»Hvis man er lønmodtager er man trællenatur«

Af Foto: Lars Bertelsen

Peter Aalbæk Jensen, direktør for filmselskabet Zentropa, mener, at lønmodtagere har slavementalitet og vælger sikkerheden frem for friheden. Hans elever får ikke løn det første halve år, og han giver 20 til 30 procent mindre i løn end konkurrenterne. Til gengæld opfordrer han også sine medarbejdere til at blive hjemme, hvis de ikke gider arbejde en dag – og hvis de kommer, får de en krammer.

INTERVIEW Peter Aalbæk Jensen sidder tilbagelænet i en gammel sofa iklædt en brun trøje. Han ligner mere en forvokset teenager i fællesrummet på et kollegium end en direktør placeret i det store mødelokale i et af Danmarks mest succesfulde filmselskaber, Zentropa i Avedøre syd for København.

Han er da heller ikke prototypen på en dansk direktør for en millionforretning. Hans holdninger og tone ville nok skræmme mange lønmodtagere væk i andre firmaer, men tilsyneladende ikke i Zentropa.

Han har netop talt på messen Iværk&Vækst under overskriften ’Hellere død end lønmodtager’. For ham er det naturstridigt, at nogle skulle bestemme over ham, og han sammenligner det at være lønmodtager med at være træl, som får mad og tryghed, men heller ikke har sin frihed.

»Hvis man er lønmodtager, er man trællenatur. For mig er der ikke noget nedgørende i det – men det er et spørgsmål, om man vælger friheden og usikkerheden frem for trældom og sikkerhed. Jeg har været lønmodtager i nogle få dage, og der er noget, der reagerer i mig, hvis en anden skal fortælle mig, hvornår jeg skal komme om morgenen, hvornår jeg skal gå hjem, og hvad jeg skal lave indimellem. Det kan være, at jeg dybest set har et for lavt selvværd, for jeg kender jo masser af lønmodtagere med stor integritet og stor kærlighed til deres arbejde,« siger Peter Aalbæk Jensen.

Er det ikke nedværdigende for dine medarbejdere at blive omtalt som trælle?

»De vil bare ryste på hovedet af mig. Vi har en ret fri jargon herude. Det er også tilladt for medarbejderne at stå og råbe, at ledelsen er åndssvag – det gør de også nogle gange, når vi hver fredag mødes til morgensang. Så mere trælle er de altså heller ikke mine medarbejdere. Eller de er i hvert fald trælle, der får lov til at tale frit,« siger han.

Hvis du betragter lønmodtagere som trælle, hvordan er du så som chef?

»Jeg er meget opmærksom på mine trælle. Jeg går rundt til alle hver dag klokken 10 og giver en krammer, et kys eller et klask i røven alt efter, hvad de er til – det er alle mine bøsser, der får et klask i røven! Jeg takker dem, for jeg har jo brug for mine lønmodtagere, og en krammer er en anerkendelse af, at de gider møde op,« siger Peter Aalbæk Jensen.

Brændemærket

Peter Aalbæk Jensen har en særlig evne til at trække overskrifter. Sidste år var det fremme, at elever i Zentropa fik betalt en Zentropa-tatovering af Peter Aalbæk Jensen, og at det ville gavne deres karriere, hvis de fik en.

Er det en måde at brændemærke dine trælle?

»Ja, det er det da. Sandheden er, at de unge selv fandt på det, og at de ringede til mig og spurgte, om jeg ville betale for tatoveringerne, og selvfølgelig ville jeg det. Bagefter gik de unge selv ud og lavede noget spin på det. De sad med tårer i øjnene og sagde, at det nok ville være godt for deres karriere, og pressen labbede det i sig. Sådan er vinklen på alting herhjemme, der er en grim, led arbejdsgiver, og så er der nogle udnyttede lønmodtagere. Jeg sad i udlandet og grinede min røv i laser, og da jeg så, at mange var sure over det, tænkte jeg, at jeg hellere måtte spille med på det,« siger Peter Aalbæk Jensen.

Med andre ord, skal man ikke altid tage Peter Aalbæk Jensens ord for gode varer. Men man kan dog godt regne med, at han har nogle alternative holdninger til arbejdsmarkedet. Som elev i Zentropa får man ikke løn det første halve år. Mens eleverne ’kun’ skal arbejde gratis i et halvt år, nævner Peter Aalbæk Jensen, at man for overhovedet at komme i betragtning som ansøger på den fornemmeste japanske skuespillerskole, skal gøre rent i et helt år gratis.

»Hvis du skal være stjerne på et eller andet tidspunkt i dit liv, skal du også have ligget med røven i vejret med en gulvspand, det er filosofien,« siger han.

Men mange af dem, som udfører gratis arbejde, bliver aldrig stjerner.

»Jeg tror, det er nemmere at blive stjerne, hvis man ofrer noget for det. Herude skal du have sparet op for at starte som elev – jeg vil ikke have, de går på dagpenge eller ligger samfundet til last – men bare det, at de skal spare op for at arbejde gratis, så har de taget stilling til, om de vil være her.«

Hvorfor skal det være sådan?

»Ellers bliver hovedet for stort på de unge mennesker, det er min erfaring.«

Det lyder mere som en måde at spare penge på for Zentropa?

»Det er det ikke. Den løn, de ikke får det første halve år, bliver lagt oven på de sidste to et halvt år af elevtiden. Vi ligger over en HK-elevløn. Men for mig er det vigtigt, at de har en helt anden bevidsthed om at arbejde i den her branche,« siger han.

Frihed frem for løn

Peter Aalbæk Jensen, der tidligere iscenesatte sig selv med høj cigarføring og bar røv i en swimmingpool i Cannes og blev kendt som ’Ålen’, er samtidig en filmproducent og forretningsmand, der har bygget et succesfuldt filmselskab op i samarbejde med filminstruktøren Lars von Trier. Endevæggen i lokalet er broderet med et hav af indrammede priser og hædersbevisninger fra alverdens filmfestivaler herunder den mest prestigefyldte i Cannes. Mens Lars von Trier har store kunstneriske armbevægelser, sidder Peter Aalbæk Jensen i baggrunden og passer på pengene. Hvis man er ’træl’ i Zentropa, så skal man ikke forvente at få en høj løn.

»Alle medarbejdere får 20 til 30 procent mindre i løn, end konkurrerende filmselskaber betaler. Det kræver dog, at ledelsen går forrest, det nytter jo ikke noget, at jeg får fem millioner kroner og så beder alle andre arbejde for ingenting. Jeg får 55.000 kr.«

Du kan sikkert sagtens klare dig for 55.000 kr., men hvis man tager 20 procent fra almindelige lønninger, så begynder det at være svært at få råd til en bolig i dag.

»Du ville dø af grin, hvis du så nettobeløbet på samtlige lønsedler herude – inklusiv min – efter topskat og mellemskat og alt muligt lort har været der. Der er edderbrodereme ikke den store forskel på den højeste løn og lønnen på en, der sidder i bogholderiet.«

Hvordan får du medarbejdere til at arbejde for lavere løn end hos andre selskaber?

»Friheden betyder mere for dem, end 1.000 kroner mere i lønningsposen,« siger Peter Aalbæk Jensen.

Før han uddyber friheden på Zentropa, afbryder en medarbejder, giver ham en besked og går igen. I baggrunden er en kok ved at sætte salat, rugbrød, sennep og ketchup frem på et stort bord – der dufter af kogte pølser ude fra køkkenet.

I denne uge er Peter Aalbæk Jensen i Filmbyen i Avedøre i to dage, inden han tager på forretningsrejse til udlandet – han behøver ikke være til stede for, at tingene kører. Hver enkelt medarbejder har ifølge direktøren en stor frihed til at udfylde sin egen rolle.

»Herude måler vi ikke, hvornår man kommer og går, og hvornår man holder ferie. Det er tilladt at pjække, jeg vil hellere have, at de bliver væk mandag og tirsdag, end at de går ned med flaget i fire måneder,« siger Peter Aalbæk Jensen.

Hvad skal medarbejderne så give til gengæld?

»Alle skal kunne pege på deres egen løn og sige, at den kommer fra et eller andet, de har lavet. De skal kunne retfærdiggøre deres egen løn. Jeg tror ikke, jeg taber på, at det er frit herude. Den almindelig danske lønmodtager er jo sådan, at man ikke skal skylde arbejdspladsen noget, så hvis man må komme og gå, som det passer en, så tror jeg, at jeg får mere effektive timer for det,« siger Peter Aalbæk Jensen.

Hellere pjæk end stress

En af de få gange, Peter Aalbæk Jensen selv var i lønmodtagerrollen, var et sommerferiejob på Kemisk Værk i Køge med fyraften klokken 15.

»Man stoppede med at arbejde 14.15, fordi man snart skulle hjem, og gik i slentrefart ned til stempeluret. Jeg tror på, det er bedre, at man skrider hjem klokken 14.15, hvis der ikke er mere at lave, i stedet for at sidde og rydde op på skrivebordet,« siger han.

Han mener, at han får engagerede medarbejdere på grund af den frihed, de har i arbejdslivet. Og selv om han ikke kontrollerer, vurderer han, at de færreste medarbejdere på Zentropa vælger at holde fem ugers ferie om året.

Men har alle ikke lyst til og brug for at holde ferie?

»Jo, men i stedet for, at jeg har besluttet et år i forvejen, at jeg skal være lykkelig fra den 21. juni og tre uger frem, og jeg så sidder i et sommerhus i regnvejr, så er det bedre, at man en morgen ser forelsket på konen, slukker vækkeuret og går i gang med en solid gang morgensex og skider på arbejdet resten af dagen.«

Kan man det som lønmodtager?

»Herude kan du godt.«

Er du sikker på, at medarbejderne opfatter det på samme måde? Meget tyder jo på, at samtidig med, at mange medarbejdere får mere frihed, bliver de mere stressede, fordi de selv skal definere deres arbejdsopgaver, og fordi de altid er på mobiltelefonen og hjemmecomputeren?

»Ja, man skulle tro, at mobilen og bredbåndet var opfundet af Dansk Industri.«

Så friheden herude er måske ikke så stor alligevel?

»Jeg står i hvert fald ikke og kontrollerer dem. Men jeg tror, alle herude har prøvet at sidde og tude af stress.«

Hvad tænker du så som chef?

»At de skulle have pjækket nogle dage før.«

Men hvis de skal nå deres opgaver?

»Så må de skide på dem.«

Hvis en film skal ud?

»Det er aldrig lige inden, en film skal ud, det går galt, det er altid først bagefter. Men i stedet for at komme på arbejde med fuld makeup, når en opgave er løst, vil jeg hellere have, at medarbejderne bliver hjemme og sidder i badekarret og kigger ud af vinduet, til de er klar igen. Der er ingen i en moderne virksomhed, som ikke er stresset en gang imellem. Vi må så prøve at lave en arbejdspladskultur, der gør, at det er tilladt at smide håndklædet i ringen. Samspillet mellem arbejdsliv og privatliv skal være godt, men jeg ved jo ikke, hvad der sker hjemme hos den enkelte medarbejder,« siger han.

Ifølge Peter Aalbæk Jensen selv har han som iværksætter valgt friheden, mens ’trællene’ har valgt det modsatte. Spørgsmålet er bare, om han ikke selv er lige så bundet af økonomi, kunder, samarbejdspartnere, deadlines og meget andet?

»Jeg har en høj grad af frihed, jeg går altid i haven, inden jeg møder, for det giver mig overskud.«

Frihed er vel også andet end mødetider?

»Ja, det er klart, al min vågne tid går med at tænke på virksomheden.«

Han erkender dog også, at man som iværksætter er mindre fri, hvis det går dårligt økonomisk. Før Zentropa gik han konkurs med et andet selskab og sad i dyb gæld.

»Jeg kunne vælge mellem en stor bøde eller fængsel. Jeg valgte at betale 12.000 kroner af om måneden efter skat i 12 år. Det er ikke frihed, men det er jægerlivet. Du kan være væk i fem uger og kun komme hjem med skindet fra et pindsvin.«