Hverdag igen

Af

Efter EU-formandskabet og sejrene på den europæiske scene truer de hjemlig politiske trakasserier. Anders Fogh Rasmussen er på flere centrale områder kørt fast og får svært ved i sin nytårstale at følge samme spor som sidste år.

Udenrigsminister Per Stig Møller blev for nylig spurgt, om ikke det danske formandskab havde været en nærmest umenneskelig hård opgave. Jo, svarede han, men jeg minder mig selv om, at hverdagen jo melder sig igen på et tidspunkt. Efter 1. januar ringer de ikke længere fra det store udland for at høre, hvad danske Møller mener om dette og hint. Derfor gælder det om at udnytte mulighederne og glæde sig, mens tid er.

Ingen kan betvivle, at regeringen har gjort det godt på den europæiske scene det forløbne halvår. Det danske EU-formandskab har været en succes ud over alle forventninger – kulminerende med den endelige konfirmering af udvidelsen på det netop overståede Københavnstopmøde. Men om bare to uger melder hverdagen og de hjemlige politiske trakasserier sig. Statsministeren skal holde sin nytårstale, hvor han forventes at tegne de politiske linjer for det kommende år.

Og for Per Stig Møller og hans kolleger i regeringen kan hverdagen ende med at blive slidsom nok. I det år, der er gået, har det vist sig langt sværere end forudset at være ideologisk bannerfører for en borgerlig-liberal politik. Mens regeringen har høstet sejre i EU, bliver det stadig sværere at få øje på, hvad det er for et politisk projekt, VK-regeringen skal stå i spidsen for på den hjemlige front. Væsentlige dele af den politik, som især Venstre gik til valg på sidste år, er stødt på så store problemer, at Anders Fogh Rasmussen nødvendigvis må forsøge at sadle om eller at tilføre brændstof til sin hovedreform af den offentlige sektor.

På velfærdsområdet var »frit valg« tænkt som den store murbrækker. Med større valgfrihed mellem offentlige og private udbud ville regeringen styrke tilpasningen af den offentlige sektor på baggrund af efterspørgsel og større konkurrence. Men i amter og kommuner er det frie valg stødt på både politisk modstand og en underskov af praktiske problemer. På børnepasnings- og sygehusområdet har det frie valg ikke opnået nogen nævneværdig betydning. Og i sidste uge kom det frem, at de penge, der er sat af til frit valg på ældreområdet, næste år sluges op af administration.

Et andet »frihedstiltag« fra regeringen: Udsalget af almennyttige boliger behandles i øjeblikket i et embedsmandsudvalg. De foreløbige meldinger lyder på, at indstillingen til regeringen kommer til at byde på meget beskedne ændringer af de nuværende ejerforhold. På pensionsområdet er det tvivlsomt, om regeringen overhovedet ønsker at gå videre end den bebudede ændring af den særlige pension, SP. At frigive pensionsmidlerne i ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller i de store fonde, der administrerer arbejdsmarkedspensionerne, vil have meget negative konsekvenser for det danske pensionssystem. Når det gælder skattestoppet, så tegner det til at blive den største klods om benene på regeringens ønsker om at lette personskatten og skaffe et større incitament til at påtage sig et arbejde.

Endelig som et sidste element, kan Ugebrevet A4 i dag skrive historien om, at VK-regeringen er godt på vej til at oprette lige så mange råd og udvalg, som den nedlagde ved årets begyndelse. Problemet er ikke, at regeringen nedlægger en række udvalg, som var sat til at forvalte og forberede den tidligere regerings politik. Det er nærmest dens pligt. Problemet er, at Fogh Rasmussen og hans Venstre-ministre satte sig op på så høj en ideologisk hest, at de har meget svært ved at komme ned igen uden at falde. Vendettaen mod smagsdommere og eksperttyranni klinger snart lige så hult som skattestop, fritvalgsmodeller, frihedspakker og alle de andre ord fra Venstres kampagnemateriale.

Velkommen til hverdagen. Og godt nytår.