UDDANNELSES-DVALE

Ledige ufaglærte i ny undersøgelse: Hører intet om uddannelse på jobcentret

Af

Ufaglærte skal uddannes for at kunne klare sig i fremtiden, lyder det gang på gang. Men hver tredje ufaglærte ledig bliver ikke præsenteret for uddannelser, viser ny undersøgelse. Fagforbundet 3F kalder det 'helt afgørende', at uddannelse af ufaglærte kommer på dagsordenen og håber, at igangværende treparts-forhandlinger kan flytte noget. Kommuner og Dansk Industri vil hellere have ufaglærte ledige i job end i uddannelse.

Chauffører og andre ufaglærte uden job bliver langt fra altid ansporet på jobcentret til at uddanne sig. Det fortæller de i ny undersøgelse, som får fagforbundet 3F til at reagere skarpt. 

Chauffører og andre ufaglærte uden job bliver langt fra altid ansporet på jobcentret til at uddanne sig. Det fortæller de i ny undersøgelse, som får fagforbundet 3F til at reagere skarpt.  Foto: Linda Kastrup/Scanpix (modelfoto).

Selv om uddannelse ofte udpeges som lige præcis dét, der kan ruste ufaglærte ledige bedre til at få fodfæste på arbejdsmarkedet, er det langt fra altid, at samtalerne i jobcentret handler om mulighederne for opkvalificering. 

Størstedelen af de ufaglærte - 64 procent - oplever ikke, at samtalerne tager udgangspunkt i deres behov for uddannelse. Hver tredje af de ufaglærte ledige - 32 procent - er slet ikke blevet præsenteret for uddannelse.

Det fremgår af en ny undersøgelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut. Undersøgelsen bygger på svar fra 3.500 ledige ufaglærte dagpengemodtagere, som har fortalt om deres erfaringer med vejledningen i landets kommunale jobcentre. Det er første gang, en undersøgelse kaster lys over de lediges vurderinger af indsatsen for at bringe dem i beskæftigelse.

Ekspert: Det er uheldigt

Undersøgelsen kommer, netop som regeringen har indledt trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter om voksen- og efteruddannelse. Og på et tidspunkt, hvor danske virksomheder efterspørger kvalificeret arbejdskraft. Særligt faglærte er en mangelvare, lyder et aktuelt opråb fra industrien.

Set i det lys undrer chefkonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut Michael Andersen sig over, at uddannelse ikke står højere på dagsordenen, når ufaglærte ledige sidder over for sagsbehandlerne på landets jobcentre. Han kalder det uheldigt, at så mange ufaglærte oplever, der ikke er fokus på uddannelse i samtalerne.

Det kan godt være, de mange ufaglærte ikke er så motiverede for uddannelse, men så meget desto mere må jobcentrene tage opgaven på sig. Michael Andersen, seniorkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut

»Det er uheldigt i forhold til de ufaglærte selv, men også i forhold til samfundet, fordi der er behov for faglært arbejdskraft i stigende grad,« siger Michael Andersen og uddyber:

»Problemet er, at der bliver færre og færre af de job, hvor man ikke skal have en uddannelse. Det kan godt være, de mange ufaglærte ikke er så motiverede for uddannelse, men så meget desto mere må jobcentrene tage opgaven på sig og forsøge at motivere de ufaglærte til at få en uddannelse.«

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet Henning Jørgensen mener, at den nye undersøgelse bekræfter, at uddannelse ikke længere er ’inde på radaren’.

Kommunerne har aldrig været dårligere til at bruge uddannelse. Henning Jørgensen, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet

»Kommunerne har aldrig været dårligere til at bruge uddannelse. Og når de ikke gør det, så vejleder de heller ikke om uddannelse. Men skal et arbejdsmarked fungere mere smidigt, hurtigt og omstillingsparat, så kræver det, at uddannelse er på dagsordenen hele tiden, men det er aldrig blevet et nationalt projekt,« siger Henning Jørgensen.

Samtaler handler ikke om individuelle behov

I undersøgelsen fra Danmarks Evalueringsinstitut giver de ledige både udtryk for, at samtalerne ikke handler om deres individuelle behov, og at sagsbehandlerne mangler viden om mulighederne for uddannelse. 44 procent af de ledige, der har deltaget i uddannelse, oplever kun i mindre grad eller slet ikke, at de har haft gavn af uddannelsen på arbejdsmarkedet.

En endnu større andel på 63 procent af de ledige ufaglærte, der er kommet i arbejde efter endt uddannelse, vurderer, at jobbet slet ikke eller kun i mindre grad hænger sammen med det konkrete forløb.

Også i landets største fagforbund 3F giver den nye undersøgelse anledning til bekymring. Forbundssekretær Søren Heisel kalder det ’helt afgørende’, at de ufaglærte ledige bliver vejledt i jobrettet uddannelse.

Det er jo vildt, at 32 procent af de ledige slet ikke er blevet præsenteret for uddannelse. Søren Heisel, forbundssekretær i 3F

»Det er jo vildt, at 32 procent af de ledige slet ikke er blevet præsenteret for uddannelse. På den ene side står arbejdsmarkedets parter og råber på kvalificeret arbejdskraft, og samtidig undlader de kommunale jobcentre at vejlede om uddannelse,« siger Søren Heisel, som er overrasket over de lediges oplevelser.

»Jeg troede faktisk, at kommunerne vejledte mere om det. Man kan ikke proppe en arbejdstager ned i halsen på en arbejdsgiver, hvis han ikke har de rette kvalifikationer. Man må være mere udadvendt og fokusere på de kvalifikationer, der bliver efterspurgt,« siger Søren Heisel.

Den nye viden om de lediges oplevelser af vejledningen bør indgå i de aktuelle trepartsforhandlinger, mener 3F'eren.

Det siger de ledige om samtaler og uddannelse

Jeg manglede en interesse i mig som person. (...) Jeg havde en forventning om, at de havde kigget lidt på baggrund og cv på de mennesker, de skulle have ind. At de havde gjort sig den ulejlighed at være lidt mere forberedte. (...) I stedet for at komme med (irrelevante) eksempler om truckkursus. Allerede der tænkte jeg, at vejledningen ikke hjalp mig.

Der var ikke nogen, der spurgte mig, hvad jeg selv troede, der skulle til, for at jeg kom i job igen. Mine tanker om, at alle jobopslag på mit område krævede en uddannelse, dem var der ikke nogen, der spurgte ind til. Der blev lagt mere vægt på, at jeg skulle huske at søge nogle andre områder. Det skulle jeg selvfølgelig også, men nu er det jo en anden vej, jeg gerne vil. Jeg ville gerne have haft lidt mere hjælp, så skulle jeg nok klare mig selv bagefter.

Jeg fik at vide, at jeg havde mulighed for uddannelse, og at jeg kunne gå hjem på nettet og kigge. Så spurgte jeg: ’Ja, men kan jeg ikke få det at vide af dig?’ Jo, det kunne jeg godt, men hun vidste ikke så meget om det. Det må sgu gøres bedre, når man lever af det. Det ville jo svare til, at jeg kommer over til en kunde og siger: ’Det kan godt være, at jeg skal lægge stenene i din indkørsel, men jeg aner ikke en skid om, hvad jeg laver.’ 

Kilde: Rapporten ’Lediges perspektiver på uddannelse’ fra Danmarks Evalueringsinstitut. Instituttets undersøgelse bygger på 3.521 besvarelser fra ufaglærte ledige, der har været uden job i perioden 1. juli 2015 til  30. juni 2016. Ovenstående citater er fra en interviewundersøgelse, hvor 10 ledige har deltaget. 

UDVID
  

Mere fortrøstningsfuld er imidlertid formanden for landets socialchefer, Helle Linnet. Hun har en forklaring på, hvorfor uddannelsessnakken ikke fylder i alle samtaler, som de ufaglærte ledige møder op til. 

»På jobcentrene har vi fokus på den direkte vej til job. Hvis der er et job, som den ufaglærte ledige kan komme ud i, så laver vi ikke en omvej med uddannelse. Heller ikke selv om man kunne sige, at man på sigt kunne fastholde folk bedre i arbejde ved at gøre det. Det er den mest direkte vej til beskæftigelse, vi skal tage,« siger Helle Linnet, der til daglig er direktør for Social og Arbejdsmarked i Vordingborg kommune.  

Politisk fokus præger prioriteringen

Hun tilføjer, at der i øjeblikket er en ’ekstrem efterspørgsel’ efter arbejdskraft.

»Faktisk også efter ufaglærte. Så er spørgsmålet, om de ledige er interesserede i de ufaglærte job, som er til mindstelønnen og måske ikke de mest afvekslende. Som borger har man ikke krav på uddannelse, hvis der er et job,« siger Helle Linnet.

Et stærkt politisk fokus på, om jobcentrene er i stand til at levere varen – for eksempel ufaglært arbejdskraft – sætter sit præg på prioriteringen.

»Politikere kan ikke holde ud, når virksomheder siger, at de må lukke en afdeling, fordi de ikke kan få ufaglært arbejdskraft,« siger Helle Linnet.

Hun nævner restaurationer og landbrug som eksempler på brancher, der har svært ved at få den arbejdskraft, de har brug for.

Politikere kan ikke holde ud, når virksomheder siger, at de må lukke en afdeling, fordi de ikke kan få ufaglært arbejdskraft. Helle Linnet, formand for landets socialchefer

»Det er udenlandsk arbejdskraft, de har hele vejen igennem,« bemærker Helle Linnet og understreger vigtigheden af at skabe et godt match mellem virksomheder og ledige.

»Hvis der er virksomheder, der mangler arbejdskraft, og et job blinker derude, bruger vi ikke tid på at tænke og snakke uddannelse. Men hvis vi kan se, at vi ikke kan få et godt match med en virksomhed, tænker vi uddannelse og opkvalificering,« siger Helle Linnet.

For de ledige, der deltager i et udannelsesforløb og efterfølgende får job i et helt andet fag, er der ingen grund til ærgrelse, understreger socialchefernes formand. Uddannelse kvalificerer nemlig langt bredere:

»Man lærer at tilegne sig viden og kan bringe sig selv i spil til job, der ikke lige er relateret til uddannelsen,« pointerer Helle Linnet.  

Opgør med find-din-indre-fugl-kurser

Indsatsen for at hjælpe ledige i job har i flere omgange skabt højlydt debat og trukket overskrifter. Harmen var for eksempel stor, da det kom frem, at ledige blev sendt på kurser, hvor de skulle finde deres ’indre fugl’ eller bygge tårne af spaghetti.  

I 2014 blev et bredt politisk flertal så enige om at reformere hele beskæftigelsesindsatsen. Det nye system, der skulle gøre op med ’meningsløs aktivering’ til fordel for ’nye, jobrettede uddannelsesmuligheder’, trådte i kraft året efter. Den enkelte arbejdsløse skulle have ’den bedste hjælp til at komme tilbage i job’, fremgik det af Beskæftigelsesministeriets præsentation af forliget.

Når Steen Nielsen, underdirektør i Dansk Industri, i dag gør status, glæder han sig over, at virksomhedsrettet uddannelse fylder mere, og at der er ryddet ud i de omdiskuterede 'pipfuglekurser' og andre tilbud uden et klart fokus.

At en tredjedel af de ufaglærte ledige nu siger, at uddannelse ikke er på dagsordenen på møder i jobcentret, bekymrer ikke DI-chefen.

For rigtig mange ledige tror vi ikke, at uddannelse er svaret. Steen Nielsen, underdirektør i Dansk Industri

»For nogle er det relevant at få et kursus, som de mangler til et bestemt job. Men for rigtig mange ledige tror vi ikke, at uddannelse er svaret. Det er meget vigtigere at tale om jobmuligheder og hjælpe dem i gang hurtigst muligt,« siger Steen Nielsen og henviser til de aktuelle, gunstige vilkår på arbejdsmarkedet, hvor også ufaglærte er efterspurgte. 

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

I en ny analyse advarer Dansk Industri dog samtidig om, at virksomhederne i øjeblikket har svært ved at tiltrække kvalificerede faglærte.

»Der mangler kvalificeret arbejdskraft fra faglært og opefter. Men man skal også passe på med at dømme ufaglærte helt ude. Der er stadig mange ufaglærte job i Danmark, både inden for industrien, service, detail, restauration og transport,« siger Steen Nielsen.

Svært at ramme plet

Og selv om det ifølge DI-chefen ville være en fordel, hvis flere valgte den faglærte vej, er løsningen ikke nødvendigvis, at flere ledige går i gang med en erhvervsuddannelse. 

»Er det, når folk er blevet ledige, vi skal sætte ind med løfte om, at man kan gå fra ufaglært til faglært? Det, tror jeg ikke, skal være hovedreglen. Det er vigtigst, at vi hjælper folk videre i et nyt job, og hvis det så giver mening med videreuddannelse, skal man selvfølgelig gøre det,« siger Steen Nielsen.

Han nævner to grunde til ikke at sende ledige på længere uddannelsesforløb: At uddannelse kan fastholde mennesker i ledighed længere tid end nødvendigt. Og at det kan være svært at ramme i plet med valg af uddannelse uden at have et job på hånden. 

»Det er meget nemmere, hvis man har kontakt til en konkret virksomhed og ved, hvilket kursus der er brug for. Så kan det give mening,« siger Steen Nielsen. 

Minister: Særligt fokus på ufaglærte

Spørger man beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), mener han heller ikke, at uddannelse er den eneste vej for ufaglærte, der skal finde tilbage til arbejdsmarkedet.

»Jeg vil gerne understrege, at der – også for ufaglærte – kan være andre og bedre veje til job end efteruddannelse, ikke mindst med de nuværende konjunkturer, hvor virksomheder mangler arbejdskraft«, skriver Troels Lund Poulsen til Ugebrevet A4.

Han tilføjer dog samtidig, at man på jobcentrene skal være opmærksomme på, hvornår uddannelse er det bedste valg. Og at de nuværende tilbud til de ledige skal evalueres:   

For dem, hvor uddannelse kan være den bedste vej til job, skal jobcentrene selvfølgelig informere om tilbuddene så godt som muligt. Troels Lund Poulsen (V), beskæftigelsesminister

»Men for dem, hvor uddannelse kan være den bedste vej til job, skal jobcentrene selvfølgelig informere om tilbuddene så godt som muligt. Derfor har vi også besluttet at evaluere de tilbud, vi gav de ledige med beskæftigelsesreformen, blandt andet muligheden for at få seks ugers jobrettet uddannelse, for at se, om der er brug for at justere i dem,« skriver Troels Lund Poulsen.

Beskæftigelsesministeren har tidligere pointeret, at han gerne ser, at de igangværende trepartsforhandlinger fører til, at de ufaglærte får et uddannelsesløft.

»Vi skylder dem med de færreste kompetencer en særlig indsats,« erklærede han over for Avisen.dk i april.

Troels Lund Poulsen skriver nu til Ugebrevet A4, at der er brug for et efteruddannelsessystem, der er ’mere overskueligt og lettere at navigere i’.

»Det er netop en af hovedprioriteterne i de igangværende trepartsforhandlinger om et bedre voksen- og efteruddannelsessystem. Her har vi særligt fokus på, at personer med kort eller ingen uddannelse får bedre muligheder for at opkvalificere sig,« understreger ministeren.

Gnisten kan tændes

Og at det kan lade sig gøre at tænde gnisten hos ufaglærte, der ellers ikke bobler af lyst til at uddanne sig, viser den nye undersøgelse. Seniorkonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut Michael Andersen fremhæver, at en god samtale kan gøre en forskel. 

»Vi kan se, at nogle af de ledige faktisk bliver mere motiverede gennem samtalerne. Men det kræver, at sagsbehandleren har kendskab til mulighederne i uddannelsessystemet og kan forbinde det med den person, de sidder over for. Og måske tænde et lys, så de ledige ufaglærte kan se, at uddannelse kan gavne dem på arbejdsmarkedet,« siger Michael Andersen. 

Rapporten Lediges perspektiver på uddannelse