Hvor blev balancen af?

Af

Familieministeriets opløsning møder skarp kritik fra eksperter. Kampen for en bedre balance mellem familien og arbejdet vil lide under, at familiepolitikken nu splittes ud i tre ministerier, mener kritikerne. De var i forvejen ikke imponeret af regeringens indsats på området. Konservativ ordfører og tidligere familieminister afviser kritikken.

LUKKEDAG »Ministeriet er nedlagt.« Det er topnyheden på Familie- og Forbrugerministeriets hjemmeside. Ministeriet måtte lade livet i den regeringsrokade, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) offentliggjorde forrige fredag. Og det kan få alvorlige konsekvenser for de danske børnefamilier.

Det mener i hvert fald en række kritikere, som frygter, at kampen for en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv vil blive svækket af, at familieområdet ikke længere er samlet i ét ministerium. Opgaverne splittes nu i stedet mellem Velfærdsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Justitsministeriet. En af skeptikerne er Linda Nielsen, professor i familieret ved Københavns Universitet og formand for regeringens nu nedlagte Familie- og Arbejdslivskommission:

»Familieområdet kommer nu ind i store ministerier, som har meget andet at tage sig af. Der er mange akutte sager, og derfor kan det med familie og børn nemt risikere at blive nedtonet og komme langt ned på prioriteringslisten. Så er der lige et eller andet med politiet i Justitsministeriet, eller også er der en kvalitetsreform, som skal gennemføres i Velfærdsministeriet, og så siger man, at man tager sig af familie- og arbejdsliv senere. Det er ærgerligt, og derfor synes jeg, det var rart at have et selvstændigt familieministerium,« siger Linda Nielsen.

Politisk pop

Groft sagt er opdelingen af familieministeriet blevet udmøntet sådan, at den overordnede børne-, ungdoms- og familiepolitik nu ligger hos velfærdsminister Karen Jespersen (V), mens justitsminister Lene Espersen (K) har ansvaret for sager om adoptionsloven, børneloven og forældremyndighed. Endelig er beskæftigelsesmini-ster Claus Hjort Frederiksen (V) ansvarlig for lovgivningen om barsels- og børnepasningsorlov og retten til at sygemelde sig af familiemæssige årsager.

For Helle Rosdahl Lund, direktør i Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv, var det også trist, da Familie- og Forbrugerministeriet lukkede. Hun så allerhelst et selvstændigt

familieministerium som i Tyskland, men Familie- og Forbrugerministeriet var trods alt en langt bedre løsning end den nye model. Hun har svært ved at tro, at familiepolitikken vil blive prioriteret ret højt i det nye store Velfærdsministerium, hvor Karen Jespersen skal styre både socialpolitik, indenrigspolitik, ligestilling og altså familiepolitikken:

»Det er uacceptabelt, at man har valgt at nedlægge familieministeriet. I første omgang vil Karen Jespersen få et meget stort arbejde med at forhandle kvalitetsreformen på plads, og jeg er sikker på, at familie- og arbejdsliv kommer til at drukne. Det nye ministerium er jo fantastisk stort og rummer mange ting. Hvis du skal ændre nogle rammer i forhold til familie- og arbejdsliv, altså den måde som erhvervslivet, familierne og samfundets institutioner spiller sammen på, er du nødt til at sætte et meget stærkere fokus på det,« siger Helle Rosdahl Lund.

Hun sidder med en stigende fornemmelse af, at det er rent »politisk pop«, når der fra tid til anden kommer stærkt fokus på de stressede børnefamilier, og hvordan samfundet kan hjælpe familierne med at finde en bedre balance mellem arbejds- og familieliv.

Helle Rosdahl Lund fremhæver, at VK-regeringen under familieminister Lars Barfoed (K) nedsatte en familie- og arbejdslivskommission, som i maj afsluttede næsten halvandet års arbejde med en rapport og 31 konkrete anbefalinger til, hvordan familiernes hverdag kan komme til at hænge bedre sammen. Siden er der imidlertid ikke sket alverden, og den sidste familieminister Carina Christensen (K) droppede ligefrem den familiepolitiske redegørelse, som regeringen havde bebudet til at samle op på kommissionens arbejde:

»Kommissionen har gjort et godt stykke arbejde, men den fik ikke tilstrækkelig politisk gennemslagskraft. Mange af anbefalingerne blev jo nærmest skudt ned, lige så snart de var fremlagt. Spørgsmålet er, om politikerne virkelig ville det, eller det bare var pop. Det virker lidt sådan, når politikerne ikke fører arbejdet ordentligt til ende,« siger Helle Rosdahl Lund.

Slut med lukkedage

VK-regeringen har dog i det nye regeringsgrundlag brugt knap halvanden af de i alt 73 sider til at beskrive, hvordan regeringen i den kommende valgperiode vil sætte »familien i centrum«. Ni konkrete initiativer beskrives under den overskrift, hvoraf dog kun de to kan siges at få en umiddelbar effekt i familiernes hverdag. Det gælder regeringens plan om, at daginstitutioner fremover ikke må holde lukket på almindelige hverdage, der ikke ligger i forbindelse med feriesæson og fridage. Og det gælder planen om at forbedre ordningen med »reservebedsteforældre«, der kan aflaste børnefamilierne.

De øvrige initiativer er eksempelvis tidssvarende indretning af institutioner, bedre information om skolestart, bedre sammenhæng i indsatsen over for udsatte børn og forlængelse af løbetiden for lån til alment byggeri.

Alt i alt er Helle Rosdahl Lund mildest talt ikke imponeret over regeringens indsats:

»Jeg synes ikke, det er særlig ambitiøst. Jeg er ked af at sige det, men det løser ikke balanceproblemet, at der bliver færre lukkedage eller længere åbent i institutionerne. Selvfølgelig kan forældre blive stressede, når de ikke kan aflevere børnene, fordi der er lukket. Men de stresser mere over, at de ikke har bedre mulighed for at prioritere deres tid. Og hvis institutionerne har længere åbent, kan de blive nødt til at være en time mere på arbejde for at være en god medarbejder.«

Afskaffelsen af lukkedage i daginstitutioner og en forbedring af ordningen med reservebedsteforældre var også nogle af Familie- og Arbejdslivskommissionens anbefalinger. Derimod er andre anbefalinger som eksempelvis en lovfæstet ret til at holde fri på barnets første sygedag, en tidbank, hvor man kunne arbejde mere i nogle livsfaser og mindre i andre, og hjemmeserviceordning for børnefamilier ikke blevet adopteret af regeringen.

Det sidste punkt var ellers et konservativt slagnummer i den netop overståede valgkamp, hvor de konservative ville indføre et skattefradrag for rengøring i familier med børn under 14 år. Venstre var imidlertid imod forslaget, og derfor blev det ikke en del af regeringsgrundlaget. De konservatives politiske ordfører Henriette Kjær, som også er tidligere familieminister, forsikrer dog, at det stadig er en mærkesag for partiet:

»Vi holder stadigvæk fast i, at det er et godt forslag, som vil komme mange børnefamilier til gavn. Men vi måtte desværre sande, at vi stod lidt alene med det, og derfor har vi i første omgang fået det sparket ind i skattekommissionens arbejde. Vi håber stadig at få gødet jorden for det,« siger Henriette Kjær.

Skuldersår stjal billedet

Familie- og Arbejdslivskommissionens formand, Linda Nielsen, er ærgerlig over, at børnefamilierne ikke umiddelbart har udsigt til billigere rengøringshjælp til at lette hverdagen. Men hun mener alligevel, at kommissionen har gjort gavn:

»Jeg kunne godt have ønsket mig mere, men omvendt forestillede jeg mig ikke, at alle 31 anbefalinger kunne gennemføres politisk. Mange af forslagene handler om arbejdspladserne og den enkelte og er slet ikke politikernes bord. For os var det vigtigste, at vores anbefalinger blev taget alvorligt, og det synes jeg sådan set, at de gjorde.«

Henriette Kjær var den første minister i Familie- og Forbrugerministeriet, da det blev stiftet i 2004. Alligevel mener hun, det er en rigtig beslutning at nedlægge ministeriet, fordi kontrol af fødevarer kom til at fylde alt for meget og dermed overskygge familiedelen:

»Fødevarer og skuldersår på svin kom til at optage enormt meget af ministerens tid. Og familieområdet ligger måske mere naturligt nu i Velfærdsministeriet. Jeg tror faktisk, det får en meget god plads sammen med blandt andet socialpolitik og ligestilling,« siger Henriette Kjær.