ARBEJDERTINGET

Hvert femte nyvalgte folketingsmedlem er arbejder

Af | @GitteRedder
| @dyrbergs

Tømrere, havnearbejdere og kontorassistenter strømmer ind i det nye Folketing. Det er især Dansk Folkepartis valgsejr, der har sikret, at det nye folketing for første gang i mange år oplever en fremgang i andelen af arbejdere.

Mattias Tesfays (S) er en af de nyvalgte parlamentarikere, der bidrager til et mere folkeligt folketing. Det er dog især DF, der bringer arbejdere ind på Borgen.

Mattias Tesfays (S) er en af de nyvalgte parlamentarikere, der bidrager til et mere folkeligt folketing. Det er dog især DF, der bringer arbejdere ind på Borgen.

Foto: Dennis Lehmann/Scanpix

Arbejderne flytter nu ind på Christiansborg. Ved folketingsvalget 18. juni blev der valgt 33 folketingsmedlemmer, der enten har arbejdet som faglærte eller ufaglærte.

Det svarer til, at næsten hver femte eller 18,4 procent af de 179 folketingsmedlemmer har haft arbejdshandskerne på enten på en byggeplads, en produktionsvirksomhed, butik eller på kontor.

I det tidligere folketing var det ifølge en optælling fra Altinget.dk kun 14 procent af medlemmerne, der havde en arbejderbaggrund.

Det er ikke mindst Dansk Folkepartis store valgsejr, der baner vejen for arbejderne på Christiansborg. Alene i Dansk Folkepartis nye folketingsgruppe har 18 ud af 37 folketingsmedlemmer en baggrund som faglært eller ufaglært.

I den nye socialdemokratiske folketingsgruppe har seks nyvalgte folketingsmedlemmer en faglært uddannelse eller haft arbejde som ufaglært. Også i Enhedslistens folketingsgruppe har seks medlemmer en erhvervsbaggrund som faglært eller ufaglært.

Det er Dansk Folkeparti, der skal have æren for, at Folketinget er blevet lidt mere folkeligt. Roger Buch, valgforsker, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

I både SF, Konservative og Venstre er der kun et enkelt medlem med arbejderbaggrund. Og i tre partier, nemlig Radikale, Alternativet og Liberal Alliance er der ikke et eneste folketingsmedlem, der har en klassisk arbejderuddannelse som smed, sosu eller elektriker.

Det viser en optælling, som Ugebrevet A4 har gennemført.

Tulle skal have æren for et folkeligere parlament

Valgforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch vurderer, at det udelukkende er Dansk Folkepartis fremgang, som man kan takke for, at antallet af arbejdere i Folketinget er på fremmarch.

»Det er Dansk Folkeparti, der skal have æren for, at Folketinget er blevet lidt mere folkeligt og i højere grad afspejler befolkningens uddannelsesmæssige sammensætning,« fastslår Roger Buch.

Optællingen viser endvidere, at 14 medlemmer af det nye folketing har mellemlange uddannelser som eksempelvis folkeskolelærer eller socialpædagog.

Hertil kommer, at der er flere journalister, landmænd, direktører eller folk med en baggrund inden for militæret.

Akademikerne fortsat i overtal

Men akademikerne er stadig i klart overtal, viser Ugebrevet A4’s optælling.
I det nye Folketing har mindst 100 medlemmer titler af cand. polit., cand. jur., cand.theol. eller er i gang med at tage en akademisk uddannelse. Den mest udbredte titel i Folketinget er cand.scient.pol., hvor man har læst statskundskab.

I den radikale folketingsgruppe er det kun Marianne Jelved, der er uddannet lærer, som ikke har en lang akademisk uddannelse. Og hos Konservative udmærker formanden Søren Pape, der er uddannet speditør, sig som den eneste i gruppen, der ikke har en længerevarende uddannelse.

Murer: Det handler om den politiske kurs

Det nyvalgte folketingsmedlem, Mattias Tesfaye (S), glæder sig over, at andelen af folketingsmedlemmer med en faglig uddannelse eller en fod på det almindelige arbejdsmarked er vokset.

»Jeg er glad for, at der er kommet flere arbejdere ind i Folketinget. Først og fremmest håber jeg, at det kommer til at betyde, at kampen mod social dumping og fokus på erhvervsuddannelserne fortsætter. Fra Socialdemokraternes side skal vi nok gøre alt for at holde de vigtige lønmodtageremner på dagsordenen og så håbe på, at de nye DF-medlemmer med arbejderbaggrund ikke glemmer deres kolleger ude på arbejdspladserne,« siger han.

Man kan ikke bare kalde Dansk Folkeparti for det nye arbejderparti, fordi de har fået så mange nyvalgte arbejdere ind i folketingsgruppen. Det må komme an på, hvilken politik de fører. Mattias Tesfaye (S)

Mattias Tesfaye understreger, at det interessante er, hvilken politisk kurs de forskellige partier lægger. Det batter jo ikke noget at have 18 arbejdere i Dansk Folkepartis folketingsgruppe, hvis de bare skal lægge stemmer til Lars Løkke Rasmussen (V), der hidtil ikke har løftet en finger for at dæmme op for social dumping, pointerer han og peger på, at det er uklart, hvad den borgerlige fløj vil i forhold til fradraget for fagforeningskontingenter.

»Derfor kan man heller ikke bare kalde Dansk Folkeparti for det nye arbejderparti, fordi de har fået så mange nyvalgte arbejdere ind i folketingsgruppen. Det må komme an på, hvilken politik de fører på Christiansborg,« siger han.

Mureren, der fik et formidabelt valg på Vestegnen, fastslår, at det altid vil være den politiske kurs, og hvordan man stemmer i folketingssalen, der afgør, om man er på lønmodtagernes side.

»Jeg venter meget spændt på at se, hvem der danner regering, og hvordan et nyt regeringsgrundlag ser ud, for det er jo det, der viser, om man husker kampen mod social dumping, at bevare produktionsarbejdspladser og investere i erhvervsuddannelserne,« konstaterer Mattias Tesfaye.

DF afspejler befolkningen bedst

I Dansk Folkepartis nye folketingsgruppe sidder der blandt andet en butiksassistent, flere sosuer, en dagplejer, en havneassistent, flere kontorassistenter og en chauffør.

Den ufaglærte specialarbejder Bent Bøgsted er også genvalgt til Folketinget i Nordjylland, og han er overbevist om, at det er en kæmpe styrke for Dansk Folkeparti, at de nu har fået en lille overvægt af lønmodtagere ind i Folketinget.

»I virkeligheden er Dansk Folkeparti jo det parti i Folketinget, der afspejler befolkningssammensætningen bedst og mest. Vi har også et par akademikere og flere medlemmer med mellemlange uddannelser. Og så har vi de kortuddannede, ufaglærte og faglærte arbejdere. Alle andre partier har jo en meget skæv sammensætning i deres folketingsgrupper, og det er et problem,« siger Bent Bøgsted.

Nu har vi så i Dansk Folkeparti en gruppe, der har mere forståelse for, hvad der rører sig i befolkningen. Bent Bøgsted (DF)

Han ærgrer sig over, at de andre partier ikke afspejler befolkningen lige så godt.

»Nu har vi så i Dansk Folkeparti en gruppe, der har mere forståelse for, hvad der rører sig i befolkningen. Og jeg ville faktisk ønske, at der var flere folketingsgrupper med lige så mange arbejdere, så vi kunne trække sammen,« siger han og understreger:

»Dansk Folkeparti skal nok have øje for lønmodtagerne.«

Altid svært at overtale en akademiker

Selvom Bent Bøgsted glæder sig over, at andelen af arbejdere i Folketinget er vokset fra 2011 til i dag, peger han på, at det stadig er et elitefolketing med en overvægt af akademikere.

»Jeg skal være den første til at beklage, at Folketinget fortsat er skævt sammensat. Akademikerne er jo i overtal i alle andre partier end hos os, og det er altid svært at overtale en akademiker med argumenter fra virkeligheden. Og selvom der nu er seks arbejdere i Socialdemokratiets folketingsgruppe, er det jo skidt og slet ikke godt nok,« siger han.

Bent Bøgsted har flere gange oplevet, at han i Folketinget har været den eneste til at komme med selvoplevet indblik fra virkeligheden.

»Da vi skulle forhandle reform af erhvervsuddannelserne, sad jeg og var den eneste, der havde taget kurser på en teknisk skole,« fortæller han.

Kontorassistent: Man kan ikke læse sig til det hele

I Venstres folketingsgruppe med 34 medlemmer er Anni Matthiesen den eneste med en erhvervsuddannelse. Hun er kontorassistent i en folketingsgruppe, hvor over halvdelen af de valgte er akademikere eller har uddannelser som journalister eller kommer fra bankverdenen.

»Det er dejligt, at der nu kommer flere med erhvervsfaglige uddannelser ind i Folketinget.

Jeg oplever selv, at det en fordel, at jeg har en bred erhvervserfaring med mig,« pointerer hun.

Hun kalder det en udfordring at være den eneste med arbejderbaggrund i Venstres gruppe.

»Der må jeg bare sige, at de, der tror, at man kan læse sig til det hele... Det kan man ikke. Når du sidder derude ved for eksempel køkkenbordet på en gård og får forelagt en problemstilling, så forstår du det bedre, fordi du kigger dem i øjnene, der bøvler med reglerne i dagligdagen,« noterer Anni Matthiesen.

Vi på Christiansborg skal passe på, at vi ikke bilder os selv ind, at vi ved bedst. Det er altså dem, der har fingrene nede i det, der ved, hvor skoen trykker. Anni Matthiesen (V)

Næppe mange havde forestillet sig, at kontorassistenten fra Grindsted skulle slå Venstres toppolitiker og skyggefinansminister Peter Christensen af pinden. Men det gjorde hun. Med 8.197 personlige stemmer mod Peter Christensens 5.133 personlige stemmer vandt hun en klar sejr i Sydjylland.

Og hun vil ikke afvise, at hendes kendskab til, hvad der rører sig blandt borgerne i det sønderjyske har hjulpet hende på valgdagen, ligesom det hjælper hende i det politiske arbejde på Christiansborg.

»Jeg har faktisk arbejdet i 19 år i børne- og kulturforvaltningen i Grindsted Kommune. Derudover har jeg arbejdet i fire år i et privat tømrerfirma. Jeg nyder godt af, at jeg både har indsigt i den offentlige sektor og i det private erhvervsliv i mit arbejde på Christiansborg,« siger Anni Matthiesen.

»Vi på Christiansborg skal passe på, at vi ikke bilder os selv ind, at vi ved bedst. Det er altså dem, der har fingrene nede i det, der ved, hvor skoen trykker, og hvordan vi kan lave forbedringer i forhold til lovgivningen på området,« siger hun.

Savner arbejdsløse i Folketinget

Enhedslistens Christian Juhl, der er specialarbejder, håber, at de nye folketingsmedlemmer med arbejderbaggrund kan kvalificere og nuancere debatterne på Borgen.

»Flere faglærte og ufaglærte kan også give en anden tone i salen. Tingene bliver allerede sagt mere direkte og på en mere letforståelig måde. Jeg har for eksempel fået Joachim B. Olsen til ikke at sige: ‘Det er der ikke videnskabelig evidens for’. Det er måske en lille kulturrevolution, men den er vigtig for demokratiet,« siger Christian Juhl.

De mest udsatte grupper i samfundet er ikke særligt godt repræsenteret, og der er jo heller ingen arbejdsløse valgt ind i Folketinget. Christian Juhl (EL)

Men selvom han glæder sig over, at flere arbejdere er kommet i Folketinget, mener han stadig, at der er lang vej endnu til en sammensætning, der afspejler befolkningen.

»De mest udsatte grupper i samfundet er ikke særligt godt repræsenteret, og der er jo heller ingen arbejdsløse valgt ind i Folketinget. Men det gode ved, at der nu bliver flere håndværkere og ufaglærte, er, at de typisk har erfaringer med at være arbejdsløse i en kortere eller længere periode. Det er næsten ikke muligt at være timelønnet i dag uden at have været arbejdsløs,« pointerer han.

Når Folketinget til efteråret skal diskutere dagpengereform igen, sætter han sin lid til, at de 33 folketingsmedlemmer med arbejderbaggrund kan nuancere debatten om både dagpenge og kontanthjælp.

»Men selvom Dansk Folkeparti har mange arbejdere i gruppen, er det ikke sikkert, at de får så meget at skulle have sagt på grund af topstyring,« siger han.

Arbejdere på Tinge betyder ingen revolution

Men valgforsker Roger Buch mener, at man både som borger og politiker skal slå koldt vand i blodet i forhold til betydningen af flere arbejdere i Folketinget.

»Det kommer ikke til at gøre den store forskel, at der nu er lidt flere arbejdere i Folketinget,« noterer han.

»Det er jo embedsmændene og de højtuddannede i ministerierne, der laver vores lovgivning, og det bliver de ved med. Man skal ikke forestille sig, at det revolutionerer den måde, vi bedriver moderne politik på. Det teknokratiske styre og det indviklede, komplicerede lovstof og politiske spil, det ændres der ikke på, fordi der er kommet flere arbejdere i Folketinget,« fastslår Roger Buch.

Han peger på, at det er mandatfordelingen på Christiansborg og ikke medlemmernes uddannelsesbaggrund, der afgør, hvordan vi kommer til at diskutere dagpenge, jobreform og social dumping i den nye folketingssamling.

»Men fordi Dansk Folkeparti har fået så stor styrke, og der er mange uprøvede kræfter i folketingsgruppen, bliver det spændende at se, hvordan partiet vil præge den kommende folketingssamling. Vi har lige haft det, jeg vil kalde et stille jordskredsvalg, men bagved er det lige så dramatisk som 1973. Dengang betød valget stor turbulens og en kort regeringsperiode, og den effekt kan vi måske få igen. Det handler ikke om flere arbejdere i Folketinget, men om at Dansk Folkeparti er blevet så store og blå blok så kompliceret at regere ud fra,« vurderer han.