MAGTUDREDNING

Hvis Frank Underwood sad i EU-Parlamentet

Af | @andreasbay

Overvejer du at stemme taktisk til EU-valget? Læs kynikerens guide til indflydelse i parlamentet.

For Frank Underwood (Kevin Spacey) tæller kun én ting: Magt.

For Frank Underwood (Kevin Spacey) tæller kun én ting: Magt.

Foto: Netflix

'Magt er som fast ejendom. Det handler om beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Jo tættere du er på kilden, jo mere er din ejendom værd.'

Ordene kommer fra den fiktive amerikanske politiker Frank Underwood. I tv-serien House of Cards følger vi hans skruppelløse kamp for at komme tættest muligt på magtens kilde - præsidentposten - i amerikansk politik.

Den foretrukne fremgangsmåde er manipulation, afpresning og det der er værre. Men selv den slags kræver en officiel platform med en vis indflydelse.

Her er, hvad Frank Underwood kunne benytte sig af i kampen for at gøre sin 'ejendom' mest muligt værd... i EU-Parlamentet.

Hvis Frank Underwood sad i EU-Parlamentet

… ville han sørge for at være medlem af en af parlamentets to største grupper.

Enten den socialdemokratiske gruppe, S&D (Socialists & Democrats), hvor Socialdemokraterne sidder, eller den kristendemokratiske gruppe, EPP (European People’s Party), hvor Konservative sidder.

I EU-Parlamentet samler de forskellige nationale partier sig i grupper, der læner sig op af den politiske inddeling, vi kender i Danmark og andre lande.

SE OGSÅ: Oversigt over EU-parlamentets grupper (eksternt link)

Grupperne har afgørende betydning for, hvordan politik i parlamentet udføres.

S&D og EPP har på grund af deres størrelse i mange år sat dagsordenen for parlamentets arbejde.

Ifølge de seneste meningsmålinger vil de hver få lidt over 200 pladser i parlamentet efter valget. Det er ud af 751 pladser.

Det betyder, at de har flest stemmer i parlamentssalen. Men det har også betydning, fordi parlamentet arbejder med et sindrigt system, hvor grupperne modtager en mængde ’point’, efter hvor mange pladser de har i parlamentet.

Når parlamentet skal tage stilling til en sag over for EU-Kommission og ministerrådet, kan de forskellige grupper byde på retten til at blive parlamentets ordfører på sagen.

Flere point på kontoen giver flere ordførerposter, som er vigtige, når det gælder indflydelse. Dem vender vi tilbage til.

Tungen på vægtskålen

Det er også muligt, at Frank Underwood ville have satset på den liberale ALDE-gruppe, der rummer Venstre og Radikale. De har haft et vist held med at få indflydelse, selv om de har langt færre pladser i parlamentet.

Hvis de to store grupper, S&D og EPP, er enige, har de flertal, og sagen er afgjort.

Men der er situationer, hvor de er uenige. Så skal de hver især ud at samle flertal sammen med parlamentets øvrige grupper. Og det er her, ALDE slår til.

Som politisk midtergruppe kan ALDE-gruppen ofte afgøre udfaldet mellem de to fløje og fungere som kongemager, ligesom de Radikale i årtier har gjort det i Folketinget.

Men andre ting end størrelse, point og politisk positionering spiller ind i arbejdet i parlamentet.

Frem med pisken

Hvis Frank Underwood sad i EU-Parlamentet, ville han arbejde for stram disciplin i sin gruppe.

I tv-serien House of Cards møder vi ham, mens han er 'whip' i sit parti. Det vil sige en indpisker, der sørger for, at de menige medlemmer stemmer, som de skal. Han er, hvad vi i Folketinget kalder partiernes gruppeformand.

Den slags eksisterer også i parlamentet, om end det i lidt mere tørre EU-termer kaldes en 'koordinator'.

Der er heller ikke én koordinator per gruppe, men en hel række koordinatorer, som har ansvar for gruppelinjen, når det gælder f.eks. miljø, budget, transport osv.

Der er i EU-Parlamentet ikke helt den samme forventning til, at man stemmer efter gruppens linje, som der almindeligvis er i f.eks. Folketinget.

Men gruppedisciplin øger chancen for, at gruppen kan få tildelt betydningsfulde poster.

Derfor er koordinatorrollen vigtig, og derfor ville Frank Underwood måske lægge ud med at søge sådan en post.

Teoretisk og faktisk magt

Den anerkendte hjemmeside Votewatch.eu har på baggrund af de sidste fem års afstemninger beregnet, hvor meget indflydelse de forskellige grupper i parlamentet har opnået.

Det sker med udgangspunkt i gruppernes størrelse, deltagelse (at medlemmerne møder op) og stemmedisciplin (at medlemmerne følger gruppelinjen).

Særligt disciplinen gør, at S&D, EPP og ALDE faktisk får endnu større indflydelse, end deres pladser i parlamentet berettiger til.

Grupper som EFD (European Freedom & Democracy), hvor Dansk Folkeparti sidder, og GUE-NGL (Group of the European United Left/Nordic Green Left), hvor Folkebevægelsen mod EU sidder, mister omvendt indflydelse på den konto.

De er samlingsgrupper for en mere blandet samling yder- og protestpartier på henholdvis højre- og venstrefløjen. Og det gør det sværere at holde en fælles linje.

Magt i praksisGrupperne EPP (Konservative) og S&D (Socialdemokraterne) har mere reel indflydelse, når man indregner medlemmernes fremmøde og stemmedisciplin. EFD-gruppen (Dansk Folkeparti) må se sin reelle indflydelse halveret.
Kilde: VoteWatch Beregningen er baseret på perioden 2009-2014.

Når gruppens indflydelse gennem stram disciplin er styrket, er næste skridt for Frank Underwood at sikre sin egen personlige indflydelse.

At føre ordet

Hvis Frank Underwood sad i EU-parlamentet, ville han gå efter at blive ordfører på mange 'rapporter'. Og gerne de vigtige af dem.

En ordfører – eller rapporteur på parlamentssprog – er forfatter på de skriftlige rapporter, som parlamentet laver til de sager, de behandler.

Rapporterne er parlamentets bud på tekster, som senere kan udmøntes i handling - f.eks. som ny eller ændret EU-lovgivning.

Når grupperne bruger deres ’point’ til at byde på ordførerskaber, skyldes det, at det giver en ikke ubegrænset, men alligevel betydelig indflydelse på udformningen af parlamentets holdning, uanset hvilken gruppe man er i. Det bekræfter videnskabelige studier.

Danske medlemmer af parlamentet har været ordførere på adskillige rapporter.

Eksempelvis har Emilie Turunen (S) stået for en rapport om ungdomsarbejdsløshed; Morten Løkkegaard (V) har stået for en rapport om EU-institutionernes kommunikation; og Bendt Bendtsen (K) har stået for en rapport om energieffektivitet.

Anne E. Jensen (V) har stået for adskillige rapporter om EU's budget.

Antallet af ordførerskaber bruges ofte som indikator for parlamentarikernes indflydelse. Her kan du se de danske EU-parlamentarikere fordelt på ordførerskaber.

Danske ordførerskaberAntal gange de danske EU-parlamentarikere har været ordfører på en rapport
Kilde: EU-Parlamentets hjemmeside

Det er dog svært at koge indflydelse ned til ét parameter. Af den grund har der været flere forsøg på at kvantificere indflydelse via mere avancerede optællinger - senest fra Politiken.

Den medfølgende rangliste over de danske parlamentarikere er dog blevet mødt med kritik fra Margrete Auken og Britta Thomsen.

Skyggespil tæller

Hvis man ikke bliver ordfører, kan man blive ’skyggeordfører’ i stedet.

Når f.eks. socialdemokraterne i S&D løber med ordførerposten på en rapport, vil de øvrige grupper udpege skyggeordførere til at følge og påvirke arbejdet på deres vegne.

De poster har også en vis indflydelse og ville være en god måde for Frank Underwood at søge indflydelse hvis hans parti ikke ville bruge deres dyrebare point på at ’købe’ ordførerskabet.

Danske skyggeordførerskaberAntal gange de danske EU-parlamentarikere har været skyggeordfører på en rapport
Kilde: EU-Parlamentets hjemmeside

Både ordførere og skyggeordførere deltager i de såkaldte triologforhandlinger, der er blevet mere udbredt gennem tiden.

Her mødes repræsentanter fra parlamentet, ministerrådet og kommissionen og forhandler for at finde frem til kompromiser, inden hele det øvrige parlament inddrages.

Det giver stor indflydelse gennem en proces, der er blevet kritiseret for at mangle åbenhed og demokratisk kontrol. Lige noget for Frank Underwood.

Men før man overhovedet kan blive (skygge)ordfører på en rapport, skal man være medlem af de udvalg, som parlamentet har dedikeret til at arbejde med de forskellige politikområder.

De udvalgte

Hvis Frank Underwood sad i EU-Parlamentet, ville han prøve at blive medlem af et af parlamentets tungeste udvalg. Måske ville han endda prøve at blive formand for et af dem.

Parlamentets udvalg er ligesom i Folketinget nogle tværpolitiske, tematiske arbejdsgrupper. De er nøglen til ordførerskaber, og det er ofte i udvalgene, at Parlamentets holdning bliver lagt fast.

Men ikke alle udvalg har lige meget indflydelse. Nogle udvalg dækker områder, hvor parlamentet har meget at skulle have sagt i den konkrete lovgivning, mens andre højst kan komme med symbolske udtalelser.

Maja Kluger Rasmussen forsker i, hvordan indflydelse udøves i parlamentet, ved London School of Economics.

Hun har lavet en oversigt over parlamentets udvalg, baseret på hvor stor en andel af deres arbejde, der sker under 'den almindelige beslutningsprocedure'.

Det er den måde at lave EU-lovgivning, hvor parlamentet har mest at skulle have sagt i forhold til de andre institutioner.

Forskel på udvalgParlamentets udvalg rangeret efter deres andel af lovgivning lavet efter den fremgangmåde, hvor parlamentet har mest indflydelse. Kort sagt betyder større procenter, at udvalget har mere direkte magt over for EU-Kommissionen og Ministerrådet.
Kilde: Maja Kluger Rasmussen (igangværende forskningsprojekt)

SE OGSÅ: Se her hvilke udvalg, de danske parlamentarikere sidder i (eksternt link)

Igen er det dog svært at måle på et enkelt eller få parametre. En parlamentariker, der er ordfører mange gange i et mindre tungt udvalg, kan således siges at have mere indflydelse end som så.

Arbejdet i forskellige udvalg parallelt med, at der skal tages stilling til en lang række andre emner, er krævende. Alle parlamentarikerne får penge til assistenter, men arbejdsbyrden er stor.

Derfor taler parlamentarikerne også med personer og organisationer, der har interesser i de forskellige emner – også kaldet lobbyister.

Hvem hvisker i øret?

Hvis Frank Underwood sad i EU-Parlamentet, ville han bruge en del tid på lobbyister - ligesom han gør i House of Cards.

Viden er magt, og lobbyister leverer viden. I Frank Underwoods tilfælde leverer de også penge. Det er noget, der rent faktisk også er sket i EU-Parlamentet.

Det bidrager til, at lobbyisme almindeligvis opfattes som noget negativt. Det behøver det ikke være, og de fleste parlamentarikere har jævnlig kontakt med lobbyister.

Det kan være finanssektoren, der forsøger at begrænse stramninger af EU-reglerne, men lobbyister er også organisationer som Amnesty International eller den danske fagbevægelse.

Interesseorganisationerne har ofte adgang til viden, som parlamentarikerne ikke selv har adgang til, og de har samtidig ressourcer til at lave overbevisende analyser på baggrund af den.

Det kan misbruges af organisationerne, hvis de manipulerer for at fremme deres interesser. Der kører i øjeblikket en debat, om i hvilken grad lobbyister skal registrere sig for at skabe åbenhed omkring, hvem parlamentarikerne mødes med.

De fleste danske partier går ind for en stramning af reglerne, mens Venstre og Liberal Alliance er imod.

Hvis Frank Underwood sad i EU-parlamentet

... er det slet ikke sikkert, at han ville satse på de mere formelle veje til indflydelse.

Maja Kluger Rasmussen fra London School of Economics peger på, at når man snakker indflydelse på EU-politik, kan der være andre veje.

»Man glemmer, at for mange af de EU-kritiske partier er rationalet ikke, at de vil  i parlamentet for at få indflydelse,« siger hun.

»De bruger det som arena for at være en kritisk røst i parlamentet, hvor de fokuserer på hjemmefronten og derigennem kan være med til at sætte diskursen for debatten derhjemme,« siger Maja Kluger Rasmussen.

Dermed kan de påvirke det mandat, som en minister fra hjemlandet bliver sendt til Bruxelles med, fordi de hjemlige partier er tvunget til at forholde sig til dagsordener, som er sat af de EU-kritiske partier.

Der er således mange veje til indflydelse på EU-politik.

En Frank Underwood ville måske slet ikke satse på EU-parlamentet, men ville i stedet ad andre veje gå efter en post i EU-kommissionen eller en anden toppost.

Men man skal jo starte et sted. EU-Parlamentet har på det seneste vist sig at være et muligt springbræt til en ministerpost i Danmark.

Hvis tingene går, som et flertal i EU-Parlamentet ønsker, kan en plads i parlamentet muligvis også blive vejen til en toppost i EU.

Det drejer sig om posten som formand for EU-Kommissionen, hvor EU-institutionerne lige nu udkæmper en kamp om, hvem der skal udpege vedkommende.

Og det er en post, der nok ville falde i Frank Underwoods smag.

SE OGSÅ: Et spil om magt: Forstå balladen om EU's præsidentvalg