Hver tredje kommune vil skære ned

Af | @MichaelBraemer

Færre ansatte til at passe børnene, pleje de ældre eller betjene borgerne. Sådan lyder den dystre udsigt for 2013 fra hver tredje kommune. Faktisk ser en stor del af kommunerne meget pessimistisk på deres økonomi, fremgår det af ny undersøgelse.

Foto: Foto: Sofie Amalie Klougart/Scanpix.

NEDTUR Der bliver færre til at tage sig af børnene i børnehaverne, og køerne på rådhuset bliver længere. Det bliver den barske virkelighed i en stor del af kommunerne næste år.

28 af landets 98 kommuner oplyser, at de forventer ringere service til borgerne næste år sammenlignet med i år. Og yderligere 12 kommuner er i tvivl om, hvorvidt de kan fastholde niveauet for blandt andet ældrepleje, undervisning eller pasning af børn. Det viser en ny undersøgelse udført af Epinion for fagforbundet FOA. 

Kommunerne er lige nu ved at strikke budgetterne sammen for 2013, og meldingen fra næsten halvdelen – 45 kommuner – er, at økonomien er så dårlig, at de kommer til at bruge færre penge end forudset, da KL (Kommunernes Landsforening) og regeringen for blot tre måneder siden indgik en aftale om kommunernes økonomi for 2013.

Samtidig kommer fyringer til at stå højt på den kommunale dagsorden næste år. 32 af kommunerne siger med sikkerhed, at der skal skæres ned på antallet af ansatte i 2013, og yderligere 27 kommuner vil ikke afvise, at personalet skal reduceres.

De dystre forudsigelser fremgår af telefoninterview, som Epinion har gennemført i perioden 17.-28. august med de økonomiansvarlige i samtlige kommuner. Forskellige variationer over temaet ’Kassen er tom’ angives af de kommunale topembedsmænd som forklaring på, at de forventer et budget under det aftalte niveau.

Embedsmændene kommer med forklaringer som: »Alvorlig pengemangel«; »Fordi der ikke er råd til det«; »Likviditeten er for presset til mere«; »Vi har ikke pengene« og »Meget ubehageligt lavvande i kassen«.

Flødeskummet er væk

Kerteminde er en af de kommuner, hvor pengene ikke rækker til, at de kan udfylde deres del af den ramme for kommunal service, som KL og regeringen har aftalt. I Kerteminde mangler der nærmere bestemt 20 millioner kroner, og i det budgetforslag, der i øjeblikket arbejdes med i kommunen, er der lagt op til både afskedigelser og besparelser på stort set samtlige områder.

Kommunen er tynget af lukningen af Lindø Værftet, som var hjemmehørende i kommunen. Lukningen har siden 2009 sendt 2.500 medarbejdere på gaden, hvoraf rundt regnet halvdelen bor i Kerteminde Kommune. Samtidig gik lukningen hårdt ud over lokale underleverandører til værftet. Nu sidder borgmester Sonja Rasmussen, løsgænger, med store dagpenge-forpligtelser og må selv bidrage til den negative spiral og sende ansatte ud i kulden.

 »Det er uheldigt, men afskedigelser er en uundgåelig konsekvens, for vi kan jo ikke bruge penge, som vi ikke har. Det er tungt arbejde lige nu, for vi må også ty til regulære serviceforringelser. Vi kan ikke engang omprioritere, for vi ligger lavt på alle nøgletal. Der er ikke noget flødeskum, vi han skrabe af kagen,« siger Sonja Rasmussen.

Ingen penge til løn

Borgmesterkollegaen i Syddjurs Kommune, Kirstine Bille (SF), sidder med den samme aktuelle dagsorden: nedskæring. Også hun er langt fra at kunne leve op til servicerammen i økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Der skal høvles seks procent af budgettet, og det vil uundgåeligt føre til fyringer og serviceforringelser hele vejen rundt.  

»Det er meget utilfredsstillende. I forhold til borgerne, fordi de har en berettiget forventning om en vis velfærdsservice. Og i forhold til vores ansatte, fordi det jo er dygtige og ordentlige medarbejdere, der har været med til at drive butikken på fortræffelig vis. Men vi skal jo kunne betale deres løn,« siger hun.

I Syddjurs Kommune er det ændringer i befolkningens sammensætning, der har udløst problemerne.

»Vi er for det første en kommune i vækst, og det betyder, at der flytter folk med børn herud, og børn skal jo passes og puttes i skoler. For det andet er vi en kommune, hvor ældre flytter til, fordi de gerne vil nyde deres alderdom i Syddjurs, og det udløser også nogle udgifter. Samtidig bliver vi færre til at arbejde og betale, så det giver en skæv balance mellem indtægter og udgifter,« forklarer Kirstine Bille.

Deprimerende

Formanden for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen, - hvis medlemmer i stort tal arbejder i kommunernes ældrepleje - har forståelse for, at der er kommuner, som er dårligere stillede end andre.

Men problemerne er ikke kommet til, efter at regeringen og KL indgik økonomiaftalen i juni, påpeger forbundsformanden. Og han er alarmeret af, at næsten halvdelen af alle kommuner vil bruge færre penge på service og velfærd næste år, end de må og har råd til ifølge økonomiaftalen.

»Regeringen forsikrer os på den ene side om, at der er penge nok i kommunerne til, at de ikke skal skære ned. Men nu siger kommunerne, at de ikke har råd til at bruge så mange penge som aftalt. Det hænger jo slet ikke sammen,« påpeger Dennis Kristensen.

Han mener, det er værd at overveje en straf for kommuner, der bruger for lidt penge, efter samme princip som i dag udløser sanktioner over for kommunerne, hvis de bruger flere penge, end der er lagt op til i aftalen mellem KL og regeringen.

»Det virkelig deprimerende er jo, at når regering og KL indgår en aftale, så tror danskerne, at de er sikret et vist serviceniveau.  Men når de kommunale budgetter kommer i oktober, ligger niveauet under. Det er efterhånden ikke til at finde ud af, hvem der skærer ned på velfærden,« mener Dennis Kristensen.

Ældrepleje står for skud

I forvejen er der ifølge KL forsvundet op mod 30.000 kommunale heltidsstillinger de seneste par år. Og FOA-formanden frygter, at flere tusinde af hans medlemmer er i fare for at ryge ud næste år til stor skade for det, han kalder den borgernære service.

Den frygt er velbegrundet, mener kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole.

»Hvis kommunerne skal spare penge, så skal de fyre personale. For to tredjedele af de kommunale udgifter går til løn, og der er andre poster som elektricitet og opvarmning, som man bare ikke kan spare på. Og når man går efter personalereduktioner, så er det ikke på kulturområdet, for om man så lukkede alle landets biblioteker, ville det ikke batte noget. Det er på de tre store områder: ældrepleje, daginstitutioner og skoler,« påpeger han.

Og selv om han ikke fremadrettet tror på, at kommunerne kan blive ved med at smøre service tyndere og tyndere ud over de ældre, så er det de seneste år lykkedes kommunerne at skære ned på ældreservice, selv om der er kommet flere ældre, oplyser Roger Buch.    

Akademikere fredes

Bodil Otto, formand for de kommunalt ansatte HK’ere, frygter, at hendes medlemmer bliver ofre for den kommunale budgetlægning. Den frygt bliver bestyrket i undersøgelsen fra Epinion.  ’Administration’ er det område næst efter ’Alle områder’, som de kommunale økonomiansvarlige hyppigst peger på, når de skal anvise områder, hvor de har tænkt sig at skære ned på personalet.

»Det kommer ikke bag på os. Vi har i forvejen fået skåret et par tusinde HK-stillinger de seneste år, så vi er inde i rumlen,« lyder Bodil Ottos reaktion.

Men det er udtryk for en meget beklagelig udvikling, fordi HK’ere efter hendes opfattelse fortrænges i langt højere grad end akademiske medarbejdere i kommunerne.   

»Det er HK’erne, der står for den borgernære service, og den vil uundgåeligt blive forringet, når HK’ere forsvinder. For selv om akademikere er dygtige, og der også er brug for dem, så er akademikerne beskæftiget med indadvendte aktiviteter og med at betjene et politisk apparat. Det er ikke noget, borgerne umiddelbart mærker noget til, mener hun.

Kommunalforsker Roger Buch bekræfter, at der gennem det seneste årti er sket en akademisering af den kommunale sektor. Og at det vil falde helt i tråd med den udvikling, hvis HK’ere nu står forrest i fyringsrunder. Men hvis det sker, kan det gå ud over servicen til borgerne. For på grund af forskelligt lønniveau får man kun to akademikere for tre HK’ere, og det er HK’ere, der har den direkte kontakt med borgerne.

»Jeg har bemærket mig en Bilka-reklame, hvor budskabet er, at man ikke skal stå i kø længere. Prognosen er nok den modsatte i den offentlige sektor,« forudser Roger Buch.

Kommuner har fingeren på pulsen  

At op mod halvdelen af landets kommuner har tænkt sig at bruge færre penge end forudset i økonomiaftalen mellem regeringen og KL, er han knap så kritisk overfor.

»Det handler også om, hvad kommunerne kan. Én ting er en aftale – en anden, hvad der er i kommunekassen. Og i forhold til aftalen kan jeg da godt have min tvivl om, hvorvidt staten har et præcist billede af kommunernes økonomi. Når samfundsøkonomien står stille, mangler der skatteindtægter, og der er øgede sociale udgifter. Den økonomiske virkelighed er kommunerne hurtigere til at reagere på og tilpasse sig,« siger Roger Buch.

Cheføkonomen i KL, Jan Olsen, ser heller ikke noget problem i, at op mod halvdelen af kommunerne ikke vil leve op til økonomiaftalen med regeringen. For regeringen har ikke indgået en aftale med de enkelte kommuner, men med kommunerne som helhed om en samlet serviceramme.

»Det er naturligt, at nogle bruger mindre. Begrundelsen for det kommunale selvstyre er jo, at du skal tilpasse dig de forandringer, der er. Og i øjeblikket ligger nogle kommuner lidt lavere på service, fordi de har kæmpe anlægsbehov, mens andre oplever faldende befolkningstal eller kraftig vækst i børnetallet. Nogle ville gerne bruge flere penge, men har dem bare ikke. Men jeg har tiltro til, at kommunerne samlet fylder rammen ud,« siger Jan Olsen.

Tæt dialog mellem kommuner

For at det kan ske, er der i øjeblikket tæt dialog mellem landets kommuner om, hvordan landsprognosen udvikler sig i takt med, at de lokale beslutninger om næste års budgetter bliver truffet.

På den måde kan de enkelte kommuner justere deres beslutninger, så de ikke kommer til at bruge mindre end aftalt og efterfølgende bliver ’straffet’ med en mindre økonomisk ramme.

»Men vilkårene fra kommune til kommune er forskellige. Og der vil være borgere, der oplever en stigende service, mens andre oplever en dårligere. Der er ingen tvivl om, at der er mange kommuner, som er nødt til at gennemføre ganske alvorlige besparelser for at få det til at hænge sammen,« siger Jan Olsen.

KL forudser, at der næste år skæres ned i antallet af ansatte i kommunerne, men at det sker i et mere afdæmpet omfang, end det er set de seneste år.