Hver tredje kandidat til Folketinget er partihopper

Af Gitte Skov
Anne Marie Boesen
| @GitteRedder

Næsten hver tredje kandidat på stemmesedlen til det kommende folketingsvalg har tidligere været aktivt medlem i et andet parti end det, de nu stiller op for, viser ny undersøgelse. Både valgforsker og politisk kommentator kalder det bemærkelsesværdigt, at så mange kandidater shopper rundt mellem partierne og vurderer, at vi også vil se mange afhoppere i det nye folketing.

CAND.HOP Både i parforhold og politik kan det blive nødvendigt at skride, hvis der er for mange konflikter, og kærligheden er forduftet. Men efter en skilsmisse er det fristende at indgå nyt ægteskab og ligefrem erklære sin nye partner evig troskab på papir.   

Mindst 165 kandidater til det kommende folketingsvalg har tidligere været medlemmer af et andet politisk parti end det, de stiller op for i år. Med andre ord har de forladt et parti til fordel for et andet. Det viser en omfattende undersøgelse af de opstillede kandidaters baggrund, som Ugebrevet A4 har foretaget. Samtlige 737 kandidater, der var opstillet per 7. april 2011 har modtaget et spørgeskema. 556 kandidater – eller tre ud af fire opstillede – har deltaget i undersøgelsen

Dermed svarer de 165 kandidater til, at 30 procent af politikere på stemmesedlen er afhoppere fra et andet parti.

Det kommer bag på valgforsker på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet Sigge Winther Nielsen, at så mange kandidater har shoppet rundt blandt de politiske partier.

»Det er meget markant, når næsten en tredjedel af de kandidater, der stiller op, kommer fra et andet parti. Det er bemærkelsesværdigt, fordi de ikke bare flytter deres stemme fra et parti til et andet, men erklærer, at de decideret har været betalende medlemmer af et andet parti end det, de nu skal vælges for,« siger Sigge Winther Nielsen.

Også politisk kommentator Hans Engell kalder det overraskende, at så mange kandidater ikke bare har flirtet med, men haft papir på et andet parti i form af et medlemskab.

»Jeg ville have gættet på, at et sted mellem 5 og allerhøjest 10 procent af kandidaterne tidligere havde været medlem af et andet parti. Det er et meget højt tal, når 30 procent af kandidaterne har været medlem af et andet parti tidligere, og det viser nogle helt nye tendenser i nutidens politik. Antallet af kernevælgere er blevet mindre, og vælgerne shopper rundt mellem partierne, ligesom kandidaterne bevæger sig fra parti til parti og ikke længere har været medlemmer af en kreds i årtier for at stille op,« siger Hans Engell.    

Det er Ugebrevet A4, der har gennemført undersøgelsen blandt i alt 737 opstillede kandidater fra samtlige partier. Med en svarprocent på 75 tegner den ifølge forskerne et retvisende billede af kandidaterne til det folketingsvalg, der kan være lige om hjørnet.

Troløse politikere

Ifølge undersøgelsen er der store forskelle fra parti til parti på, hvor troløse eller trofaste kandidaterne er.  

Mest trofaste er partisoldaterne fra de to store klassiske partier, Venstre og Socialdemokraterne. Blandt Venstres kandidater kommer kun knap hver 10. – ni procent – fra et konkurrerende politisk parti. Den mest kendte partihopper hos Venstre er tidligere socialminister Karen Jespersen, der ikke bare har et, men flere partihop bag sig. Først fra VS til Socialdemokraterne, og dernæst fra Socialdemokraterne til Venstre.

Hos Socialdemokraterne har hver niende kandidat tidligere været medlem af et andet parti. Blandt andet Christine Antorini med en fortid i SF og Bodil Kornbek fra Kristendemokraterne. 

Nydannede partier uden en lang partihistorie bag sig har i stor stil tiltrukket politikere fra rivaliserende partier. Det gælder Liberal Alliance, hvor 79 procent af kandidaterne til det kommende valg tidligere har været medlemmer af andre partier, især Venstre, radikale og de konservative. Både partileder Anders Samuelsen selv og folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøl er hoppet fra radikale til Liberal Alliance. 

Hos Enhedslisten har godt halvdelen af de opstillede kandidater haft en partibog hos enten Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), VS, SF eller et andet rødt parti. Hos Dansk Folkeparti er flere end hver tredje folketingskandidat – 36 procent – hoppet fra et andet parti. 

Men også gamle hæderkronede partier som Det Radikale Venstre og Konservative stiller med et hold af ’gengangere’ fra andre partier. Hos radikale har 3 ud af 10 kandidater en historie fra et andet parti at fortælle, og hos Konservative er det hver fjerde. Her er Naser Khader den mest kendte partihopper, der først var radikal, siden stiftede partiet Ny Alliance og endelig blev konservativ.

Hos SF har hver femte kandidat tidligere været medlem af et andet parti. For eksempel har gruppeformand Ole Sohn været medlem af DKP.  

Ifølge valgforsker Sigge Winther Nielsen viser undersøgelsen, at det i moderne politik ikke bare er legitimt for vælgerne, men også for kandidaterne at shoppe rundt blandt partierne. Hvis man som politiker ikke kan lide lugten i bageriet, smutter man bare videre.

»Den ideologiske kant er måske ikke så vigtig for politikere mere. Hvis de ikke kan få opfyldt deres ambitioner et sted, hopper de videre til et andet sted, hvor det er nemmere at blive valgt. Ligesom når du køber et vaskepulver, du lige skal prøve. Politik i dag er blevet et mere individuelt projekt. Når partierne har så travlt med at positionere sig og lave kovendinger og ændre standpunkter, kan man som kandidat også tillade sig at være mere selvisk i sin måde at vælge parti på,« siger han.

Han fremhæver, at politik også bliver en livsstil og en identitet for mange politisk aktive.

»Hvis du en gang er blevet politisk vakt, bliver du i politik og skifter parti, fordi du har et engagement at give af og en identitet, der hænger sammen med at være politisk aktiv. Hellere hoppe rundt mellem partierne end at hoppe ud af politik,« fastslår han.

Han underbygger sit udsagn med, at A4-undersøgelsen også viser, at flere end hver femte kandidat til Folketinget – 22 procent – er medlem af en kommunalbestyrelse, mens andre fire procent sidder i et regionsråd.

»Det er Tordenskjolds soldater. Enten er man et politisk, dyr eller også er man ikke. Og når man først er inde i manegen, bliver man der, også selv om man skifter synspunkter undervejs,« siger Sigge Winther Nielsen.

Partihop kan give politikerlede

Tidligere var partihoppere et særsyn i Danmark, fremhæver Sigge Winther Nielsen. Men det er der ændret på i det folketing, der blev valgt ind i 2007.

»Jeg vil godt lægge hovedet på blokken og sige, at det antal partiskift, vi har set i indeværende folketingssamling, er historisk højt. Og noget kunne tyde på, at vi vil se flere afhoppere i det kommende folketing, når vi ser på det synderegister af partihop, som kandidaterne har med i bagagen i A4-undersøgelsen. Hvis man har begået en forbrydelse en gang, har man måske nemmere ved at gøre det en gang til,« siger han.

Hans Engell er enig i, at der vil komme flere afhoppere i fremtiden.

»Når først partikortet hænger lidt løsere, kan man nemt skifte. Hvis politikere er utilfredse og kommer på kant med partilinjen, vælger flere i dag løsgængerrollen eller at hoppe til et andet parti,« konstaterer han.

Hvor der i det nuværende folketing især har været faneflugt blandt de borgerlige partier, ser han for sig, at afhopperne også vil komme i rød blok i det kommende folketing.

»Jeg kunne godt forestille mig, at der vil komme afhoppere fra SF til Enhedslisten, hvis vi efter valget får en S-SF-R-regering. Det ville ikke overraske, hvis et eller to SF-medlemmer siger, at det bliver for meget, når en rød regering trækker i borgerlig liberal retning og indgår store forlig med borgerlige partier,« fastslår han.   

Valgforsker Sigge Winther Nielsen vurderer, at der er en grænse for, hvor mange partihop vælgerne vil acceptere.

»Det kan skabe politikerlede, hvis der bliver for mange partihop. Når man har et repræsentativt demokrati, har man som borger også en forventning om, at når man stemmer på blå blok, forbliver ens stemme der, og det er den vare, du køber. Hvis den blå kandidat springer til et andet parti, får vælgerne den modsatte vare. Så der er en fare for, at nogle vælgere bliver desillusionerede,« fastslår han.

Politiker Bodil Kornbek har ikke oplevet, at vælgerne vender hende ryggen, fordi hun har skiftet fra Kristendemokraterne til Socialdemokraterne. Tværtimod har hendes nye parti budt hende hjerteligt velkommen, og ved seneste kommunalvalg fik hun stemmer nok til at komme i Lyngby-Tårbæk byråd for sit nye parti.

»På grund af mine værdier var jeg afklaret omkring, at jeg var nødt til at stoppe hos Kristendemokraterne og søge ind i Socialdemokraterne. Det handlede om overbevisning,« siger hun og afviser, at hendes eget partihop handlede om en karriere som levebrødspolitiker.

»Jeg gjorde rent bord. Hvis Socialdemokraterne havde sagt nej til mig, havde jeg slet ikke været i politik i dag. Jeg går ingen andre steder hen,« fastslår kandidaten i Greve-kredsen.

Laksko og træsko

Næsten tre ud af fire – 73 procent – af folketingskandidaterne i Ugebrevet A4’s undersøgelse har en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Kun 11 procent af kandidaterne har en erhvervsuddannelse og dermed haft jord under neglene eller en motorsav i hånden.

Både valgforsker Sigge Winther Nielsen og politisk kommentator Hans Engell fremhæver på den baggrund, at kandidaternes høje uddannelsesniveau også er en udfordring.

»I de senere år er der sket en ’djøficering’ af folketingsmedlemmerne, og den nye undersøgelse viser, at den udvikling vil fortsætte. Mange går direkte fra cand.scient.pol-studiet ind i politik, og de har knap nok fået afleveret speciale, før de står inde på Folketingets talerstol,« siger Sigge Winther Nielsen.

Også Hans Engell udtrykker bekymring for, at kandidaterne bliver for højtuddannede.

»Djøficeringen er måske den udvikling, der er allermest foruroligende. Når så mange kandidater i A4’s undersøgelse er højtuddannede, vil koncentrationen af højtuddannede i Folketinget tage til. Det vil betyde, at der bliver en kæmpe forskel på, hvordan befolkningen og Folketinget er sammensat,« påpeger han.

Han hæfter sig ved, at kun ganske få kortuddannede og faglærte opstiller i den kommende valgkamp.

»Det er virkelig bekymrende, at der ikke er langt, langt flere fra det faglige område, flere selvstændige og flere erhvervsfolk, der stiller op. Hvor er postbudet og DSB-funktionæren henne på stemmesedlen,« spørger han.

Blandt de socialdemokratiske kandidater har overraskende få en erhvervsuddannelse som bager eller elektriker, mens næsten hver tredje kandidat hos Dansk Folkeparti har en erhvervsfaglig uddannelse som den højest gennemførte.

»Socialdemokraterne vil gerne være det brede folkelige parti. Det skal både henvende sig til folk med laksko og træsko. Partiet stiller med mange kandidater med en lang eller mellemlang uddannelse, men det kniber med at stille folk med andre uddannelser op. Det er ikke tilfældigt, at postbuddet Henrik Dam Kristensen og varmemesteren Carsten Hansen bliver fremhævet ved selskabelige lejligheder, for ser man efter, er Socialdemokraterne også blevet djøficeret langt hen ad vejen,« siger Sigge Winther Nielsen. 

Ugebrevet A4’s undersøgelse viser også, at vælgerne ved det kommende folketingsvalg får flere kvinder at vælge imellem end ved tidligere valg. Ved folketingsvalget i 2001 var 29,4 procent af kandidaterne kvinder, mens det ifølge A4-undersøgelsen er 36 procent i år.

Med 46 procent kvinder på opstillingslisten er SF det parti, der ifølge undersøgelsen opstiller flest kvinder, mens Liberal Alliance til gengæld ligger lavt med kun 27 procent kvindelige kandidater.

Ser man på storkredsene, er der markante forskelle på antallet af kvinder på stemmesedlen. I Østjylland er næsten hver anden kandidat en kvinde, mens det kun gælder hver fjerde kandidat i Nordsjælland.