Hverdagen er et dufthelvede

Af Martin E. O. Grunz

SF’s forbrugerordfører Pia Olsen Dyhr kalder til kamp mod hverdagens dufthelvede. Derfor vil hun have Folketinget til at vedtage en duftpolitik for hospitaler og daginstitutioner.

INTERVIEW Hvad skal SF’s duftpolitik omfatte?

»Antallet af dufte i vores omverden stiger alle vegne. For eksempel er der udviklet strømper, der dufter af roser, fordi vi ellers ville få sure tæer. Vi vil gerne sætte fokus på, at det her duft­helvede skal kontrolleres. Derfor foreslår SF, at der skal reguleres overfor daginstitutioner og hospitaler – der, hvor de allermest sårbare i ­vores samfund befinder sig: Syge og børn.«

Hvad med dufte fra mad?

»Der er ikke nogen problemer med naturligt forekommende dufte. Problemet er tilsatte dufte. I visse supermarkeder vaskes gulvene i slikafdelingen i pebermynte, for at vi skal købe mere slik. Det er med til at styre vores lystfornemmelser.«

Hvorfor er det et problem?

»47 procent af danskerne føler sig generet af dufte i det offentlige rum, viser en brugerundersøgelse fra 2007. Vi har en million allergikere i Danmark.«

De er vel ikke alle allergiske overfor dufte?

»Vi ved ikke, hvad deres allergi er udviklet af, men flere kemikalier i hverdagen skaber flere allergikere.«

Videncenter for Duft- og Kemioverfølsomhed på Gentofte Hospital anslår, at der er 17.000 danskere, som er så generet af dufte, at det går ud over arbejde og socialliv. Det er ca. en 4.000’ende-del af en promille af den danske befolkning.

»Det er dem, der går rundt med masker, og ikke kan befinde sig nogen som helst steder. Det er ikke dem, forslaget gælder. De er så syge, at de skal hjælpes på anden vis. Forslaget gælder den store del af danskere, der har astma og allergi.«

Det gælder jo også pollen, støv, kaniner med mere. Hvor langt skal Folketinget gå for at beskytte folk? Er det i virkeligheden ikke også folks eget ansvar?

»Nej, for det ender med at være samfundet, der skal betale sygedagpenge og medicin til dem. Derfor skal vi forebygge og sikre, at folk bliver mindre syge. Ingen har brug for, at deres opvaskemiddel lugter af citron.«

Med mindre de kan lide duften?

»Vi vil ikke forbyde folk at købe parfumerede varer. Men vi vil have, at risikofaktorerne i eksempelvis vuggestuer nedsættes. Dufte er en risikofaktor, og småbørn udvikler deres hjerne fra de er 0 til 3 år. Påvirkninger af hjernen, blandt andet gennem dufte, kan betyde, at de ikke udvikler hjernen optimalt.«

Ved man noget om, hvor mange der har fået mindreudviklet hjerne af dufte?

»Nej, men fagfolkene tager det ret alvorligt. Sverige har indført en duftpolitik, og det mener jeg også, at vi skal gøre. Men jeg vil ikke bestemme om pædagogen må have parfume på.«

Hvem skal regulere duftpolitikken?

»Det skal være som andre frivillige, offentlige aftaler, der laves med regionerne, som sørger for at overholde det. Institutionerne vil få et brev om indførelsen af en duftpolitik. Både Dansk Sygeplejeråd og BUPL synes, at det er en ganske udmærket idé.«

Skal et duftpoliti sikre, at det overholdes?

»Nej, pædagoger, forældre og rengøringspersonale skal i fællesskab beslutte, hvad der er i orden, og hvad der ikke er. Laver man selv regler, så overholder man dem også. Hvis et barn er allergisk overfor kaniner, så taler man i institutionen om, hvad man kan gøre for at beskytte barnet. «

Men det tror du ikke, at man gør med dufte?

»Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror, at det opfattes som et usynligt problem.«