Hver sjette dansker har følt sig socialt udsat

Af Allan Larsen

I verdens lykkeligste land oplever hver sjette dansker at være eller have været socialt udsat. Eksperter frygter, der er gået inflation i at være socialt udsat, og at udvandingen af begrebet kan ramme de svagest stillede. Andre påpeger, at også i Danmark har borgerne reelle problemer, der skal fikses.

Foto: Mikkel Østergaard, Scanpix

ULYKKELAND Selv om højst 100.000 mennesker ifølge en hjælpeorganisation kan betegnes som socialt udsatte, angiver næsten en million danskere i en ny undersøgelse, at de ser eller har set sig selv som socialt udsatte.

I en ny undersøgelse, Epinion har foretaget for Rådet for Socialt Udsatte blandt 1.011 repræsentativt udvalgte danskere, svarer 17 procent, at de er eller har været socialt udsatte – forstået som et menneske, der på en og samme tid er eller har været ramt af hjemløshed, misbrugsproblemer, psykisk sygdom, prostitution eller andet.

Danskernes syn på sig selv overrasker eksperter, som er vant til at arbejde med mennesker på samfundets bund.

»Normalt vil vi ikke sige, at det er 17 procent af befolkningen, der er ramt af så komplekse problemstillinger. Men barren for at være socialt udsat er tilsyneladende højere for befolkningen i forhold til det, der er vores målgruppe,« siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Rådets kernegruppe består af mellem 50.000 og 100.000 mennesker. Og ifølge Jann Sjursen kan danskernes selvbillede i værste fald betyde, at de allersvageste bliver overset i flokken af danskere, som ser sig selv som socialt udsatte.

»Så er der pludselig rigtigt mange, der hører under målgruppen for social udsatte. I den mængde, kan vores målgruppe nemt drukne«.

Også Lars Benjaminsen, forsker i socialt udstødte og fattige hos SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, er overrasket over, at 17 procent af danskerne ser sig som socialt udsatte.

»Så høje procenter svarer ikke til den størrelsesorden som vi, der normalt beskæftiger os med området, regner med,« siger Lars Benjaminsen.

Begrebet ’socialt udsat’ udvandes

Spørgsmålet er om, danskerne er ved at udvande begrebet socialt udsat?

Undersøgelsens udgangspunkt er, at man for at kalde sig socialt udsat skal have flere ’forskellige og sammensatte komplicerede sociale problemer’ på en gang.

Det kunne være ’hjemløshed, misbrug af stoffer eller alkohol, prostitution, psykiske og/eller økonomiske vanskeligheder og andre tunge problemer’, som der står i undersøgelsen.

Trods dette opfatter mere end hver fjerde ufaglærte, at de tidligere har været eller er socialt udsatte lige nu.

Og hver femte mellem 18 og 55 år ser sig selv som et menneske, der er eller har været socialt udsat.

»Det kan skyldes, at danskerne ikke rigtigt ved, hvad det vil sige at bo på gaden og slås med et misbrug og en sindslidelse på samme tid,« siger Jann Sjursen.

SFI har flere gange kortlagt antallet af hjemløse i Danmark. Ifølge den seneste optælling, som er foretaget i uge 6 i år, betegnes 5.820 personer som hjemløse – 16 procent flere end for fire år siden.

Og da SFI for to år siden kortlagde antallet af prostituerede, landede forskningscentrets eksperter – trods usikkerheder – på, at 3.131 arbejdede som prostituerede på henholdsvis klinikker, på gaden eller kørte escort.

Psykisk sygdom og dårlig økonomi

Selv om 17 procent af danskerne føler eller har følt sig socialt udsat, vil Lars Benjaminsen, SFI, ikke skrive under på, at begrebet er blevet udvandet.

Han vurderer, at blandt andet psykisk sygdom præger mange danskere i en grad, der får dem til at betegne sig selv som socialt udsatte i undersøgelsen.

»Det er en betydelig del af befolkningen, der rammes af psykisk sygdom på et tidspunkt i deres liv. Og der er også en del af befolkningen, som på et eller andet tidspunkt har alkoholproblemer,« siger Lars Benjaminsen.

I 2010 anslog Dansk Selskab for Almen Medicin i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, at 585.000 danskere har et skadeligt forbrug af alkohol, og at 140.000 mennesker er decideret alkoholafhængige – som at alkoholen styrer hverdagen, der er præget af abstinenser, stor lyst til at drikke og manglende evne til at stoppe igen.

Derudover er økonomiske problemer i undersøgelsen medtaget som en væsentlig problemstilling i forhold til at være socialt udsat. Ifølge Lars Benjaminsen kan disse elementer have påvirket danskernes syn på sig selv.

»Hvis vi medtager økonomiske problemer, alkoholmisbrug og psykiske lidelser, så er vi ude i en lidt større gruppe, der kan forklare, at tallet bliver så højt,« siger han.

Der findes ingen facitliste

Afdelingsdirektør hos Danmarks Statistik, Niels Ploug, var tidligere medlem af regeringens ekspertudvalg, som definerede landets første fattigdomsgrænse. Han oplyser, at selv om eksperterne normalt ikke er tvivl, når de eksempelvis ser et socialt udsat barn, findes der ikke en egentlig facitliste for, hvornår man er socialt udsat.

Niels Ploug peger dog på, at den økonomiske underklasse i Danmark består af 20 procent af befolkningen. Men dermed mener Niels Ploug heller ikke, at det er helt skævt, hvis 17 procent af danskerne ser sig som socialt udsat i en eller anden grad.

Antallet af psykiske syge i Danmark er et af de sociale problemer, der stiger allermest i disse år, ligesom misbrug af både alkohol og stoffer er velkendte problemstillinger hos mange i Danmark, påpeger han.

»De her spørgsmål rammer jo lige ned i de problemer, systemet har vanskeligt ved at håndtere. Vi er rimeligt gode til at tackle, når folk får forsørgelsesproblemer. For så kan vi altid give dem nogle penge og bagefter diskutere, hvor højt beløbet skal være, eller om incitamentet til at arbejde er til stede,« siger Niels Ploug:

»Men vi er bestemt udfordret på at håndtere de her mere personligt orienterede problemer, som hjemløshed og psykisk sygdom er.«

Unge er i farezonen

Lars Benjaminsen, SFI, peger på, at undersøgelsen afdækker store samfundsmæssige perspektiver.

»Den viser, at der er en betydelig del, som ikke er med i det ellers så ressourcestærke danske samfund. Der er en gruppe borgere, som er i risiko for mere alvorlig social eksklusion og marginalisering,« vurderer han.

Især unge, som ikke er uddannelsesparate, havner oftere og oftere i hjemløseproblematikker, blandt andet fordi der ikke er tilstrækkeligt med boliger, de kan betale, vurderer Lars Benjaminsen.

»Det bidrager til en social marginalisering, som gør, at vi formentlig kommer til at møde disse mennesker i det sociale system senere hen i livet,« siger han.

Lars Benjaminsen peger på, at det ville være gavnligt for både samfundet og de enkelte borgere, hvis der blev gjort mere for at undgå, at mennesker endte som socialt udsatte.

»Der er en økonomisk side i det her, nemlig at det koster velfærdssamfundet en masse ressourcer på den ene eller anden måde, så det er vigtigt at komme ind med en tidlig indsats,« siger Lars Benjaminsen.

Er vi reelt lykkelige?

Men hvordan kan 17 procent af danskerne føle sig som socialt udsatte i en eller anden grad, når Danmark boner ud i undersøgelser som verdens lykkeligste land?

»Når vi ligger højt i lykkemålingerne, er det fordi, de dårligst stillede i Danmark gennemgående giver udtryk for, at de har det bedre end de dårligst stillede i andre lande,« siger Niels Ploug fra Danmarks Statistik.

Dette billede bekræftes af Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

Han peger på en direkte sammenligning mellem Danmark og USA, som – ikke overraskende – viser, at ’fattige’ i Danmark oplever livet som lettere end fattige i USA.

Meik Wiking fremhæver også en international lykkeskala, som går fra 0-10 – med 10 som topkarakteren. Heri vurderer 80 procent af danskerne, at de ligger i toppen rent lykkemæssigt, mens kun et fåtal giver sig selv karakteren fem eller derunder, hvorimod 50 procent af befolkningen i Bulgarien giver sig selv karakteren fem eller derunder.

»Vi skal ud over en forestilling om, at fordi vi er kåret til verdens lykkeligste land, så har vi ingen problemer,« siger Meik Wiking.

»Der er stadig en masse ting, vi skal fikse i Danmark. Vi har problemer med alkohol, ensomhed og højt forbrug af antidepressiver. Vi har bare et højt gennemsnit på lykkemålingerne. Det er derfor, vi bliver kåret til verdens lykkeligste land,« siger Meik Wiking.