»Hvis vi skal bryde den negative sociale arv, handler det i høj grad om pædagogiske værdier«

Af

Skolen skal bryde den sociale arv ved systematisk at teste elevernes færdigheder – og give målrettet støtte til de svageste børn. Det siger undervisningsminister Ulla Tørnæs. Regeringen vil øge det frie skolevalg, men ifølge ministeren vil mere frit valg ikke forstærke den sociale opsplitning af skolerne.

Faglighed Bakkeskolen i Esbjerg ligger i et socialt belastet område, og 60 procent af eleverne er tosprogede. Alligevel har skolen et pænt karaktergennemsnit. Årsagen er ikke kun godt forældresamarbejde og ekstra lærertimer, men nok så meget en massiv indsats omkring dansk og læsning. Over flere omgange tester skolen, at eleverne kan læse og forstå dansk – og testen følges op med ekstra støtte til de svage elever.

Eksemplet blev for nylig omtalt i A4, da vi satte fokus på kommunernes vidt forskellige evner til at bryde den negative sociale arv. Og Bakkeskolen fremhæves nu af undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). Netop kombinationen af test og bedre støtte til de svage elever er efter ministerens mening nøglen til at bryde den sociale arv:

»Hvorfor kan Bakkeskolen gøre det anderledes end andre skoler, der er i den samme situation? Hvis vi skal bryde den negative sociale arv, handler det i høj grad om pædagogiske værdier – om hvilken form for faglighed der vægtes på skolen. Vi skal have større opmærksomhed på de gode eksempler med mønsterbryderskoler. De udgør et kolossalt videnspotentiale omkring indsatsen mod negativ social arv,«  siger Ulla Tørnæs (V).

Undervisningsministeriet har igangsat to store analyser af »mønsterbryderskoler,« som opnår pæne resultater under svære sociale vilkår. Resultaterne offentliggøres til sommer.

Test og støtte

Behovet for mønsterbrydere er uomtvisteligt. Nye undersøgelser viser en tonstung social arv. I flere af de store byer får eleverne på byens dårligste skole kun godt 6 i snit – på den bedste er karaktergennemsnittet derimod omkring 9. Forskellene bunder i høj grad i forældrenes sociale baggrund, viser analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AErådet.

Men undervisningsministeren er ikke i tvivl om, hvad der skal gøres for at bryde mønsteret. Skolerne skal sætte faglighed i fokus – lige fra børnehaveklassen. Og her er man med sidste års folkeskolelov godt i gang:

  • Der er indført en indholdsbeskrivelse i børnehaveklassen. Det er især vigtigt for socialt udsatte børn, der ikke stimuleres hjemmefra på samme måde som de ressourcestærke, påpeger Ulla Tørnæs.
  • Nye »bindende trinmål«  klargør, hvad eleverne skal lære på de enkelte klassetrin.
  • Der er bedre mulighed for at oprette mindre hold med støtte til elever med særlige behov.

Næste skridt bliver, at undervisningsministeren i løbet af foråret sætter kød og blod på den »løbende evaluering«  af undervisningen, der lægges op til i den nye folkeskolelov. Ulla Tørnæs minder om, at 18 procent af eleverne i dag forlader 9. klasse uden at kunne læse ordentligt:

»Vi må løbende teste, om undervisningen virker. Hvis en elev ikke kan læse, må der inden for klassens rammer oprettes et særligt læse- eller stavehold. I dag kommer testen jo først efter 9. klasse,«  konstaterer Ulla Tørnæs.

Til forskel fra de konservative lægger hun ikke op til landsdækkende test, men at evalueringen tilrettelægges lokalt efter de særlige forhold.

Flere test kan gøre børnene meget målrettede og mindre sociale?

»Det argument hører jeg tit. Men det er et spørgsmål om, hvordan testen tilrettelægges.

Undervisningen skal ikke indrettes efter testen – testen skal indrettes efter undervisningen.

Argumentet bygger på berøringsangst over for at sikre, at man er på rette spor. Testen skal ikke udelukke børn, men sikre ekstra støtte til lille Peter, som ikke har lært at læse eller stave.«

Folkeskolens specialundervisning kritiseres, fordi den trækker børn med vanskeligheder ud af fællesskabet i klassen?

»Derfor skal vi slå to fluer med et smæk. Bedre løbende evaluering sikrer, at færre henvises til specialundervisning. I dag opdager man eksempelvis først i 5. klasse, at Line ikke kan læse. Hun henvises derfor til specialundervisning – og bliver måske hængende dér. Fremover skal det allerede i 1.-2. klasse opdages, at Line har brug for hjælp – og der skal oprettes et særligt hold inden for klassens rammer.«

Ekstra støtte til svage elever er også et spørgsmål om ressourcer. Skal der flere penge til skoler i socialt belastede kvarterer?

»Det gør kommunerne allerede. De er meget opmærksomme på, hvor der er kvarterer og skoler med mange socialt udsatte børn. Og de sætter i høj grad ind dér. Det er for firkantet, hvis jeg kræver, at for eksempel et vist antal tosprogede børn skal udløse en vis ekstra bevilling. Som vi ser i Esbjerg, beror resultaterne i høj grad på pædagogiske værdier – det er ikke kun et spørgsmål om ressourcer.«

Socialt blandede klasser

Analysen fra AErådet viser således, at Esbjerg har større succes med at bryde den sociale arv end de andre store byer. Forskellene på skolernes karaktergennemsnit er mindre i Esbjerg – og ikke i samme grad bestemt af elevernes sociale baggrund. Forklaringen er ikke kun Esbjergs systematiske indsats omkring læsefærdigheder, men også, at byen har undgået egentlige sociale ghettoer med massive problemer. Alle kvarterer er en blanding af alment byggeri og parcelhuse.

citationstegnUndervisningen skal ikke indrettes efter testen – testen skal indrettes efter undervisningen.

Blandede kvarterer har stor betydning for de lokale skoler. Resultatet er mere socialt blandede klasser, hvor elever fra velstillede hjem sidder bord om bord med klassekammerater fra sværere sociale kår. Analyser viser, at socialt sammensatte klasser er vigtige for at bryde den negative sociale arv – og det er Ulla Tørnæs helt enig i:

»I blandede klasser trækker de ressourcesvage ikke de ressourcestærke ned – det er tværtimod de stærke, der trækker de svage op. Det er en vigtig pejling for forældre, der er bekymrede for, at deres børn går sammen med mange ressourcesvage elever.«

Men undersøgelserne viser også, at det går den gale vej: Folkeskolen bliver mere socialt opdelt, så de ressourcestærke går i nogle skoler og de socialt udsatte i andre?

»Det handler ikke kun om skolepolitik, men også om boligpolitik og socialpolitik. Vi kan ikke løse det alene gennem skolepolitikken. Det er en større samfundsmæssig udfordring at sikre social balance.«

Mere frit skolevalg

Regeringen vil udvide det fri skolevalg, så familierne fremover kan vælge skole på tværs af kommunegrænsen, hvis der er plads på den ønskede skole. Kritikere mener, at det vil forstærke den sociale opdeling, fordi især de ressourcestærke vil vælge noget andet end distriktsskolen?

»Langt de fleste forældre, der vil gøre brug af folkeskolen, vil også fremover vælge ud fra nærhedskriteriet. For mange er det afgørende at blive i det nære miljø, så børnene også i skoletiden kan være sammen med legekammeraterne. Men der kan være situationer, hvor man ikke ønsker sit barn på den lokale folkeskole. I dag er det eneste alternativ at sende børnene på privatskole – og det er forkert. Skoledistriktet skal ikke bestemme, hvilket pædagogisk tilbud man kan gøre brug af i folkeskolen.«

Når regeringen taler så meget om frit valg, sender I også et signal om kun at tænke på sit eget barn. I kunne også sende et signal om værdien af den lokale folkeskole?

»Derfor understreger jeg også, at langt størstedelen fortsat vil vælge skole ud fra nærhedskriteriet. Jeg har selv tre børn, og man skifter ikke skole, som om man går ud og ind af et supermarked.«

Du lyder ikke, som om frit skolevalg på tværs af kommunegrænsen vil få den store betydning?
»Det vil ikke føre til en stor omkalfatring af skolen og opbakningen til den lokale folkeskole. De fleste vil fortsat vælge den lokale skole, selv om vi nu åbner for en ekstra mulighed.«

Tosprogede skal testes

Mange af de socialt udsatte børn kommer fra indvandrer- og flygtningefamilier, og kommunerne håndterer dette vidt forskelligt. I kommuner som Albertslund og Farum spredes de tosprogede børn, så elever med mangelfuldt dansk ikke samles på enkelte skoler. Men i Århus og København er denne praksis hidtil anset for forskelsbehandling.

Ulla Tørnæs opfordrer kommunerne til at se på de lokale forhold og skabe en bedre fordeling af tosprogede elever, men vil ikke anbefale en bestemt model. Til gengæld er hun varm tilhænger af at teste nydanske børns sproglige færdigheder, sådan som det for nylig blev foreslået af gymnasierektorerne:

»Det er en god ide at teste danskkundskaberne hos de tosprogede elever et par gange undervejs – for eksempel i 2. og 7. klasse. Det er vigtigt, at der sker fremskridt i deres færdigheder med dansk. Vi diskuterede det senest i forbindelse med problemerne på gymnasierne. Tosprogede elever kan måske godt begå sig i en samtale på dansk, men mangler tit abstraktionsevne, fordi de ikke taler dansk derhjemme og dermed ikke udvikler deres færdigheder i dansk. Derfor bør vi overveje test, så der kan ydes ekstra danskundervisning til dem, der har behov.«

Nogle anser det for forskelsbehandling. Der er jo også danske børn med sprogproblemer?

»Fremover bliver de testet gennem den løbende evaluering, så de får ekstra undervisning inden for klassens rammer. Det vil muligvis også løse nogle problemer omkring de tosprogede elever.

Men der er tale om to forskellige situationer. Den ene gruppe taler dansk derhjemme – det gør den anden ikke. Det giver nu engang andre muligheder for at udvikle sit sprog og abstraktionsevne, hvis man også taler dansk i fritiden, end hvis ens færdigheder i dansk kun stammer fra skolen.«