RØDE ELLER BLÅ FANER?

Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti

Af | @MichaelBraemer

Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har sværest ved at få øje på et ordentligt lønmodtagerparti. Socialdemokraterne står dog stadig stærkest, når man spørger vælgerne, hvem der er bedst til at varetage lønmodtagernes interesser, viser ny A4-undersøgelse.

Hvilket parti repræsenterer bedst de danske lønmodtagere? Næsten hver tredje vælger svarer 'ved ikke'.

Hvilket parti repræsenterer bedst de danske lønmodtagere? Næsten hver tredje vælger svarer 'ved ikke'.

Foto: Scanpix/Preben Madsen

Den tid er forbi, hvor Socialdemokraterne kunne gå til 1. maj med klar ejerfornemmelse og en bevidsthed om, at det var dem, der med nærmest monopol repræsenterede de arbejdere, som fejrede den internationale kampdag med sang, faner og flammende taler om en bedre fremtid.  

I det politiske felt står partiet stadig stærkest i danskernes bevidsthed, når man spørger, hvem de ser som det bedste til at varetage lønmodtagernes interesser, viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 2020 repræsentativt udvalgte danskere.

23 procent af de adspurgte peger på Socialdemokraterne, mens de nærmeste forfølgere – Dansk Folkeparti og Venstre – kun kan mønstre hver 10 procent.

Vi er et parti, der tager ansvar, også når det er svært. Og det billede tror jeg dybest set, at de fleste har. Nikolaj Vammen, politisk ordfører (S)

Men næsten hver tredje vælger – 31 procent – og dermed den største gruppe svarer ’Ved ikke’, når de får stillet spørgsmålet. Og nok så betænkeligt i 1. maj-sammenhæng er det, at det er blandt forskellige erhvervsgrupper er netop faglærte og ufaglærte arbejdere, der har sværest ved at pege på det parti, der bedst repræsenterer lønmodtagere.

Af dem svarer 37 procent ’Ved ikke’, og i gruppen ligger andelen, der peger på Socialdemokraterne samtidig under gennemsnittet for alle, nemlig på 21 procent.

Skulderklap

Trækker man tvivlerne fra og ser på dem, der kommer med et bud, sætter Socialdemokraterne sig imidlertid på 33 procent af stemmerne mod Dansk Folkepartis og Venstres hver 14 procent. Det er et godt stykke over både valgresultat og meningsmålinger, og partiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, er yderst tilfreds.

»Jeg ser det som et skulderklap til Socialdemokratiet, at vi er det parti, som lønmodtagerne har klart størst tillid til, og at det også gælder mennesker, som ikke nødvendigvis sætter kryds ved Socialdemokratiet ved hvert valg,« siger han.

Nicolai Wammen mener, at forklaringen på skulderklappet er ligetil.  

»Jeg tror, at danskerne ser Socialdemokratiet som et parti, der forstår at have styr på pengene samtidig med, at vi passer godt på velfærden. Vi er også dybt optaget af at skaffe arbejdspladser til Danmark samtidig med, at vi gerne vil passe godt på de offentlige arbejdspladser, vi har. Vi er et parti, der tager ansvar, også når det er svært. Og det billede tror jeg dybest set, at de fleste har,« siger han.

 

Skolelærdom

Men uanset partiets aktuelle politik lever Socialdemokraterne højt på sin historie og en traditionel opfattelse af, hvem der bedst varetager brede lønmodtagerinteresser. Det er noget, folk har lært helt fra skolen, påpeger valgforsker på Aarhus Universitet Rune Stubager.

Det kan der være både fordele og ulemper ved. Den nyere historie kan være med til at forklare, hvorfor Socialdemokraterne trods alt ikke scorer højere i en undersøgelse som den aktuelle, mener han.

»Problemet er, at hvis et parti gør noget andet, end vælgerne havde en forventning om, som Socialdemokraterne har gjort med efterløn, dagpengereform og skattelettelser for erhvervslivet, så risikerer man at gøre folk sure. Og det blev de så også,« påpeger han.

Omvendt mener Rune Stubager, at resultatet for Socialdemokraterne kunne have set bedre ud, hvis man i spørgsmålet havde skiftet ordet 'lønmodtagere' ud med 'arbejdere', så det havde lydt: Hvilket politisk parti mener du bedst varetager arbejdernes interesser?.

Han gennemførte selv en sådan undersøgelse sidste år, og den gav Socialdemokraterne næsten 40 procent af stemmerne, mens Dansk Folkeparti og Venstre hver tegnede sig for under 10 procent.

»'Lønmodtagere' er mere inkluderende og udelukker jo sådan set kun selvstændige. Det åbner for, at folk i højere grad siger: 'Jeg er jo lønmodtager, så hvem er det, der repræsenterer mig bedst?' Og så peger de på det parti, de plejer at stemme på,« påpeger Rune Stubager.

Mange har opfattet, at vi går meget op i, at folk får lov til at beholde mere af deres løn ved, at vi sætter skatten ned. Vi tager udgangspunkt i, at de, der knokler og skaber værdierne, skal have det godt. Mere lønmodtagervenligt kan det ikke blive. Anders Samuelsen (LA)

Alternativt lønmodtagerparti

Det kan være med til at forklare, hvorfor Liberal Alliance, som ingen nok forventer at møde på søndagens 1. maj-møder, klarer så forholdsvis godt i undersøgelsen.

10 procent af dem, der har et bud på det bedste lønmodtagerparti, peger på Liberal Alliance. Det er et godt stykke over de 7,5 procent af stemmerne, som partiet opnåede ved valget i sommer.

Til sammenligning kan det godt være, at  Alternativet har vind i sejlene blandt venstreorienterede. Men kun få mener, at partiet er det bedste til at repræsentere lønmodtagere. Det mener kun 2 procent – samme andel som peger på Konservative og Radikale.

Liberal Alliances partileder Anders Samuelsen er imidlertid ikke overrasket. Han har tidligere udråbt Liberal Alliance til det parti, der »kommer nærmest på at være et arbejderparti«. Det er især mændene, de helt unge, folk med lange uddannelser og højtlønnede enige med ham i ifølge undersøgelsen.

»Det er helt i overensstemmelse med dem, der stemmer på os. Mange har opfattet, at vi går meget op i, at folk får lov til at beholde mere af deres løn ved, at vi sætter skatten ned. Vi tager udgangspunkt i, at de, der knokler og skaber værdierne, skal have det godt. Mere lønmodtagervenligt kan det ikke blive,« siger han.

Det kan godt være, at det i en moderne sammenhæng er mere relevant at tale om lønmodtagere og ikke udelukkende om arbejdere. Henning Grelle, historiker og socialdemokrat

VW til folket

Selv kampen for en lavere registreringsafgift, én af Liberal Alliances mærkesager, har ifølge partilederen et lønmodtagerperspektiv.

»Det er jo typisk folk på arbejde, der har brug for bil. Og når forskellen mellem en dansk og svensk lønmodtager er, at den danske lønmodtager skal arbejde ekstra fire en halv måned til 180 kroner i timer for staten for at købe en VW Touran, så er det jo en urimelighed, almindelige danskere kan få øje på,« påpeger Anders Samuelsen.

Han mener, at Socialdemokraternes sejr i undersøgelsen er udslag af vanetænkning og en misforstået opfattelse hos vælgerne af, at det bedste lønmodtagerparti nok er det, der går ind for det største skattetryk og den største offentlige sektor.

Lige siden Staunings dage har det heddet sig, at man gik over fra at være en arbejderbevægelse til at være en folkebevægelse, som også omfattede funktionærer. Og partiet har altid ment, at hvis det hele tiden påkaldte sig ordet ’arbejdere’, ville det lide en langsom død. Henning Grelle, historiker og socialdemokrat

Skuldertræk

Historiker Henning Grelle, der er specialist i arbejderbevægelsens historie og organiseret socialdemokrat, har kun et skuldertræk tilovers for Liberal Alliances forsøg på at tillægge sig en lønmodtagerprofil.

»Man kan selvfølgelig altid finde lønmodtagere, der er interesseret i skattelettelser,« siger han.

Men at Socialdemokraterne trods sin førsteplads kun formår at få opbakning fra 23 procent af de adspurgte, skuffer ham. Det ville have set bedre ud, hvis det var arbejderprofilen og ikke lønmodtagerprofilen, der var spurgt til, er han overbevist om.

»Det kan godt være, at det i en moderne sammenhæng er mere relevant at tale om lønmodtagere og ikke udelukkende om arbejdere. Men til gengæld får du også et svar, man nærmest ikke kan bruge til noget, fordi ’lønmodtagere’ dækker over stort set alle spektre i samfundet,« siger Henning Grelle.

Samtidig erkender han, at arbejderbegrebet i højere og højere grad er blevet et emne for historiebøgerne.

»Engang var arbejderbevægelsen en samlet betegnelse for parti, fagbevægelse og kooperationen. Nu hedder det henholdsvis fagbevægelse og Socialdemokraterne. Lige siden Staunings dage har det heddet sig,  at man gik over fra at være en arbejderbevægelse til at være en folkebevægelse, som også omfattede funktionærer. Og partiet har altid ment, at hvis det hele tiden påkaldte sig ordet ’arbejdere’, ville det lide en langsom død,« siger Henning Grelle.

Nicolai Wammen fra Socialdemokraterne understreger da også, at hans parti er optaget af at repræsentere både de privat ansatte arbejdere og resten af befolkningen.

»Vi er optaget af både smeden på fabrikken og pædagogen, som passer vores børn. Alle dem, der står tidligt op, går på arbejde og holder hjulene i gang. For os er det en kunstig modsætning, hvis man sætter et skel op mellem folk, der arbejder i det private og det offentlige,« siger han.

I Danmark er det kun cirka 15 procent af befolkningen, der identificerer sig med arbejderklassen. Helt anderledes er det i Storbritannien, hvor det er op mod halvdelen af befolkningen, der siger, at de tilhører arbejderklassen Rune Stubager, valgforsker, Aarhus Universitet

Arbejderidentitet hitter i England

For Rune Stubager er det en interessant diskussion, hvordan man bedst indkredser et moderne lønmodtagerpart. Men han har ikke selv svaret på, hvad der er rigtigst, og hvad der er den objektive definition.

Problemet med at spørge til hvilket parti, der bedst repræsenterer arbejderne, er, at det ikke alene dækker over en svindende skare med stadig mere ubetydelig politisk betydning, påpeger Rune Stubager. Det er også støvet, gammeldags og behæftet med nogle associationer, som mange danskere ikke kan identificere sig med, forklarer han.

»I Danmark er det kun cirka 15 procent af befolkningen, der identificerer sig med arbejderklassen. Helt anderledes er det i Storbritannien, hvor det er op mod halvdelen af befolkningen, der siger, at de tilhører arbejderklassen, selv om den objektive sammensætning af samfundet er stort set den samme som i Danmark. Tingene betyder noget forskelligt, og der er en helt anden storhed og kultur omkring arbejderidentiteten derovre,« fortæller han.

Jeg tror, vi er på vej derhen, hvor klassebaserede ideer om, hvor vi hører til politisk, er ved at miste gyldighed. Christian Kock, professor i retorik, Københavns Universitet

Særinteresser er passé

Men spørgsmålet er også, om det i et moderne samfund overhovedet giver mening måle partierne i forhold til traditionelle særinteresser som løn, ansættelsesforhold, faglige tilhørsforhold og arbejdsmiljø. Det gør det i mindre grad, mener professor i retorik ved Københavns Universitet Christian Kock.

Det kunne være forklaringen på, at Alternativet oplever succes på venstrefløjen, uden at partiet tiltros særlige evner til at varetage lønmodtagerinteresser.

»Jeg tror, vi er på vej derhen, hvor klassebaserede ideer om, hvor vi hører til politisk, er ved at miste gyldighed. I stort set alle samfundsklasser er der en spredning over det politiske spektrum. Det er ikke en given ting, at man vælger politisk ståsted ud fra éns interesser. Det kunne også være holdninger og ideologi. For eksempel er det svært at forklare det med interesser, at nogle er optaget af klima og miljø,« påpeger han. 

Vælgernes vurdering af, at Socialdemokraterne er bedst til at varetage lønmodtagernes interesser er således ikke nødvendigvis et skulderklap, mener han.

»Tallene afspejler mest af alt, at Socialdemokraternes profil nok har været mere éntydig i dets understregning af, at det er på lønmodtagernes side, hvor andre i højere grad har været på virksomhedernes, pensionisternes eller andre samfundsgruppers side,« siger Kristian Kock.  

Uvis fremtid

Det er således op til Socialdemokraterne at vurdere, hvor alvorligt de vil tage det faktum, at de unge i langt mindre omfang end de ældre synes, de er de bedste til at varetage lønmodtagernes interesser.

Det gør kun 16 procent af unge mellem 18 og 29 år, mens det gælder 33 procent af de over 60-årige.

Rune Stubager vil ikke gisne om fremtiden.

»Spørgsmålet er, om partiet er ved at uddø eller de unge ændrer opfattelse, som det er sket med de røde 68’ere, der med tiden er gået hen og blevet lyserøde og socialdemokrater. Hvis den trafik holder, kan de sove roligere om natten,« siger valgforskeren.

Testlink

Kort