Ældres byrde

Hver sjette chef diskriminerer ældre ansøgere

Af | @MichaelBraemer

Hver sjette chef kaster seniorers jobansøgninger direkte i papirkurven eller vil kun overveje ældre ansøgere, hvis de er bedre kvalificerede end yngre. Der finder omfattende og ulovlig diskrimination af ældre sted, mener professor.

Det er ikke let at slippe igennem arbejdsgivernes nåleøje, når man som Kurt Lund her har passeret de 55 år. 

Det er ikke let at slippe igennem arbejdsgivernes nåleøje, når man som Kurt Lund her har passeret de 55 år. 

Foto: Gorm Branderup/Polfoto

Hvis du er fyldt 60 år og søger job, men synes, at det kniber med at vække arbejdsgivernes interesse, er det måske ikke så mærkeligt.

Hver sjette leder indrømmer nemlig, at jobsøgere på 60 år og derover altid bliver sorteret fra, eller at de i hvert fald skal have bedre kvalifikationer end yngre, hvis de overhovedet skal komme i betragtning til jobbet.

Det fremgår af en undersøgelse, som analysebureauet Voxmeter har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 1002 repræsentativt udvalgte uddannelses- og personaleansvarlige i den offentlige og private sektor.

Seniorer diskrimineres ved ansættelserHvordan vurderer du generelt jobsøgere, som er 60 år og derover? Svar i procent
Kilde: Voxmeter for Ugebrevet A4

Professor på Aalborg Universitet Per H. Jensen, der forsker i seniorer og arbejdsmarkedet, fælder en kort og kontant dom over den sjettedel af arbejdsgiverne, der ikke giver seniorer en lige behandling i ansættelsessituationer:

»Cheferne handler jo ulovligt. Det må de ikke. Uanset om de direkte sorterer over 60-årige fra eller stiller skærpede krav til dem, er det i strid med ligestillingsloven. Det samme ville gælde, hvis det var kvinder eller handicappede, det handlede om,« siger han.

I virkeligheden frygter Per H. Jensen, at modstanden mod ældre jobsøgere er endnu større, end den kommer til udtryk i den aktuelle undersøgelse. Her kan cheferne nemlig omkostningsfrit give udtryk for en holdning, som de ikke nødvendigvis behøver at efterleve, påpeger han.

»Det virkelig interessante er jo at måle arbejdsgivernes praksis. Vi har tidligere vist, at kun to procent af cheferne ofte inden for en periode på to år havde gjort noget for at fastholde ældre medarbejdere. 28 procent havde gjort noget lejlighedsvis, mens resten – 70 procent – intet havde gjort,« fortæller han.

Læs mere om undersøgelsen her

Den sociale sektor er værst

Med de signaler, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) udsendte i sin nytårstale, hvor hun talte varmt for seniorerne på arbejdsmarkedet, skulle man måske tro, at den offentlige sektor gik foran som det lysende eksempel, når det gælder ansættelsen af ældre.

Men sådan er det ikke. Faktisk er der flere chefer, der diskriminerer ældre jobsøgere i den offentlige end i den private sektor ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse.

Og af alle brancher er det sociale område i den offentlige sektor den mest diskriminerende, selv om nogle måske her ville forvente et vist socialt hensyn. Hver fjerde chef på det sociale område indrømmer ulovlig forskelsbehandling af ældre jobsøgere.

Michael Ziegler (K), formand for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), er da også langtfra stolt af tallene.

»Mit grundsynspunkt er, at man altid skal vælge den bedst egnede ansøger, og at det selvfølgelig er uacceptabelt at frasortere nogen på grund alder. Så det er ikke klædeligt, når denne undersøgelse viser, at nogle alligevel gør det,« siger han.

Offentlig dobbelmoral

Selvom undersøgelsen sætter fingeren på uacceptabel ansættelsespolitik på nogle kommunale arbejdspladser, mener Michael Ziegler dog ikke, at kommunerne behøver at skamme sig over deres seniorpolitik.

»Mit generelle billede er, at vi i kommunerne sætter pris på vores seniorer, fordi de jo har en stor viden. Og hvis du kigger på aldersprofilen for kommuner, stat, regioner og den private sektor, er kommunerne klart den sektor, hvor flest medarbejdere er tæt på at nå efterlønsalderen,« påpeger han.

Ikke desto mindre er det i den kommunale sektor, at det er sværest at komme ind som senior, hvis man er blevet arbejdsløs. Det siger i hvert fald Frank Taarup, formand for Senior Erhverv Sjælland Øst, som er en forening af jobsøgende over 50 år.

Vi besøger både private virksomheder og offentlige institutioner. Og det er helt tydeligt, at vi har nemmest ved at slå igennem hos de private. Frank Taarup, formand for Senior Erhverv Sjælland Øst

Foreningen er en del af et landsdækkende netværk, som synliggør medlemmernes kompetencer over for virksomhederne.

»Vi laver aktivt, opsøgende salgsarbejde og besøger både private virksomheder og offentlige institutioner. Og det er helt tydeligt, at vi har nemmest ved at slå igennem hos de private. Det understreger vel det offentliges dobbeltmoral: Man fastsætter love og regler, men efterlever dem ikke selv,« siger han.

Forkasteligt

Ifølge Frank Taarup er det fuldstændig forkasteligt, at der er arbejdsgivere, der sorterer ansøgere fra alene på grund af alder. Ikke desto mindre er det en holdning, han ofte støder på.

»Arbejdsgivere tvivler som regel ikke på seniorernes kvalifikationer, men er bange for, at de ikke vil blive på virksomheden så mange år. Men unge bliver jo også kun to eller tre år, før de skal videre i karrieren og tjene flere penge. Og jeg skulle hilse og sige, at selvom statsministeren udtale sig positivt om seniorer i sin nytårstale, så er arbejdsgivernes skepsis ikke blevet mindre,« siger han.

Ud fra hans erfaringer har alle chefer ikke udtalt sig helt ærligt i A4’s undersøgelse. Han vil skyde på, at højst halvdelen og ikke to tredjedele, som det fremgår af undersøgelsen, giver seniorerne en lige og fair behandling i en ansættelsessituation.

I Ældresagen glæder man sig over, at stadig flere seniorer er i beskæftigelse. Ifølge tal fra Danmarks Statistik var over 62 procent af de 55-64 årige i job ved udgangen af 2013 mod under 59 procent ved starten af 2004.

Jeg kan jo ikke sige med sige med sikkerhed, at det er min alder, der er noget galt med. For det bliver aldrig nævnt direkte. Birgit Jensen, 57-årig arbejdsløs på andet år

Men når seniorerne dermed imødekommer politikernes ønsker om, de bliver længere på arbejdsmarkedet, ærgrer det arbejdsmarkedskonsulent i Ældresagen Martin Stabell, at der stadig er så mange fordomme hos arbejdsgiverne at gøre op med.

»Vi kan se, at udviklingen går i den rigtige retning. Men det er uheldigt, at så mange stadig frasorterer på grund af alder i ansættelsessituationer. Vi ved, at seniorer har meget svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet igen, hvis de først bliver ledige. Og fordommene jo dybt kritisable. Det burde være personen frem for alderen, der var afgørende,« mener han.

Får lyst til at kaste brosten

Birgit Jensen er fra Store Heddinge er endnu ikke fyldt 60. Hun er 57 år, men alligevel en af de seniorer, der er blevet ledig og nu oplever, at hendes alder står i vejen, når hun søger job.

Det har hun gjort ’sådan cirka’ halvtreds gange i løbet af de små to år, der er gået, siden hun røg ud efter 37 års ansættelse i forbindelse med en prikkerunde i Told og Skat.

»Jeg fører ikke statistik, og afslagene ryger ud, for de gør mig deprimeret. Jeg synes jo ikke, at mit arbejdsliv er slut og mener stadig, at jeg har meget at bidrage med,« siger hun.

Kun et par gange har ansøgningerne resulteret i, at hun er kaldt til samtale. Men de samtaler er blevet afsluttet, lige så snart det er kommet frem, at hun ikke har haft et løntilskud med i håndbagagen.

»Jeg kan jo ikke sige med sige med sikkerhed, at det er min alder, der er noget galt med. For det bliver aldrig nævnt direkte. Jeg får bare en ’Tak for ansøgningen og held og lykke med den videre jobsøgning’. Men andre i min alder, jeg taler med, oplever det samme. Og jeg har søgt alt inden for kontor og administration og også rengøring, så ingen kan beskylde mig for at stile for højt,« siger Birgit Jensen.

Oven i arbejdsgivernes manglende imødekommenhed skal hun leve med omverdenens fordømmelse, og det er næsten det værste, synes hun.

»Har du virkelig ikke fået noget job endnu? Sådan kan jeg godt føle, at folk tænker. Det svier. Nogle gange er man bedre til at tackle det end andre, hvor man får lyst til at kaste med brosten,« fortæller hun.

Lille bedring

I forhold til en tilsvarende undersøgelse, som Ugebrevet A4 fik foretaget for tre år siden, er der sket en mindre bedring i arbejdsgivernes syn på ældre jobsøgere.

Dengang var det 8 procent mod 7 procent i dag, der sagde, at jobsøgere på 60 år eller derover skulle være bedre kvalificeret end yngre kandidater for at komme i betragtning til et job. Og 12 procent mod 9 procent i dag sagde, at de ældre jobsøgere altid blev sorteret fra.

Vi ser på kvalifikationerne. Men det betyder da også noget, at vi ved, at det bliver lavet, når vi sætter folk til et stykke arbejde. Direktør John Bøjlund fra virksomheden X-Tron

Men selvom der er fremgang at spore, mener Per H. Jensen fra Aalborg Universitet, at den er beskeden, og at den tilbageværende modstand er større, end en nytårstale fra statsministeren kan gøre kål på.

»Man kan sige meget om de borgerlige regeringer op gennem nullerne, men beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) investerede temmelig meget politisk kapital i at iværksætte forskellige initiativer og rejse land og rige rundt og få arbejdsgiverne til at forstå nødvendigheden af at beskæftige de ældre. Alt det har den nuværende regering kvalt, samtidig med at den råber op om, at de ældre skal blive på arbejdsmarkedet. Det giver for mig at se ingen mening,« siger han.

Det er ifølge Per H. Jensen holdningsskiftet i nullerne, der har fået de ældre til at se sig selv på en ny måde og hægte sig fast på arbejdsmarkedet på trods af den modstand, de kan støde på blandt arbejdsgiverne.

Et dask

I virksomheden X-Tron på Stevns, hvor man laver kirurgiske instrumenter, forstår direktør John Bøjlund hverken problemet eller debatten.

På X-Tron er seniorerne nemlig i høj kurs. Gennemsnitsalderen på de 8 ansatte er rundt regnet 50, og den ældste medarbejder, en civilingeniør, er 81 år og arbejder to dage om ugen. Det kan han gøre lige så længe, han har lyst til, forsikrer John Bøjlund.

»Jeg er selv blevet 63 år nu, men tidligere kunne jeg godt finde på at ansætte én, der var 20 år ældre end mig selv. Jeg vil ikke sige, at vi giver ældre positiv særbehandling. Vi ser på kvalifikationerne. Men det betyder da også noget, at vi ved, at det bliver lavet, når vi sætter folk til et stykke arbejde. Og der er yngre måske mere tilbøjelig til bare at give den ’et dask’,« siger han.