Hver tiende kan glemme alt om seniorførtidspension

Af | @MichaelBraemer
Anna Glent Overgaard

Mindst en ud af ti 59-årige i arbejdsstyrken kan slet ikke komme i betragtning til den ordning, som ellers skulle holde hånden under nedslidte på arbejdsmarkedet, hvis de mister retten til efterløn i forbindelse med tilbagetrækningsreformen. Nye tal viser, at især ikke-forsikrede og kvinder bliver dårligt stillet af den nye seniorførtidspension, som Folketinget forventes at vedtage i morgen.

Foto: Foto: Thinkstock

NÅLEØJE Seniorførtidspensionen er blevet lanceret som et sikkerhedsnet under nedslidte lønmodtagere, der med tilbagetrækningsreformen mister retten til at gå på efterløn. Men faktisk vil seniorførtidspensionen, der forventes vedtaget af Folketinget i morgen, stille nedslidte seniorer dårligere, end hvis de kun havde mulighed for at søge om førtidspension.

For at komme i betragtning til seniorførtidspension skal man nemlig have været fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet i mindst 20-25 år ifølge lovteksten, og det krav kan et stort antal seniorer ikke leve op til. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget af, hvor længe 59-årige danskere i arbejdsstyrken har været i beskæftigelse.

11 procent af alle de 59-årige kan ikke leve op til kravet om 25 års fuldtidsbeskæftigelse. Værst ser det ud for de ikke-forsikrede, som typisk har haft skiftende, ufaglært arbejde. Her kan 20 procent ikke komme i betragtning til en seniorførtidspension.

I et kvindedomineret forbund som FOA, som blandt andre organiserer social- og sundhedsarbejdere, der er kendt for at have et belastet arbejdsmiljø, er det 12 procent, der må give afkald på seniorførtidspension på grund af anciennitetskravet.   

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, har i forvejen været stærkt kritisk over for seniorførtidspensionen, fordi hun mener, at det kun er navnet, der adskiller sig fra den almindelige førtidspension.  De nye tal fra AE får hende til at skærpe kritikken af ordningen.

»Argumentet for førtidspensionen har været, at det skulle være en redningsplanke for nedslidte, og nu får vi så at vide, at mange af dem, der har de fysisk krævende job, ikke bliver omfattet. Det hænger slet ikke sammen – mange lønmodtagere vil jo blive tabt. Ordningen er lige til skrotbunken,« siger Bettina Post.

Hul i hovedet

Kritikken fra FOA’s formand, Dennis Kristensen, er ikke mildere. Han peger på, at det især er store kvindegrupper beskæftiget med pasning, omsorg og pleje i den offentlige sektor, som på grund af udbredt deltidsbeskæftigelse i sektoren kan få svært ved at opfylde kravet om 20-25 års anciennitet på arbejdsmarkedet.

I AE’s tal kan man således se, at det er 13 procent af FOA’s 59-årige, kvindelige medlemmer, men kun 5 procent af de jævnaldrende mandlige medlemmer, der har under 25 års fuldtidsbeskæftigelse bag sig.

»Seniorførtidspensionen er et af de største politiske blufnumre i nyere Danmarkshistorie. Den fanger ikke nogen op, som ellers ville have kunnet få efterløn.  Løkke (V-formand Lars Løkke Rasmussen, red.) introducerede den ellers som en solidarisk ordning, der tog hånd om alle nedslidte, i modsætning til efterlønnen, som kun var et tilbud til dem, der havde betalt til ordningen i en a-kasse,« siger Dennis Kristensen.

Han mener, at der med anciennitetskravet bliver sat yderligere et nåleøje op for nedslidte seniorer, og at kravet alene har til formål at lukke flest muligt ude.

»Helbredsvurderingen er jo afgørende for, om man er berettiget til både førtidspension og seniorførtidspension. Og hvis de lægelige oplysninger fastslår, at man er ude af stand til at forsørge sig selv, hvorfor så yderligere et nåleøje, hvor du skal dokumentere, at du har været fuldtidsbeskæftiget i 25 år. Det er hul i hovedet,« mener han.

Ingen fordel ved ny ordning

Dermed føjer Dennis Kristensen endnu et punkt til den massive kritik, der har lydt siden seniorførtidspensionen første gang blev lanceret som del af tilbagetrækningsreformen mellem den tidligere VK-regering, Radikale og Dansk Folkeparti.  Dengang blev seniorførtidspensionen præsenteret som et plaster på såret for de nedslidte seniorer, der mistede retten til efterløn.

Men som Ugebrevet A4 tidligere har dokumenteret, skal seniorførtidspensionen tildeles efter de samme kriterier som den almindelige førtidspension og efter en eksisterende ansøgningsprocedure, hvor 70 procent af sagerne i dag ender med et afslag.  

Ret til hurtigt afslag

Og når der samtidig stilles krav om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, bliver det faktisk vanskeligere at få seniorførtidspension end almindelig førtidspension, vurderer professor i socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher:

»Hensigten er ikke at give denne her gruppe nye rettigheder, tværtimod. Man afgrænser gruppen, så det kun vil være de færreste, der kan søge seniorførtidspension.«

Hun har tidligere kritiseret ordningen i skarpe vendinger, da hun ikke mener, at den stiller seniorerne spor anderledes end den almindelige førtidspension. Den kritik fastholder hun.

»Der er ingen fordel ved denne her pension. De, der kan få seniorførtidspension nu, ville også kunne få førtidspension, så den nye lovgivning er helt overflødig. Det er at stikke folk blår i øjnene,« siger Kirsten Ketscher.

Socialordfører Finn Sørensen fra Enhedslisten slutter sig til koret af kritikere. Han mener, at seniorførtidspensionen stiller de nedslidte seniorer ringere end den almindelige førtidspension.

»Der er tale om en skærpelse i forhold til den almindelige førtidspension, for her er der ikke noget krav om, at du har været på arbejdsmarkedet et vist antal år. Ellers er kravene for de to ordninger jo de samme – at det skal konstateres, at du har en varigt nedsat arbejdsevne. Og den situation kan du jo komme i uanset, hvor længe du har været på arbejdsmarkedet,« siger Finn Sørensen.

Han mener, at reformpartierne oversolgte seniorførtidspensionen, da de i sin tid kaldte det en mere socialt afbalanceret ordning end efterlønnen.

»Det bliver forsvindende få, der vil få tilkendt pension. For dem der opfylder kravene til seniorførtidspensionen, de lever jo også op til kravene ved den almindelige førtidspension. Derfor er denne her ordning slet ikke noget nyt tilbud. Det eneste nye er retten til et hurtigt afslag,« vurderer Finn Sørensen.

Klart flertal for reform

Trods kritikken fra fagfolk og eksperter vil seniorførtidspensionen med al sandsynlighed blive vedtaget i sin nuværende form, når politikerne i morgen skal stemme om lovforslaget.  Efter folketingsvalget i september stod det klart, at der fortsat var flertal for tilbagetrækningsreformen – og dermed seniorførtidspensionen. Derfor valgte Socialdemokraterne og SF at lade al kritik forstumme og stemme for reformen.

Tilbage står Enhedslisten, der stemmer imod og Liberal Alliance, der først i dag bestemmer sig for, om de skal trykke på ja-eller nej-knappen i morgen. De er positivt indstillede overfor reformen, men partiets socialordfører, Thyra Frank, så gerne anciennitetskravet afskaffet.

»Vi er skeptiske overfor, at man skal være tilknyttet arbejdsmarkedet et vist antal år. Hvis man er nedslidt, så er man nedslidt. Så er det ikke et spørgsmål om, hvor længe du har været på arbejdsmarkedet. Der er ingen der siger, at nedslidningen sker mellem de 50 og de 60 år, det kan jo være sket langt tidligere,« siger Thyra Frank og uddyber

»Der er jo nogle, der ikke har været tilknyttet arbejdsmarkedet det nødvendige antal år, men som er nedslidte. Dem afskærer man jo muligheden for at kunne gå på seniorførtidspension. Derfor synes vi, det kunne være smukt, hvis det krav blev fjernet.«

R: Bedre end efterløn

Af de nuværende tre regeringspartier er Radikale det eneste, der var med i forårets aftale med den tidligere VK-regering om tilbagetrækningsreformen, som seniorførtidspensionen er en del af. De nye tal for, hvor mange der ikke vil kunne komme i betragtning til en seniorførtidspension, ændrer ikke radikal socialordfører Lene Borst Hansens overbevisning om, at ordningen vil tage hånd om de lønmodtagere, der er blevet slidt ned på arbejdsmarkedet.

»Logikken i anciennitetskravet er, at du skal være nedslidt af et hårdt arbejdsliv for at komme i betragtning til ordningen. Det skal man ikke nødvendigvis på førtidspension, hvor det kan være psykisk sygdom, misbrug eller noget andet, der ligger bag tildelingen,« siger Lene Borst Hansen.

Hun vil gerne slå fast, at seniorførtidspensionen ikke er en erstatning for efterlønnen, men at den er et bedre tilbud end efterlønnen, hvis man er nedslidt.

»Seniorførtidspensionen er for de nedslidte modsat efterlønnen, hvor man stadig skal være arbejdsduelig for at benytte ordningen. Og i forhold til den almindelige førtidspension er seniorførtidspensionen lempeligere, fordi man undgår de arbejdsprøvninger, som alle beskriver som det mest belastende i forbindelse med ansøgning om førtidspension,« siger hun.    

Lene Borst Hansen er heller ikke bange for, at anciennitetskravet vil ramme kvinderne væsentlig hårdere end mænd. Hun henviser til tal fra Social- og Integrationsministeriet, der viser, at andelen af henholdsvis mænd og kvinder, der som 60-årige kan opfylde kravet om 20 års fuldtidsbeskæftigelse, er næsten ens. Nemlig knap 75 procent for mænd og godt 73 procent for kvinder. 

Håbløs opgave

Også AE’s tal peger på, at forskellen mellem mænd og kvinder er mindre, hvis man bruger 20 års og ikke 25 års anciennitet på arbejdsmarkedet som snit. Hvor skævt loven vil ramme, vil derfor afhænge af, hvordan kommunale sagsbehandlere, som skal skrive de indstillinger, kommunale pensionsnævn skal bruge som grundlag for at træffe beslutninger om tildelinger af seniorførtidspension, vil tolke lovens upræcise bogstav om »20-25 års fuldtidsbeskæftigelse«.

Intervallet i lovforslaget er begrundet med, at det giver en hensigtsmæssig fleksibilitet og er udtryk for, at der ikke er tale om et meget præcist anciennitetskrav. Men Bettina Post, som er formand for de kommunale socialrådgivere, mener, at det er en helt håbløs opgave at sætte sagsbehandlerne på.

»Hvad mener man: 20 eller 25? Er det 20 år for den første, der kommer ind af døren og 25 år for den næste? Hele det her lovforslag bærer præg af vilkårlighed, politisk uenighed og tilfældige formuleringer, som det vil blive fuldstændig umuligt for en socialrådgiver at administrere ud fra,« mener hun.

Bettina Post forudser så store vanskeligheder og vilkårligheder i administrationen af loven, at det bliver nødvendigt at få den ændret. Den situation bidrager hun gerne selv til.

»Vi må sørge for, at folk klager og klager, så ankesystemet bliver så overbelastet, at man beder om at få gjort noget ved det,« siger hun.

Dennis Kristensen er parat til at støtte medlemmerne i alle de sager, der har en chance for at blive prøvet i ankesystemet. Konsekvensen af anciennitetskravet, som det ligger i lovforslaget, bliver ifølge FOA-formanden, at et stort antal nedslidte lønmodtagere i stedet for efterløn og seniorførtidspension må gå på tidsbegrænsede sygedagpenge og derefter kontanthjælp, hvis ikke formue eller ægtefælles indtægt afskærer dem fra det.

»Så bliver det fattigdomsforsørgelse og ikke en erstatning for tabt arbejdsindtægt. Der vil ske en proletarisering af lønmodtagere, som har haft et langt arbejdsliv, og det kan vi simpelthen ikke være bekendt som samfund,« mener FOA-formanden.