Hveranden privatansat ønsker højere pension

Af

Højere pensionsbidrag topper de privatansattes ønskeliste op til de kommende overenskomstforhandlinger, viser ny Gallup-undersøgelse. Opsparingen til alderdommen tæller højere end både flere feriedage og højere mindsteløn. Forsker mener, at prioriteringen af pension skyldes den politiske diskussion om ældrebyrden og fremtidens velfærdsydelser.

16Forhandlerne har tilsyneladende opfanget de rigtige signaler fra deres medlemmer. I hvert fald har fagbevægelsens topforhandlere ved de kommende overenskomstforhandlinger fremhævet det krav, som også topper ønskelisten hos de privatansatte lønmodtagere: Pensionsbidraget skal sættes i vejret.

En undersøgelse, som Gallup har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 529 privatansatte lønmodtagere, viser nemlig, at 21 procent af lønmodtagerne prioriterer pensionsbidrag allerhøjest – og dermed bliver flere feriedage og højere mindsteløn henvist til henholdsvis anden- og tredjepladsen på ønskelisten. Over halvdelen af lønmodtagerne har højere pensionsbidrag som et af deres tre højest prioriterede ønsker.

Derudover giver undersøgelsen disse hovedkonklusioner:

  • Selv om flere feriedage og mere efteruddannelse ikke er krav, som lønmodtagernes topforhandlere prioriterer højt denne gang, kommer de ind på henholdsvis en anden- og en fjerdeplads på de privatansattes hitliste. Derimod kommer forhandlernes højt prioriterede krav om mere løn under barsel forholdsvis langt nede på lønmodtagernes liste.
  • Kvinder prioriterer flere feriedage, højere mindsteløn og en længere periode med fuld løn under barsel langt højere, end mænd gør. Derimod fokuserer mændene mere på pension, efteruddannelse og højere ferieprocent.
  • Funktionærer prioriterer pension, feriedage og efteruddannelse højere, end arbejderne gør. Arbejderne er derimod mere fokuserede på stigninger i mindsteløn, feriepenge og overarbejdsbetaling end funktionærerne.
  • Jo tættere man kommer på 60-års fødselsdagen, jo højere prioriterer man pension. Har man derimod rundet de 60, er prioriteringen af pension lavere.
  • De 30-39 årige og de 40-49 årige prioriterer flere feriedage højest. Det skyldes formentlig, at børnefamilierne især findes i disse aldersgrupper.
  • Højere løn til lærlinge og elever er det allerhøjest prioriterede krav blandt de 15-29 årige, hvor langt de fleste lærlinge og elever jo også findes. Derimod finder andre aldersgrupper det ikke nær så vigtigt.
Medlemmernes projekt

Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due fra Københavns Universitet udgav i efteråret sammen med kollegaen Jørgen Steen Madsen en bog om arbejdsmarkedspensionernes opbygning, og han ser undersøgelsen som en bekræftelse på, at de har udviklet sig fra »toppens projekt« til »medlemmernes projekt«. Da pensionerne første gang kom ind i overenskomsterne på det private arbejdsmarked i begyndelsen af 1990’erne, var det ikke noget, som medlemmerne interesserede sig meget for, men det har altså mildest talt ændret sig. Og Jesper Due peger på først og fremmest to årsager til pensionernes popularitet:

»For det første betyder hele den politiske diskussion af ældrebyrden og fremtidens efterløn og folkepension, at mange kan se det fornuftige i selv at spare op. Og derudover kan man hvert år følge, hvor meget der bliver sparet op i kroner og øre, og hvor meget det bliver til, når man bliver pensionist.«

En del af hemmeligheden bag den stærke interesse er, at pensionsbidraget forholdsvis hurtigt er blevet udbygget fra oprindeligt 0,9 til nu 9,0 procent af lønnen på de fleste overenskomstområder på det private arbejdsmarked. Og det betyder, at pensionsopsparingen er et beløb, der »batter« noget. Men selv om de ni procent oprindeligt var fagbevægelsens mål for pensionsbidraget, skal det nu højere op, mener lønmodtagernes topforhandler ved overenskomstforhandlingerne i industrien, Dansk Metal og CO-industris formand Thorkild E. Jensen:

»Den højere levealder og sænkningen af pensionsalderen har gjort, at ni procents pensionsbidrag ikke længere er tilstrækkeligt. Men om det endelige mål skal være 12 eller 15 procent eller noget helt andet er ikke til at sige. Det må udviklingen vise,« siger Thorkild E. Jensen.

Han peger også på, at der i industrien er stor lønspredning, og at der derfor kan være forskel på behovet for pensionsbidrag. Jo højere løn, jo højere skal pensionsprocenten også være for at kunne sikre, at man kan opretholde, hvad der svarer til eksempelvis to tredjedele af sin normale løn, når man bliver pensionist.

Pension glemmes ved frit valg

Overenskomstforhandlingerne er netop gået i gang, og Jesper Due tør ikke spå om, hvor meget pensionsbidraget vil blive sat op i denne omgang. Men han maner til besindighed hos de pensions-ivrige lønmodtagere, fordi de centrale forhandlere har så forholdsvis få midler at gøre godt med. På de fleste områder er der nemlig minimalløns-overenskomster, hvor lønstigningerne aftales lokalt på arbejdspladserne. Og her er tommelfingerreglen, at hvis virksomhederne eksempelvis har råd til udgiftsstigninger på fire procent om året, bliver blot én procent aftalt ved de centrale forhandlinger. Og den del skal så anvendes til alle de centrale forbedringer, som arbejdsgiverne og lønmodtagernes forhandlere kan blive enige om.

Derfor afhænger forhøjelsen af pensionsbidraget i høj grad af, hvor lang overenskomstperioden bliver – jo længere periode, jo flere resultater er der plads til – og hvilke ting der bliver prioriteret allerhøjest, når det virkelig gælder. Et af lønmodtagernes hovedkrav er også, at perioden med fuld løn under barsel skal udvides, og hvis det krav – som der også er et stærkt politisk pres for at indfri – skal prioriteres højt, kan det svække forbedringerne i pensionen, påpeger Jesper Due.

Paradoksalt nok står netop kravet om mere løn under barsel imidlertid ikke så højt på lønmodtagernes ønskeseddel, som det gør på forhandlernes og politikernes.

Lønmodtagernes høje prioritering af kravet om øget pensionsbidrag står imidlertid også i en vis modsætning til, hvad de selv foretrækker, når de har valget mellem højere løn, flere fridage eller højere pension. Det viser i hvert fald foreløbige erfaringer med frit valgs-overenskomster på slagteriområdet, hvor kun 1,4 procent har valgt udelukkende at bruge frit valgs-puljen på pension. Dertil kommer cirka tre procent af slagteriarbejderne, som har satset på pension i kombination med løn, fridage eller begge dele. Den samme tendens viste en undersøgelse, som Gallup foretog for A4 i sommer. Her blev et repræsentativt udsnit af alle lønmodtagere spurgt, om de ville vælge feriedage, løn, pension eller uddannelse, hvis de selv kunne bestemme, hvordan en mindre del af overenskomstresultatet der skulle udbetales. Her ville kun 13 procent vælge pension.

Jesper Due mener imidlertid ikke, at tendensen i frit valg skal ses som en nedprioritering af pensionsopsparingen:

»Forklaringen er formentlig, at lønmodtagerne ser pension som noget, der skal klares ved de centrale forhandlinger.«

Spillemænd på barrikaderne

I det private pensionsselskab Danica Pension kan administrerende direktør Henrik Ramlau-Hansen også nikke genkendende til, at danskernes interesse for at spare op til pension er øget betydeligt de seneste år. Flere og flere får private pensionsordninger, og de indbetaler større beløb til dem. Og Danica Pension forsøger blandt andet gennem tv-reklamer med to velklædte musikere at huske danskerne på, at de skal spare tilstrækkeligt op til deres otium.

»Vi ser selvfølgelig muligheder i markedet, men vi vil også gerne gøre opmærksom på, at det er nødvendigt at indbetale mere til pension, end de fleste hidtil har troet. Vi vil ikke risikere senere at blive kritiseret for, at vi ikke gjorde opmærksom på det,« siger Henrik Ramlau-Hansen.

Danica anbefaler, at man kan opretholde 60-80 procent af sin normale løn, når man bliver pensionist, og hvis det skal kunne lade sig gøre, kræver det ifølge selskabets beregninger, at man løbende sætter 15-25 procent af sin løn af til pensionsopsparing, afhængig af hvor meget man tjener, og hvornår man begynder sin opsparing. I dag er folks forventninger til pensionisttilværelsen store, og det kræver en ganske stor opsparing at kunne indfri dem.

For mange pensionsopsparere tjener en privat pensionsopsparing som en overbygning på deres arbejdsmarkedspension – som til pensionsselskabernes store fortrydelse ofte er bundet i fagbevægelsens pensionskasser – og Henrik Ramlau-Hansen erkender, at en yderligere udbygning af arbejdsmarkedspensionerne derfor i nogen grad vil udvande de private ordninger.

Men han mener stadig, at der vil være et betydeligt supplerende marked, som også holdes i live af den politiske debat:

»De politiske diskussioner om ældrebyrden spiller en hel del ind i folks stigende lyst til at spare op til pension. Og det kan man jo også godt forstå, når prognoserne viser, at vi ikke kan bevare den nuværende efterløn, folkepension og øvrige velfærd, uden at skatteprocenten sættes markant op,« siger Henrik Ramlau-Hansen.