Hver sjette indvandrer arbejdsløs efter krisen

Af

De senere års økonomiske tilbageslag har været særlig hård ved indvandrere fra ikke-vestlige lande. Notat viser, at hver sjette indvandrer er arbejdsløs. Dermed brydes et årtis succesfortælling om indvandrere, som kommer i arbejde, påpeger eksperter, fordi indvandrere har langt sværere end danskere ved at komme ud af arbejdsløshed.

Foto: Foto: Linda Henriksen, Scanpix

… ET SKRIDT TILBAGE Efter ti års konstante succesfortællinger om flere og flere indvandrere, som kommer i arbejde, tyder meget på, at det er slut nu.

En ny analyse dokumenterer, at gruppen af indvandrere fra ikke-vestlige lande under de senere års krise er røget ud af arbejdsmarkedet i langt højere grad end danskere.

Notatet, der er udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), viser, at hver sjette indvandrer eller efterkommer af indvandrer fra et ikke-vestligt land var arbejdsløs med udgangen af 2010. Tallet er det senest opdaterede fra Danmarks Statistiks Arbejdsstyrkestatistik (RAS), men da krisen også har præget 2011 og 2012, vurderes tallet stadig at være troværdigt.

Til sammenligning er det kun hver 18. dansker, som er uden job.

Lektor Anders Ejrnæs, Roskilde Universitetscenter, forfatter til bogen ’Integration eller isolation – etniske minoriteter på arbejdsmarkedet’ kalder de nye tal for et »kæmpe samfundsproblem«.

»Det er ti års succes, man sætter over styr. Forskellen på danskere og indvandrere er tydeligst ved, at et hurtigt opsving vil reducere danskernes arbejdsløshed markant, mens det vil tage meget længere tid at reducere indvandrernes,« siger han og tilføjer, at indvandrere typisk ikke er beskæftiget i de brancher, som hidtil har været hårdest ramt af krisen – bygge- og anlæg og industrisektoren.

I så fald havde situationen i dag været langt værre, vurderer han.

Stigning er dobbelt så stor

AE-notatet viser, at

  • Etniske danskere gik fra juni 2008 til december 2010 fra en arbejdsløshed på godt 2,3 procent til 5,9 procent – en mer-arbejdsløshed på 3,6 procentpoint på halvandet år.
  • Indvandrere fra ikke-vestlige lande gik i samme periode fra en ledighedsprocent på 9,8 procent til16 procent – hvilket svarer til en stigning på 6,2 procentpoint eller næsten det dobbelte af etniske danskere.
  • Også arbejdsløsheden for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande steg i samme periode med godt fem procentpoint til et samlet niveau på 8,4 procent i december 2010.

Selv om man kan anføre, at arbejdsløsheden for etniske danskere er fordoblet i perioden modsat for ikke-vestlige indvandrere, der ’kun’ er steget godt 60 procent, vurderer senioranalytiker Erik Bjørsted, AE, der står bag notatet alt i alt, at det overordnede billede med hver sjette indvandrer, der er ledig, er alvorlig:

»Inden krisen var indvandrere fra ikke-vestlige lande også ramt af høj ledighed, så selv i gode tider har de haft det vanskeligt. Når vi så bliver ramt af den værste økonomiske krise siden 2. Verdenskrig, er de selvfølgelig ekstra udsatte.«

Brud på ti års optur

Udviklingen bryder med ti års succeshistorie for indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet.

I 1996 var kun hver tredje indvandrer fra ikke-vestlige lande i job. Men 13 år senere - i 2009 - var det mere end hver anden indvandrer, der var i job, viser en rapport fra Dansk Arbejdsgiverforening. Det svarede til en stigning på 20 procentpoint i perioden.

Beregninger fra LO viste på samme tidspunkt, at indvandrere – i begyndelsen af krisen - ikke mistede jobbet i nær samme grad som danskere. Hvor fem procent af de etniske danskere mistede jobbet i måneden omkring årsskiftet 2008/2009, var det kun tre procent af ikke-vestlige indvandrere, som var arbejdsløse dengang.

Tid til nyt?

Ifølge Erik Bjørsted et det især et lavere uddannelsesniveau, der skubber ikke-vestlige indvandrere ud af arbejdsmarkedet.

»Uddannelsesniveauet er ikke så højt som for andre befolkningsgrupper. Eksempelvis unge indvandrerdrenge, der er det lidt mere end en tredjedel af dem, som ikke får anden form for uddannelse end 9. og 10. klasse. Og det er ikke meget, hvis man skal begå sig på arbejdsmarkedet,« siger han.

Ifølge forskningschef i Rockwool Fondens forskningsenhed, Torben Tranæs, der i flere år har forsket i indvandringens konsekvenser på arbejdsmarkedet, er de nye tal – måske – udtryk for, at flere års beskæftigelses- og integrationspolitik ikke længere rækker.

Siden sluthalvfemserne har politiske tiltag som starthjælp, tilknytningskrav og 24-års regel ifølge Torben Tranæs fuldstændigt ændret tilstrømningsmønsteret til Danmark. For 10-15 år siden var det kun hver fjerde indvandrer, som kom til landet for at arbejde eller uddanne sig. I dag er det cirka 80 procent, påpeger han.

»Det her er den første advarselslampe om, at der måske stadig er en udfordring, som er større, end vi havde regnet med. Nogle af de forbedringer, der notorisk har været, har udspillet sig. Der ligger ikke mere i banken, som bare venter med at slå igennem,« vurderer han, men gør dog opmærksom på, at danskeres arbejdsløshedsprocent i den målte periode er mere end fordoblet, mens indvandreres tilsvarende kun er steget med godt 60 procent – pointen er, at det afhænger af, hvordan man læser tallene, om man synes krisen er værre for indvandrere end danskere.

2020 under pres

I begyndelsen af maj viste en ny befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik, overraskende, at arbejdsstyrken – mennesker mellem 15 og 64 år - frem mod 2020 stiger med 2000 personer.

Oplysningen vakte opsigt, fordi prognoser for bare få siden skønnede, at manglen i arbejdsstyrken først ville blive på 66.000, som sidste år blev det nedjusteret til 40.000 mennesker, der kommer til at mangle i arbejdsstyrken.

Billedet er brugt af både den nuværende og den tidligere regering til at illustrere, at dansk økonomi er presset. Men paradoksalt nok er det opjusterede befolkningsskøn ifølge Danmarks Statistik netop baseret på, at flere indvandrere kommer til landet de næste otte år. Erik Bjørsted, AE, påpeger derfor, at hvis denne indvandring skal give et positivt afkast til statskassen, er det afgørende, at nye indvandrere i højere grad end de nuværende indvandrergrupper kommer i arbejde. ’Gamle’ og ’nye’ indvandrere skal i bedste fald have forskellige jobprofiler.

»Der hvor indvandring kan betyde noget er, hvis vi importerer en veluddannet gruppe til områder, hvor vi mangler arbejdskraft,« siger han, og understreger, at det på nuværende tidspunkt ville være dumt at underkende 2020-udfordringen, fordi der også efter 2020 ser ud til at blive mangel på hænder på arbejdsmarkedet.

Unikt matchende job

Foreningen Nydansker, som i mere end et årti har arbejdet for at få etniske minoriteter ind på arbejdsmarkedet, har ikke noget entydigt svar på, hvorfor krisen har været særlig hård ved især indvandrere fra ikke-vestlige lande. Men at situationen er skrøbelig, er der ifølge direktør Torben Møller Hansen ikke tvivl om.

»Vi står foran en rigtig stor opgave, nogle af de her mennesker kommer jo fra nogle jobs, hvor deres kompetencer var unikt matchende,« siger han.

Anders Ejrnæs peger også på, at indvandrere ofte er beskæftiget med rengøring og i hotel- og restaurations branchen, hvilket forstærker problemet, hvis den enkelte bliver fyret.

»Indvandrere arbejder især med lavtlønnet servicejob, hvor du godt kan have jobbet uden at tale dansk eller have kontakt med en dansker. De har ikke på jobbet oparbejdet så mange kvalifikationer, og derfor bliver det svært, når de ryger ud, at få et nyt job. De mangler det brede netværk, der kan formidle job i andre brancher,« siger han.

Særlige udfordringer

Torben Møller Hansen, Foreningen Nydansker, vurderer også, at det for en indvandrer kan være ekstra svært at komme tilbage til et arbejde efter en fyring.

»De fleste af dem, der har været i job, har en god fornemmelse for arbejdsmarkedet, men der kan stadig ligge nogle udfordringer i forhold til sprog. Hvis du skal igennem et opkvalificeringsforløb i eksempelvis AMU-systemet, kan sprogdelen godt være krævende at komme igennem. Og hvis du er blevet afskediget fra slagterisektoren, er det meget tænkeligt, at du skal ud og have nye kompetencer, og der kan ligge noget, som kræver selvtillid at komme i gang med. Især hvis det er mange år siden, man har været på skolebænken,« siger han.

Vigtigheden af at op- og omkvalificere fyrede indvandrere går igen hos både Erik Bjørsted, AE, og Anders Ejrnæs, RUC.

»Vi går en fremtid i møde, hvor behovet for faglært arbejdskraft og folk med en videregående uddannelse vokser, mens behovet for ufaglært arbejdskraft falder. Alene det at gå fra at være ufaglært til at være faglært giver otte ekstra erhvervsaktive år. Du har mindre sygefravær, du oplever færre perioder med ledighed, du vil trække dig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Så også der er der en vis gevinst, både for den enkelte og for samfundet,« vurderer Erik Bjørsted.

Anders Ejrnæs er enig. Der har hidtil været for meget quick-fix over beskæftigelsesindsatsen for indvandrere, mener han.

»Mange kommuner har satset på at få indvandrere hurtigt ud i eksempelvis et rengøringsjob. Men jeg tror, det er bedre med en mere langsigtet indsats. Indvandrere bør få job, hvor der også er lidt integrationspotentiale, der i højere grad kræver, at man kommunikerer med danskere. I stedet for jobs, hvor indvandrere er mere eller mindre usynlige,« siger han.

Afviser racisme

I tirsdags offentliggjorde Europarådet sin fjerde rapport om Danmarks forhold til indvandrere og etniske minoriteter. Rådet slog fast, at der stadig er en række problemer, som kunne tyde på forskelsbehandling, eksempelvis fremhæver Rådet, at indvandrere primært befinder sig i lavtlønsjob, som giver ringere muligheder end danskere.

»Samtidig er der behov for flere foranstaltninger til fremme af integrationen på arbejdsmarkedet af indvandrere,« skriver Europarådet i rapporten, som af flere medier blev udlagt som, at Danmark på flere områder har problemer med racisme.

Det er dog ikke racistiske elementer, der ligger bag indvandrernes høje arbejdsløshed, vurderer Torben Møller Hansen, Foreningen Nydansker.

»Det vil være dumt at udtale sig skråsikkert, men vi sidder i øjeblikket og snakker med 60 virksomheder, hvor vi diskuterer, hvordan vi kan håndtere mangfoldighedsudfordringerne bedst. Og når jeg ser på de her virksomheder, har jeg svært ved at få øje på, at de skulle være tilbagelænede overfor nydanskere. I nogle brancher hæfter man endda et plus på indvandrere, der sættes lig med høj driftsikkerhed og lavt sygefravær,« siger han og fortsætter:

»Men der findes flere lag af de her ting. De store virksomheder har lært at være åbne overfor, hvornår man lægger sine feriedage, højtider, men den med tørklædet ligger lige i baggrunden, selv om vi efterhånden har fået den afklaret. Dybest set vil jeg sige, at dansk erhvervsliv er blandt de mest lærende i Europa, men selvfølgelig kan der da stadig godt forekomme et enkelt eller to steder, hvor man er lidt forbeholdne overfor nydanskere,« siger han.