Hver tredje kvinde springer fra forsvaret

Af | @GitteRedder

Dansk forsvar er alarmeret over et stort frafald blandt kvindelige værnepligtige. Nu skal en ny undersøgelse kortlægge, hvorfor kvinderne flygter fra værnepligten.

Ny undersøgelse viser, at hver tredje kvinde – nemlig 32 procent – sprang fra værnepligten i utide i 2002. Unge kvinder i trøjen opgiver den militære karriere, nærmest inden de er begyndt, og det er et stort problem for dansk forsvar, der i forvejen har problemer med at tiltrække kvinderne til forsvarstjenesten.

Lederen af Forsvarets Værnepligt og Rekruttering, oberstløjtnant Jørgen Storm, erkender, at frafaldet blandt unge kvinder i hæren er »uhyggeligt højt«. Derfor vil forsvaret nu sætte en grundig undersøgelse i gang.

»Hver gang en ung kvinde fremover ønsker at afslutte sin værnepligt i utide, vil hun blive interviewet om, hvorfor hun kom, og hvorfor hun går. Vi skal have afklaret, om det er forhold på tjenestestedet, problemer med andre personalegrupper i organisationen eller for høje forventninger, der får unge kvinder til at springe fra,« siger Jørgen Storm.

I dag udgør kvinder knap fem procent af det samlede militære personel. Og selv om tilgangen af kvinder til forsvaret langsomt er steget, siden man i 1998 indførte værnepligtslignende vilkår, så vil det tage årtier at få en blot rimelig kønsfordeling i dansk forsvar, hvis ikke der rettes op på fejl og mangler i organisationen. I løbet af det seneste år har der været flere sager om grov sexchikane inden for forsvarets rækker, der også risikerer at skræmme unge kvinder væk.

Uvidenhed blandt menige

I en ny forskningsrapport fra Center for Ungdomsforskning på Roskilde Universitetscenter afdækker antropolog Susanne Branner Jespersen en lang række problemer med rekruttering af kvinde til forsvar og politi. Og politiet er kommet bedre fra den opgave end forsvaret.

»Hvis man vil tiltrække flere kvinder til forsvaret, må man gøre de få kvinder, der allerede klarer sig fint i forsvaret, mere synlige. Både indadtil og udadtil. Så skal der en massiv indsats til for at oplysninge om muligheder for uddannelse og karriere i dansk forsvar, og derudover skal forsvaret tilskynde kvinderne til at danne netværk og organisere sig. Det vil give dem en styrke, som de ikke har i dag,« siger Susanne Branner Jespersen, der også anbefaler forsvaret at lade sig inspirere af Sverige, hvor forsvaret har en hjemmeside udelukkende for kvinder, hvor de kan udveksle erfaringer.

»Der er også en kolossal uvidenhed blandt de menige soldater om, hvordan det er at være kvinde i forsvaret.  Der er mange myter blandt menige værnepligtige om, at kvinder nok slipper lettere om ved alting, og at specielle hensyn hjælper kvinder frem på bekostning af mændene.

Det skaber måske en uheldig omgangstone, som kvinder kan opfatte som diskriminerende,« siger Susanne Branner Jespersen.

Hun anbefaler, at forsvaret som et af de allerførste initiativer sætter en massiv oplysning i gang over for mændene om, hvilke vilkår og rettigheder kvinder har i forsvaret.

Når forsvaret har fået kortlagt årsagerne til, hvorfor man ikke kan holde på kvinderne, vil man ifølge oberstløjtnant Jørgen Storm sætte målrettet ind for at løse problemerne.

»Vi tager det her meget alvorligt, og derfor nærlæser vi også den nye rapport, som rummer en lang række anbefalinger til os om, hvordan vi tiltrækker og fastholder flere unge kvinder,« fastslår han.

Forskningsrapporten »Rekruttering af kvinder til politi og forsvar« er udgivet af Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitetscenter. Den kan læses på www.cefu.dk