Hver tredje kvinde i det offentlige er på deltid

Af

Kvinder vænner sig til at være på deltid, når de får børn. Og mange kommer aldrig til at arbejde fuld tid igen. Hver tredje kvinde i kommuner og regioner er på nedsat tid og dét uanset alder. Kommunernes Landsforening håber, at de kommende generationer vil arbejde mere. De ældre gider ikke.

DELTIDSKULTUR Deltiden begynder, når kvinderne får børn og gerne vil være mere i hjemmet. Men selv om børnene vokser op, begynder i skole, bliver studenter, får kørekort og flytter hjemmefra, fortsætter kvinderne i det offentlige med at være på nedsat tid.
Det viser tal fra det Fælleskommunale Løndatakontor, som Ugebrevet A4 har analyseret.
For eksempel arbejder omkring 30 procent af de 25-29 årige kvinder i kommuner og regioner under 33 timer om ugen. 38 procent af de 35-39 årige gør det samme, og når kvinderne nærmer sig 50-års-alderen er 36 procent stadig på deltid. Resten af arbejdslivet arbejder kvinderne endnu mindre. Nogle kvinder arbejder deltid hele arbejdslivet igennem, mens andre skifter mellem deltid og fuldtid.
»I den kommunale sektor er det ikke nødvendigt at argumentere for at være på nedsat tid, for det er helt almindeligt. Sådan er kulturen. Kvinderne vænner sig til at være på deltid. Det er rart at have en ugentlig fridag, selvom børnene er flyttet hjemmefra,« fortæller Mette Deding, leder af SFI Campbell, der er en afdeling ved SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Samlet set arbejder 53 procent af kvinderne i kommuner og regioner på fuldt blus, mens 80 procent af deres mandlige kolleger er på jobbet mindst 37 timer om ugen.
Den forskellige arbejdstid betyder store lønforskelle mellem kønnene. Mette Deding peger samtidig på, at det kan bremse karrieren for kvinderne, at de har færre vagter og skynder sig hjem om eftermiddagen. Men vælger kvinderne selv deltiden – eller er de offentlige arbejdsgivere for dårlige til at oprette fuldtidsstillinger? Flere forskere slår fast, at der er mange forklaringer på, at det offentlige er ramt af en deltidskultur.

Deltid er det normale

Inden for flere fagområder er deltid så normalt, at kvinder på fuld tid skiller sig ud. Kun hver tredje kvinde inden for social- og sundhedsområdet har en arbejdsuge på 37 timer, næsten alle rengøringsassistenter er på deltid, mens cirka halvdelen af alle pædagoger og fysio- og ergoterapeuter arbejder på nedsat tid.
På hospitalerne ville man med et slag kunne løse den fremtidige mangel på sygeplejersker, hvis kvinderne gik op i tid.
»Vi er nødt til at have fokus på arbejdstiden. Selv om der er fyringsrunder for øjeblikket, så vil der fremover mangle medarbejdere. Om få år får sygehusvæsenet store udfordringer med at rekruttere,« fastslår Signe Friberg Nielsen, forhandlingsdirektør for Danske Regioner.
Under krisen har kommuner og regioner haft lettere ved at få besat stillingerne, men når opsvinget kommer igen, bliver det vanskeligt at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Problemet er presserende, fordi en stor del af medarbejderne nærmer sig pensionsalderen.
»Hvis ikke vi kan få flere medarbejdere til at arbejde mere, så bliver kommunerne ikke i stand til at levere alle velfærdsydelser i fremtiden. Vi bliver nødt til at undersøge alle områder, så kommunerne kan få arbejdskraft,« understreger Michael Ziegler (K), borgmester i Høje Taastrup og formand for personaleudvalget i Kommunernes Landsforening (KL).
I 2007 slog daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) på politisk stortromme for at få kvinderne op i tid. Regeringen aftalte sammen med arbejdsmarkedets parter i stat, regioner og kommuner, at medarbejdere på deltid skulle have ret til at arbejde fuld tid. Men kun få kvinder har bedt om at arbejde mere. I november 2007 arbejdede 52,1 procent af kvinderne fuld tid, mens tallet to år efter var steget med få decimaler til 52,9.
»Kendskabet til aftalen er ikke særlig høj. Det er ærgerligt, for der kommer en katastrofal mangel på arbejdskraft. Det skal være attraktivt økonomisk og arbejdsmæssigt at gå op i tid,« understreger Dennis Christensen, formand for Fag og Arbejde (FOA).
Han peger på, at blandt andet hjemmehjælpere og andre faggrupper har en slidsom hverdag, så lysten til at arbejde mere er begrænset.

Deltid redder vagtplanen

Men hvorfor arbejder hver tredje kvinde i det offentlige deltid uanset alder? Helle Holt, seniorforsker ved SFI, peger på, at kønsrollerne i familien stadig stortrives. Groft sagt arbejder manden stadig fuld tid, og kvinden er på nedsat tid, så hun kan hente børn, gøre rent og lave mad. Skulle hun ønske at arbejde 37 timer om ugen, er det vanskeligt. Kommunerne og sygehusene har tilrettelagt arbejdet efter, at folk arbejder deltid. Derudover er mange vagter på skæve tidspunkter og i weekenden.
»Det er lettere for arbejdsgiverne med mange deltidsansatte. Jo flere hoveder, des lettere er det at få vagtplanen til at gå op. Der er kommuner, som ikke vil oprette fuldtidsstillinger, men samtidig råber op om, at vi kommer til at mangle arbejdskraft. Det er et paradoks, hvor de enkelte kommuner ikke altid handler langsigtet eller økonomisk rationelt,« mener hun.
Michael Ziegler fra KL afviser kritikken. Kommunerne er allerede i gang med at omforme deltidsstillinger til fuldtidsstillinger. Det kan dog være svært at lade alle arbejde 37 timer, for behovet for arbejdskraft er størst på bestemte tidspunkter. For eksempel skal de ældre gerne have morgenmad om morgenen, mens der ikke er behov for så meget personale på andre tidspunkter af dagen.
Michael Ziegler mener, at den største udfordring er, at kvinderne ikke vil arbejde mere.
»Det er et bevidst valg, at kvinderne vil arbejde deltid uanset, at børnene er blevet store. I Høje Taastrup Kommune spurgte vi på et tidspunkt social- og sundhedspersonalet, om de ønskede at gå op i tid. Ganske få sagde ja,« fortæller borgmesteren.
Kigger man på hele landet, takker kvinderne også nej til ekstra arbejde. 5,6 procent vil gerne have flere timer, mens 14,3 procent ønsker at arbejde mindre. Det viser en rundspørge fra Danmarks Statistik i efteråret 2009. Undersøgelsen dækker dog hele arbejdsmarkedet og ikke udelukkende deltidsansatte i kommuner og regioner.
Generelt er det mere normalt for kvinder i det offentlige end i den private sektor at arbejde på nedsat tid. En af forklaringerne er, at der er flere 8-16 job på det private arbejdsmarked, mens den offentlige service også foregår på skæve tidspunkter om morgenen, aftenen og natten. Det betyder flere deltidsstillinger.

Fuld tid er slidsomt

Der er mange forklaringer på, hvorfor kvinder er tilfredse med deltidsjobbene. Da EU’s statistikkontor, Eurostat, forrige år spurgte de danske kvinder, hvorfor de var på deltid, svarede hver fjerde, at det skyldtes børn. Lige så mange svarede, at årsagen var personlig eller et behov i familien.
Danske Regioner har erfaret, at mange kvinder også har en bibeskæftigelse, så de ikke har overskud til at arbejde ekstra. Blandt andet er en del sygeplejersker gift med landmænd eller selvstændige og fungerer som en slags medhjælpende hustru.
Ruth Emerik, professor og forsker i samfundsforhold på Aalborg Universitet, understreger, at der også er mange fordele forbundet med deltidsarbejdet.
»Alting går ud på at få folk til at arbejde så meget som muligt – så længe som muligt. Men børnefamilierne oplever allerede, at de er pressede. I nogle familier ville det være et problem, hvis forældrene arbejdede mere. Den kortere arbejdstid er med til at få hverdagen til at hænge sammen,« siger hun og tilføjer, at deltid også kan være en fordel for kvinder med dobbeltarbejde – de undgår at blive slidt ned og kan blive flere år på arbejdsmarkedet, inden de går på pension.

Bonus til de ansatte

Danske Regioner forsøger at organisere arbejdet bedre, så kvinderne fremover får mod på at arbejde 37 timer om ugen. Helst ville regionerne give bonus til folk, så timelønnen er højere, jo mere man arbejder. Men det sætter loven og et EU-direktiv en stopper for, fordi det vil være at diskriminere deltidsansatte.
»Vi løber panden mod en mur. Det er næsten lige meget, hvordan vi prøver at lægge incitamenterne for at få folk til at arbejde mere, så kan det ikke lade sig gøre,« siger Signe Friberg Nielsen, forhandlingsdirektør for Danske Regioner.
Hun fortæller, at lederne er begyndt at skrive i jobopslagene, at der er tale om fuldtidsstillinger i stedet for at efterlyse medarbejdere på deltid. Det er en del af vejen frem.
I Vejle Kommune er det modsat mange andre kommuner lykkedes at få flere ansatte i ældreplejen til at arbejde fuldtid. Opskriften har været, at alle kan henvende sig og ønske at komme op i tid. Hvis der ikke er flere timer i et distrikt, kan man arbejde i et andet. En hjemmehjælper kan også få de sidste timer på plejehjemmet, hvis det område savner arbejdskraft. Siger folk ja til fuldtid, får de et ekstra løntrin, og endnu et løntrin vanker, hvis de arbejder indenfor samme område.
Ældrechef i Vejle Kommune Anette Styrup Bang fortæller, at et tæt samarbejde med medarbejderne har været nøglen til succes.
»Man skal gå i dialog med de ansatte og spørge, hvad der er attraktivt for dem i stedet for, at ledelsen siger: ’Nu skal I høre, hvad vi har besluttet.’«
Selv om flere initiativer er i gang i kommunerne, forudser formanden for personaleudvalget i Kommunernes Landsforening, at det bliver et langt sejt træk at ændre deltidskulturen.
»Der findes ikke et hurtigt fix. Den 50-årige kvinde, som har arbejdet på deltid i 20 år, får vi ikke til at arbejde fuld tid. Man skal sætte ind i forhold til de unge medarbejdere og undgå, at de begynder på deltid. Når medarbejderne først har valgt at arbejde på nedsat tid, er det svært at få dem til at arbejde mere igen,« mener Michael Ziegler.