TEST

Hvilken type er du? Personlighedstests fortæller en historie om vores jobvalg

Af

Vi klumper os sammen i bestemte job på baggrund af personlighedstyper. Ny stor dataundersøgelse viser, hvilke faggrupper der er mest ekstroverte og introverte, og hvilke der lægger mest vægt på tænkning eller følen.

Testen fortæller, hvordan vi foretrækker at handle på, men vi rummer mange andre egenskaber end den dominerende. »Vi har alle værktøjer og egenskaber i os og kan træne dem op,« siger Hafdis B. Thorsteinsdottir fra Center For Ledelse.

Testen fortæller, hvordan vi foretrækker at handle på, men vi rummer mange andre egenskaber end den dominerende. »Vi har alle værktøjer og egenskaber i os og kan træne dem op,« siger Hafdis B. Thorsteinsdottir fra Center For Ledelse.

Foto: Scanpix

Artiklen blev bragt i Ugebrevet A4 den 17. oktober 2016.

Folk, der ligner hinanden typemæssigt, klumper sig sammen om bestemte job.

Det viser statistik fra 80.000 personlighedstest for omkring 50 forskellige faggrupper, som Center for Ledelse har stået bag fra 2004 til i dag. Personlighedstestene er gennemført i forbindelse med coaching, teambuilding og personaleudvikling.

»Mennesker med bestemte typer har tendens til at vælge bestemte fag. Folk kan blive næsten hvad som helst, men det kan være mere op ad bakke, hvis man vælger en karriere, som ligger langt fra ens type,« forklarer udviklingskonsulent og underviser Preben Grønkjær, der har skrevet flere bøger om typologi.

Note: Grafikken er baseret på statistiske data fra Center for ledelse, ikke individuelle persondata.

 

Testen siger intet om faglighed eller kompetencer. Den dækker heller ikke modenhed og selvindsigt. Helle Hein, cand. merc., forfatter og foredragsholder (introvert)

Direktører er mest udadvendte

Danmarks måske mest udadvendte mennesker findes ifølge undersøgelsen blandt direktører, salgschefer, key account managere og skoleledere, hvor omkring otte ud af ti er ekstroverte. Det vil ifølge undersøgelsen - der bygger på såkaldt Jungiansk Typeindeks (JTI) - sige, at de finder energi ved at være sammen med andre, samarbejde og blandt andet ynder at tale for at finde frem til, hvad de tænker.  

Salgsdirektør Puk Spencer fra Lindab i Haderslev er ikke overrasket over resultatet.

»Som salgschef har man typisk meget kundekontakt. Det skal man kunne lide. Man skal blive høj af et positivt kundemøde. Mange salgschefer har nye kunder hele tiden og opsøger nye bekendtskaber,« siger hun.

Typerne

Ekstrovert: finder især energi sammen med andre. 

Introvert: finder især energi alene.

Opfattende: Livet leves mere spontant. 

Vurderende: Livet planlægges og organiseres.

Tænkning: Analyse og facts vægter mest. 

Følen: Værdier og hensyn vægter mest.

Sansning: Fokus på detaljer og fakta. 

Intuition: Fokus på det store billede og ideer.

UDVID

Det siger dog ikke noget om dygtighed i faget, hvilken type man er, understreger Hafdis B. Thorstinsdottir, relations manager i Center for Ledelse, der står bag undersøgelsen. Man er heller ikke kun én type, men har blot forkærlighed for at handle og tænke på en bestemt måde. Ens type har både fordele og ulemper.

»Som ekstrovert leder skal man for eksempel være opmærksom på, at man kan være tilbøjelig til at handle hurtigt og tale højt og meget, og så lodder man måske ikke stemningen og glemmer dialogen,« siger hun.

De sindrige softwareudviklere

De mest introverte på arbejdsmarkedet kommer til gengæld fra fag som softwareudvikler, laborant, controller eller håndværkere. Her er mere end halvdelen typisk introverte. Introvert er i øvrigt ikke lig med indadvendt, men skal forstås som, at man især finder energi alene og holder af kendte rammer og ro. Introverte tænker sig godt om, inden de taler og trives med fordybelse.

Det kan senior software udvikler Karsten Lang Pedersen fra Dashsoft i Aarhus godt genkende.

»Som softwareudvikler skal man have evnen til at fordybe sig og undersøge, hvordan et helt system spiller sammen. Fordelen er, at man kan sætte sig ned og arbejde individuelt. Problemet er, hvis man søger job og skal være teamspiller. Mange softwareudviklere befinder sig bedst ved at sidde i sin boble og kode,« oplever han.

Omsorgsfag er følefag

Et andet tema i personlighedstesten er, hvordan man træffer beslutninger: Ved logisk tækning eller ved følen, hvor der lægges vægt på menneskelige behov, værdier og hensyn? Omkring syv ud af ti sosu- assistenter, pædagoger og ergo- og fysioterapeuter foretrækker beslutninger bygget på følen. Det samme gælder kommunikationsmedarbejdere og salgsassistenter.

Når der arbejdes med mennesker, må der tages menneskelige hensyn, mener pædagog Rikke Pedersen, der arbejder som vikar i Hejnsvig Børnehave nær Billund.

»Som pædagog skal man hurtigt opdage, hvis børn ikke har det godt og har behov for noget ekstra. Der findes ikke en facitliste, når det gælder børn,« siger hun.

Alle mine kolleger måler, vejer og tæller. Erling John Jensen, projektingeniør, fra Rambøll

Logikken råder hos ingeniører

Omvendt træffer faggrupper som ingeniører, økonomidirektører, revisorer og software udviklere langt sjældnere beslutninger på baggrund af følen. Tværtimod har omkring syv ud af ti personer i de fag tækning, som foretrukket karaktertræk. Det betyder ifølge teorien, at de lægger vægt på analyse, facts og objektive og logiske beslutninger.

Det er en værdi for ingeniører at være objektive hele tiden, mener projektingeniør Erling John Jensen fra Rambøll.

»Man laver ikke noget på tro og vist nok. Alle mine kolleger måler, vejer og tæller. Det med, at vi tror nok. Det bruger vi ikke,« siger han.

Planlæggende revisorer og spontane skoleledere

Også når det kommer til, om arbejdslivet skal planlægges og organiseres eller være mere spontant med plads til overraskelser, er der store forskelle mellem faggrupperne. Revisorer, jurister og kontorelever hælder typisk mest til det velplanlagte, mens skoleledere, selvstændige og socialpædagoger ofte foretrækker en mere spontan tilgang.

Når det kommer til, om man har fokus på detaljer, fakta og det konkrete, eller man foretrækker at se det store billede, er faggrupperne også langtfra ens. Mest glade for de større sammenhænge, idefasen og det kreative er udviklingskonsulenterne, professorer, skoleledere og direktører. Til gengæld fæster jurister, håndværkere og revisorer mere lid til fakta og detaljer.

Læs også: Arbejdsgivere efterspørger robusthed

Mennesker er ikke kun en type

Selv om bestemte fag tiltrækker bestemte typer, rummer folk langtfra kun enkelte personlighedstræk. Det handler om, hvilken måde man foretrækker at handle på, og der er grader af at være ekstrovert, sansende og de øvrige karaktertræk, understreger Hafdis B. Thorsteinsdottir.

»Vi har alle værktøjer og egenskaber i os og kan træne dem op. Man kan bruge testen til at blive afklaret om sin karriere og også blive bevidst om, hvor man kan udvikle sig selv,« siger hun.

En personlighedstest siger heller ikke noget om faglighed, forklarer Helle Hedegaard Hein, cand. merc., foredragsholder og forfatter, blandt andet til bogen Primadonnaledelse.

Hun advarer mod at bruge personlighedstest blindt i rekruttering. Dels svarer folk ikke nødvendigvis ærligt, men for at få jobbet. Samtidig fanger testen ikke, om vedkommende er dygtig.

»Testen siger intet om faglighed eller kompetencer. Den dækker heller ikke modenhed og selvindsigt,« siger hun og advarer mod at stoppe folk i typekasser. Selv om hun selv er introvert, bliver hun ofte hyret som foredragsholder.

Sansetyper efterspørger fakta og tydelighed. Derfor kan de opleve intuitive personer, som vævende og utydelige, når de får kreative ideer. Hafdis B. Thorsteinsdottir, Center For Ledelse

Typer brager sammen på arbejdspladsen

Når det kommer til konflikter på arbejdspladsen, kan typetest nogle gange vise, hvorfor folk støder sammen, og hvordan man kan forebygge det, mener Hafdis B. Thorsteinsdottir.

»Sansetyper efterspørger fakta og tydelighed. Derfor kan de opleve intuitive personer, som vævende og utydelige, når de får kreative ideer. Omvendt oplever de intuitive, at sansetyperne punkterer ideudvikling, fordi de er meget konkrete og bogstavelige,« siger hun.

På den anden side kan tænketyperne opleve føletyperne som vævende, fordi de har fokus på flere sider af en sag og alle menneskelige aspekter. Til gengæld bliver føletyperne irriteret på de kritiske tænketyper, som ikke har ordenligt blik for det sociale ved sagen.

Preben Grønkjær har set flere eksempler på type-sammenstød, når han underviser i typologi.

For eksempel husker han den ekstroverte leder, der skulle samarbejde med ti introverte mellemledere. Hver gang hun kom med et forslag, skulle mellemlederne have tid til at tænke over det. Hun troede, de ikke havde forstået budskabet, når svaret ikke faldt prompte - og gentog det igen og igen, fordi de svarede langsomt. Resultatet var, at alle blev mere og mere irriterede, indtil de fandt ud af, at kommunikationen gik galt, fordi de var forskellige typer. Efter den erkendelse kunne de tale sammen på en bedre måde.

Fejlcastet i jobbet

Hvad gør man, hvis de fleste på arbejdspladsen er én type, men man selv en anden? Preben Grønkjær har oplevet, at folk har forladt arbejdspladsen, fordi de mistrivedes og følte sig fejlcastede. Andre finder ud af, at de på grund af deres type higer efter andre opgaver.

Forskelligheden kan være en styrke på en arbejdsplads, siger forfatter Helle Hedegaard Hein, som peger på, at forskellige typer har forskellige styrker. Derfor kan det være en fordel i rekruttering ikke kun at ansætte ens typer.

»Hvis man er en skæv type i forhold til faggruppen, kan man være en enorm biddragsyder på jobbet, fordi man har flair for det, de andre ikke kan. Men kun hvis kulturen giver plads. Kulturen kan også spænde ben for, at man kan biddrage, så man føler sig fremmedgjort og alene,« siger hun.

Pas på klamphuggerne

Fokus på personlighedstyper kan gøre det lettere at tale om forskellighed på arbejdspladsen, mener Helle Hedegaard Hein.

»Det er lettere at sige, at jeg sidder med den her profil, som bliver lidt klemt end at gøre det personligt og følsomt. Omvendt er faren, at typer bliver forklaring på alt, og hvorfor nogle personer skal have sukker i kaffen,« siger hun.

Preben Grønkjær mener, at typologien er et stærkt værktøj, men det må ikke blive den evige sandhed.

»Så går man galt i byen, men det er ikke værktøjet, der er noget galt med. Man kan heller ikke sige, at der er noget galt med en hammer, fordi en klamphugger smadrer noget med den. Et værktøj er ikke bedre end den der bruger det. En hammer kan bruges med stor elegance, men også til at lave ravage.«