Hvidovre i front med social indsats

Af | @MichaelBraemer

Allerede for 14 år siden erkendte Hvidovre Kommune, at det er nødvendigt med ekstra ressourcer i daginstitutioner med store sociale problemer.

Hvidovre Kommune har siden 1988 sat ekstra kræfter ind på at tage sig af børn med en socialt belastet baggrund i kommunens daginstitutioner. Pædagogtimer svarende til 10 fuldtidsstillinger fordeles efter ansøgning for en toårig periode til institutioner, der kan dokumentere særlige sociale udfordringer, og som samtidig har forslag til, hvad der kan gøres ved dem. Derudover blev der sidste år oprettet syv ekstra pædagogstillinger, én på hver af kommunens syv mest belastede institutioner.

Daginstitutionen Haren ligger i den sydlige del af kommunen, nærmere bestemt Avedøre Stationsby, der gennem årene har været præget af store sociale problemer. Det er en af de institutioner, der ud over kommunens standardnormering har fået tildelt både en fuldtids pædagog og 15 ugentlige, såkaldte sociale dispensationstimer.

62 procent af institutionens 45 børn i alderen 0-6 år er tosprogede, og den ekstra fuldtidspædagog tager sig af de udfordringer, der ligger i at integrere børn med en anden sproglig og kulturel baggrund. De øvrige 15 ekstra timer bruges i en social indsats for hele børnegruppen, hvoraf mange danske børn har en belastet baggrund.

Selv om indsatsen i høj grad handler om at bryde den sociale arv, er det ikke langsigtede visioner om at gøre hverken Mustafa eller Brian til bankdirektører, der driver lederen af Haren, Ulla Jacobsen, i det daglige arbejde.

»Mange gange handler det om noget så banalt som at vejlede forældrene i at klæde børnene på i overensstemmelse med årstiden og få dem ind i en fast rytme med hensyn til søvn og spisning. Altså støtte dem i forældrerollen. Det handler også om opdragelse og almen dannelse – om at holde bordskik, vaske hænder, før man spiser, og den slags elementære ting. Alt sammen afgørende for, at børnene kan begå sig senere i livet,« siger Ulla Jacobsen.

Hun kunne sagtens bruge flere ressourcer til de særlige problemer, institutionens børn møder op med, men vil ikke forlange mere af kommunen, som hun mener har været large.
»De ekstra timer hjælper virkelig meget, og jeg er sikker på, at de nytter,« siger hun.
På det pædagogiske plan er institutionen gået i gang med et projekt, der stimulerer børnenes kunstneriske udtryk. Skiftende kunstnere inddrages i projektet. Formålet er at give andre udtryksformer og dermed selvtillid til børn, der som udgangspunkt er sprogligt svage.

»Det handler også om at fremme familiestolthed – om at gøre forældrene stolte af deres børn. Og det bliver de, når de ser dem optræde i et teaterstykke eller til en koncert. Især hvis der oven i købet står noget om det i avisen. Så er de noget som familie. Den slags aktiviteter kan også inddrage forældrene, som kan sy kostymer,« siger hun. 

Hvidovres borgmester Britta Christensen (S), der selv har en baggrund som pædagog, var socialudvalgsformand, da den særlige indsats over for socialt udsatte børn blev sat i gang. Hun finder det helt naturligt at gå ud over standardnormeringen, for at kunne håndtere særlige problemer på enkelte institutioner.

»Vi ved ikke, om indsatsen er med til at bryde den sociale arv. Det er som med al anden forebyggelse – den er svær at måle, for man ved ikke, hvad der ville være sket, hvis den ikke havde været der. Vi bruger 60 millioner kroner årligt på anbringelse og andre foranstaltninger blandt børn og unge. Måske havde vi brugt 10 millioner mere uden den ekstra indsats. Vi kan ikke påvise det, men vi tror under alle omstændigheder på, at den nytter,« siger hun.