PÅ TRÆK

Mere end hvert tiende jobopslag er for et midlertidigt job

Af | @GitteRedder

Arbejdsgiverne søger efter pædagoger, lærere, sygeplejersker, håndværkere og andre lønmodtagere til midlertidige job. 13 procent af alle jobannoncer det seneste år har været tidsbegrænset. Eksperter advarer om, at løstansatte ofte er ringere stillet, og dermed øges utrygheden på arbejdsmarkedet.

Indenfor det seneste år har godt hver sjette jobopslag for sygeplejersker og andet sundhedspersonale været en tidsbegrænset stilling. Blandt alle jobopslag er det mere end hvert tiende, der ikke er en fastansættelse. 

Indenfor det seneste år har godt hver sjette jobopslag for sygeplejersker og andet sundhedspersonale været en tidsbegrænset stilling. Blandt alle jobopslag er det mere end hvert tiende, der ikke er en fastansættelse. 

Foto: Claus Fisker, Scanpix.

 

  • Stillingen er en 1årig ansættelse.
  • Pædagog-vikar i ni måneder.
  • Tilkaldevikarer søges.

I mere end hver tiende jobannonce er stillingen, som ønskes besat, tidsbegrænset som i de ovenstående opslag. Enten i form af et vikariat, en projektansættelse eller en midlertidig stilling. 

Helt præcis er det 13 procent af alle jobannoncer opslået det seneste år, der ikke har været faste stillinger.  

Det viser nye tal fra LO’s redskab til overvågning af arbejdsmarkedet, AMOS. Det bygger på data fra en opgørelse over en meget bred vifte af jobopslag opslået i Danmark.

Andelen af tidsbegrænsede stillinger svinger meget fra branche til branche. I det seneste år er så mange som 26 procent af alle jobopslag - som sosu, pædagog eller pædagogmedhjælper inden for socialområdet - for en midlertidig stilling.

Indenfor arbejdsformidling, blandt andet vikarbureauer og jobcentre, søger man i 27 procent af alle jobopslag en medarbejder til en tidsbegrænset stilling.

Og sygeplejersker, laboranter og andre inden for sundhedsvæsenet ansættes også ofte på lånt tid. 16 procent af stillingsopslagene for hvide kitler på hospitaler og sundhedscentre har en udløbsdato.

De nye LO-tal viser også, at der er kæmpe forskelle fra kommune til kommune på antallet af jobopslag med midlertidige ansættelser. I Gladsaxe og Hjørring er hvert femte jobopslag til alle slags arbejdspladser i kommunen en kortere ansættelse, mens det i Slagelse, Rudersdal og Stevns kun er hver tolvte.

Tallene bekymrer i fagbevægelsens top. LO’s næstformand Arne Grevsen kalder udviklingen uholdbar.  

»I en tid med højkonjunktur og høj beskæftigelsesgrad virker det besynderligt, at midlertidige stillinger fylder så meget af det samlede antal jobannoncer,« siger Arne Grevsen og fortsætter:

»Midlertidige stillinger giver måske virksomheder en opfattelse af en øget grad af fleksibilitet, men det burde ikke være nødvendigt, eftersom vi i Danmark har en meget fleksibel arbejdsmodel i forvejen.«

Desuden mener LO, at arbejdsgiverne bør komme ind i kampen for at sikre en stabil adgang til arbejdskraft.

»Virksomhederne er jo også med til at undergrave deres egen adgang til arbejdskraft. Midlertidige stillinger er ikke langsigtet planlægning. Det går jo ikke, at virksomhederne hyrer medarbejdere i midlertidige stillinger, og samtidig brokker sig over, at de har svært ved at finde medarbejdere. Der må arbejdsgiverne tænke langsigtet og på det store billede,« mener Arne Grevsen.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

Ringere vilkår end fastansatte 

Arbejdsmarkedsforsker på Syddansk Universitet professor Steen Scheuer pointerer, at nogle midlertidige stillinger er helt legitime.

»Det er jo fair og velbegrundet, når en arbejdsgiver i et jobopslag vil ansætte en barselsvikar eller vikar for en langtidssygemeldt,« siger han.

Men så mange danskere er heller ikke i lykkelige omstændigheder, at det begrunder boomet i kortidsansættelser.   

Midlertidige ansættelser, projektansættelser og vikarjob kendetegnes ved en større grad af usikkerhed for lønmodtageren. Hver anden midlertidigt ansatte vurderer således, at de er i risiko for at blive ledig inden for det næste år til halvandet. 

Det viser Steen Scheuers nye forskning om såkaldte atypisk beskæftigede, der er udarbejdet for LO.

Midlertidigt ansatte er simpelt hen ringere stillet end fastansatte medarbejdere. Steen Scheuer, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Syddansk Universitet

Midlertidigt ansatte har i mange tilfælde ringere vilkår end fastansatte, noterer professoren.

»Midlertidigt ansatte har ikke altid løn under sygdom og heller ikke altid ret til den sjette ferieuge. Mange har ikke arbejdsmarkedspension, kommer aldrig til MUS-samtale (medarbejdersamtale, red.) og bliver ikke tilbudt efteruddannelse, fordi det er en omkostning for arbejdsgiveren. De er simpelt hen ringere stillet end fastansatte medarbejdere,« siger han.

Trend med løse ansættelser vil stige  

Det kommer ikke bag på arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen, at hvert tiende jobopslag handler om et vikariat eller på anden måde tidsbegrænset stilling.

Korte ansættelser gør det vanskeligere at planlægge privatøkonomisk, og man er hele tiden på jobjagt. Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet

»Løse ansættelser og tidsbegrænsede jobs er en trend, som vi kender fra udlandet, og som sandsynligvis vil vokse i omfang fremover. Virksomhederne kræver fleksibilitet og at kunne frigøre sig fra faste økonomiske byrder, og så skubbes de økonomiske byrder over på de ansatte, som får en langt mere usikker privatøkonomi,« siger Henning Jørgensen.

Henning Jørgensen betegner udviklingen som en begyndende amerikanisering af det danske arbejdsmarked.

»For mange lønmodtagere vil det blive mere flydende og flere kortvarige ansættelser gennem ens arbejdsliv. Mange vil nemlig blive ansat i de her sigøjnervirksomheder, der forsøger at snige sig uden om en række investeringer i medarbejderne. Korte ansættelser gør det vanskeligere at planlægge privatøkonomisk, og man er hele tiden på jobjagt,« fastslår Henning Jørgensen.

Arbejdsmarkedsforskeren mener, at det er et kæmpe selvmål for virksomhederne at satse på korte ansættelser.

»Det vil svie til de brancher, hvor midlertidige ansættelser vinder frem. For der er jo ikke videreuddannelse og dermed opkvalificering af medarbejderne. Dermed vil udbuddet af kvalificeret arbejdskraft ikke blive større, og vi vil få flere flaskehalse,« siger han.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Lige nu forhandles en ny trepartsaftale om voksen- og efteruddannelse på plads, og Henning Jørgensen mener, at udviklingen med flere løst- og korttidsansatte på det danske arbejdsmarked skal tænkes ind i en holdbar løsning.

»Det er drønvigtigt, at uddannelsesindsatsen for de ufaglærte og kortuddannede, der ofte har midlertidige ansættelser, kommer op i gear. For det er kortsigtet både for virksomhederne og det danske arbejdsmarked, hvis de ikke løbende bliver efteruddannet. Men det er også for den enkelte risikabelt, fordi man så har ringere mulighed for at få et varigt job og den tryghed, det giver,« siger han.

Fagbevægelsen skal op på dupperne   

I modsætning til Henning Jørgensen vurderer Steen Scheuer ikke, at fænomenet med midlertidig job vil vokse eksplosivt under danske himmelstrøg.

»Andelen af midlertidigt ansatte har ligget stabilt omkring otte procent af alle beskæftigede herhjemme siden år 2000. Det niveau, vi har nu, vil ikke ændre sig markant,« siger Steen Scheuer.

Steen Scheuer forklarer, at forskellen mellem de 8 procent midlertidigt ansatte af den samlede beskæftigelse -  og 13 procent af stillingsopslagene - er, at mange faste job besættes via netværk og kontakter og ikke via jobopslag. 

Men professoren mener alligevel, at fagbevægelsen skal holde et vågent øje med udviklingen.

»Vores arbejdsmarked er i opbrud, og fagbevægelsen skal afgjort interessere sig for de midlertidige ansættelser,« siger Steen Scheuer og fortsætter:

»For det første skal fagforeningerne sikre sig, at korttidsansatte får samme rettigheder som fastansatte.«

»For det andet skal fagbevægelsen holde øje med, at antallet af løst ansatte ikke stiger, for det kan underminere organisations-procenten og den danske model, fordi de midlertidigt ansatte ikke vil være tilbøjelige til at organisere sig i samme omfang som fastansatte,« siger Steen Scheuer.