg tror, de unge har det ligesom alle andre. De forventer at møde et ordentligt og reelt menneske, som tager hånd om deres problemer, når de henvender sig i en fagforening. Og så forventer de, at vi udfører ordentligt, fagligt arbejde. Dertil kommer så, at vi skal skabe nogle rammer for, at de unge synes, det er attraktivt at være fagligt aktiv. De skal blandt andet kunne være med til at sætte en samfundsdebat i gang. Her har de unge jo været drivkraften i de demonstrationer, der var 17. maj sidste år og 2. oktober i år. Derudover skal vi give mulighed for, at de unge også får nogle aktivitetsrammer, hvor de selv bestemmer indhold og form.«

Tine Aurvig-Huggenberger: »Det er fuldstændig afgørende, at fagbevægelsen møder de unge, hvor de unge er. Det vil sige, at vi skal opprioritere at komme ud på skolerne, så de unge oplever, at fagforeningen er til stede i deres hverdag. Tillidsrepræsentanterne skal have særligt fokus på de unge, fordi det er den personlige kontakt, der afgør, om de melder sig ind. Og så skal vores resultater for de unge i forhold til uddannelse, løn og arbejdsmiljø og så videre synliggøres meget direkte over for de unge. Det er der nemlig ingen af de »gule«, der kan konkurrere med. Sidst, men ikke mindst skal vi i LO-fagbevægelsen stille aktivitetsmuligheder til rådighed for de unge, så de mødes på tværs af forbund, men selvfølgelig også i deres forbund. Jeg tror nemlig også, at faget betyder meget for de unge, når de skal organiseres.«

Hvis det stod til mig, var der kun to fagforbund i Danmark, ét for privatansatte og ét for de offentligt ansatte. Jeg mener, at tiden er løbet fra den struktur, vi har i dag. Synes I, at den nuværende faglige opbygning er den rigtige? (Kim Hvid Thomsen, Ringkøbing. Fællestillidsrepræsentant på Vestas Nacelles.)

Tine Aurvig-Huggenberger: »Jeg er enig i, at Danmark er for lille til tre hovedorganisationer, og derfor skal vi i LO øge vores samarbejde med FTF. Men jeg tror, at den strukturudvikling, vi ser i fagbevægelsen, skal tage mere højde for, at faget og arbejdspladsen betyder meget for folk, når de skal organisere sig. Man vil gerne være sammen med nogle, der enten har den samme uddannelse eller arbejder med det samme som en selv. Derfor tror jeg ikke, det vil være en god idé med kun to forbund – et for offentligt ansatte og et for privat ansatte. Det indebærer også den risiko, at de offentligt ansatte og de privatansatte kommer til at stå i modsætningsforhold til hinanden, for eksempel når skattekronerne skal prioriteres. Det er jo vores store styrke i LO-fagbevægelsen, at vi i fællesskab organiserer det største antal lønmodtagere fra begge sektorer, og dermed har vi kunnet holde sammen på interesserne.«

Harald Børsting: »Der kan givetvis skabes en mere ideel struktur. Hvis vi skulle starte forfra, ville vi næppe gøre, som vi har gjort det. Den nuværende struktur er jo betinget af mange års tilpasninger og udvikling på arbejdsmarkedet og arbejdsgiversiden. Jeg har ikke umiddelbart noget bud på, hvad den ideelle løsning er. Og jeg tror ikke, at LO skal starte en ny overordnet strukturdiskussion. Jeg har en klar forventning om, at forbundene selv finder kloge løsninger på, hvordan de skal fusionere og indrette deres organisationer, så de kan varetage medlemmernes interesser bedst muligt. Og man skal ikke undervurdere betydningen af, at folk føler en faglig identitet ved at stå i en bestemt fagforening.«