skrottet

Hver syvende chef diskriminerer ledige jobansøgere

Af | @MichaelBraemer

Hver syvende chef smider lediges jobansøgninger direkte i skraldespanden eller forlanger, at de skal have bedre kvalifikationer end ansøgere i job. Tænketanken Cevea efterlyser samfundsansvar hos arbejdsgiverne og åbenhed over for krisens ofre.

Hver syvende chef smider ansøgninger fra ledige direkte i skraldespanden.

Hver syvende chef smider ansøgninger fra ledige direkte i skraldespanden.

Foto: Thinkstock

De arbejdsløse kan stort set lige så godt lade være med at søge job i flere end hver syvende virksomhed. Her mener cheferne nemlig, at arbejdsløse enten ikke kan bruges, eller også stiller de skærpede krav til de ledige jobsøgeres kvalifikationer.

Det fremgår af en undersøgelse, som analysebureauet Voxmeter har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 1.002 repræsentativt udvalgte uddannelses- og personaleansvarlige i den offentlige og private sektor.

Hver syvende arbejdsgiver diskriminerer ledige ansøgereHvor meget vægt lægger du på, at en ansøger i forvejen er i job? Svar i procent
Kilde: Voxmeter for Ugebrevet A4

Hvis ansøgerens ledighed oven i købet har været af længere varighed, vil jobchancerne hastigt nærme sig nul, som det fremgik af artiklen i dag i Ugebrevet A4.

Klik her for at læse artiklen: Arbejdsgivere vrager langtidsledige

Analysechef i tænketanken Cevea Jens Jonatan Steen mener, at undersøgelsen rummer en dyster fortælling for de mennesker, som har mistet deres arbejde som følge af lavkonjunktur og økonomisk krise.

»Ledige i dag er under et massivt pres og særligt, hvis deres ledighed har varet over et år. Kompetencernes forfald har en meget høj hastighed i arbejdsgivernes øjne. Derfor er det også vigtigt, at langtidsledighed undgås, og at arbejdsløse ansøgere ikke afvises alene på grund af korterevarende ledighed,« mener han.

Udfordring for samfundet

Undersøgelser i både USA og Sverige har ifølge Jens Jonatan Steen vist den samme tendens til, at arbejdsgivere enten vrager ledige ansøgere eller forlanger mere af dem end af andre ansøgere.

Fastholder arbejdsgiverne deres holdning, vil der være generationer, som aldrig løftes ind på arbejdsmarkedet, selv om der kommer en højkonjunktur. Jens Jonatan Steen, analysechef i Cevea

Han er ikke overrasket over den holdning hos virksomheder, der selv kæmper for at komme ovenpå efter krisen. Men han håber, den vil ændre sig på længere sigt.

»Fastholder arbejdsgiverne deres holdning, vil der være generationer, som aldrig løftes ind på arbejdsmarkedet, selv om der kommer en højkonjunktur. Derfor må man håbe, at arbejdsgiverne får en kriseforståelse og gerne vil løfte deres del af den samfundsopgave,« siger han.

Skræmmescenariet er for Jens Jonatan Steen at se situationen tilbage i 80’erne og 90’erne, hvor ungdomsledigheden som nu lå omkring 10-12 procent.

»Analyser har vist, at over halvdelen af de unge, der gik ledige over lang tid i 90’erne, i dag enten er ledige eller helt uden for arbejdsstyrken og lever af overførsel,« siger han.

Her må beskæftigelsespolitikken komme ind og give de personer, som ikke ved egen kraft kan finde vej tilbage til arbejdsmarkedet, en hjælpende hånd. Jørgen Bang Petersen, chefkonsulent i DA

Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Jørgen Bang-Petersen mener imidlertid ikke, at der er plads til den slags hensyn i virksomheder, der er optagede af at være effektive og holde beskæftigelsen i gang.

»Her må beskæftigelsespolitikken komme ind og give de personer, som ikke ved egen kraft kan finde vej tilbage til arbejdsmarkedet, en hjælpende hånd,« siger han.

Unge akademikere truet

Truslen om en gentagelse af fortidens synder hænger tungt over akademikerne, hvoraf hver tredje nyuddannede nu går ledig. Det bekymrer formand for Akademikerne Finn R. Larsen.

»Det er en problematik, vi er meget opmærksomme på. Derfor har vi også taget forskellige initiativer for at spotte eller skabe akademikerjob i private virksomheder med henblik på vækst,« siger han.

Ifølge Jørgen Bang-Petersen fra DA handler det for den ledige om at få søgt job i tide. Er ledigheden af kortere varighed, bør den ikke være en forhindring for at få job, mener han.

»Hvis der er virksomheder, der udvælger medarbejdere ud fra andre kriterier end at finde de bedst kvalificerede, så er det hverken hensigtsmæssigt eller noget, vi kan anbefale. For på den måde risikerer de at gå glip af de medarbejdere, som kunne være de dygtigste,« siger han.

Enorm byrde

Lektor og arbejdspsykolog på Aalborg Universitet Einar Baldvin Baldursson mener imidlertid, at vi allerede er godt i gang med at gentage katastrofen fra krisen i slutningen af forrige århundrede. Og at den oven i købet vil være værre denne gang, fordi vi i modsætning til dengang har udvidet udbuddet af arbejdskraft med blandt andet tilbagetrækningsreformen.

»Vi kommer til at stå med en enorm byrde på den anden side af krisen. Der vil være en restgruppe af lønmodtagere, som vil stå i den besynderlige situation, at arbejdsgiverne formentlig vil tilsidesætte dem til fordel for nyuddannede. En restgruppe, der som udgangspunkt ikke fejler andet, end at de er blevet arbejdsløse på det forkerte tidspunkt,« påpeger han.

Einar Baldvin Baldursson retter ikke skytset mod arbejdsgiverne, for deres skepsis over for denne gruppe af ikke mindst unge langtidsledige vil være reelt begrundet, betoner han.

»Hvis man som ung kommer ud i ledighed og måske aldrig har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, så sker der psykiske ændringer. Der opstår nogle skavanker, som ikke er, men har de samme symptomer som psykisk sygdom. Det vil sige begrænsning af energi, selvtillid, udholdenhed og indlæringsevner,« påpeger han.

Hvis man skaber et aktiveringssystem, som støtter ledige i at være aktive i noget, der er socialt nyttigt, vil man kunne levere et dobbelt resultat. Einar Baldvin Baldursson, arbejdspsykolog Aalborg Universitet

Og for alle ledige gælder det ifølge Einar Baldvin Baldursson, at de har svært ved at komme i gang igen på arbejdsmarkedet efter længere ledighed.

»Efter seks måneders ledighed begynder folk at forandre sig, og der vil være flere og flere omkostninger forbundet med at komme i gang i gen. Efter et år er man grundlæggende i den situation, at man skal igennem en genoptræning for at komme i gang igen,« mene han.

Indsats med dobbelt resultat

Svaret på de udfordringer, som krisen har skabt på det område, er ifølge Einar Baldvin Baldursson offentlige beskæftigelsesprojekter, som samtidig kommer andre end de aktiverede til gavn.

»Hvis man skaber et aktiveringssystem, som støtter ledige i at være aktive i noget, der er socialt nyttigt, vil man kunne levere et dobbelt resultat. Ældreområdet, som slet ikke har udviklet sig i takt med befolkningsgruppen, og indvandrerområdet, hvor der er nogle problemer, som der aldrig er taget hånd om, fordi systemerne ikke egner sig til det, ville være to oplagte steder at sætte ind,« mener han.