Hver femte virksomhed har Facebook-politik

Af Mikkel Noel Lanzky

Tal ikke dårligt om dine kolleger eller arbejdspladsen på Facebook. Hver femte virksomhed har retningslinjer for medarbejdernes optræden på sociale medier, og det tal vil kun vokse, forudser professor i ledelse. Kontrollen går for langt, mener fagforbund.

CENSUR Engang var fritiden privat, og chefen skulle ikke blande sig i, hvad man gjorde hjemme bag hækken. Det kom ikke nogen ved, om man brokkede sig til naboen over kollegerne eller chefen. I dag brokker man sig i stedet til vennerne via Facebook – men det er ikke længere sikkert, den slags forbliver privat.

Det er også gået op for arbejdsgiverne. En ny undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 viser, at hver femte virksomhed har vedtaget en politik for, hvad de ansatte skal holde sig fra på Facebook og andre sociale netværkssider. Halvdelen af disse politikker retter sig også mod private oplysninger, viser undersøgelsen – altså har hver tiende arbejdsplads et regelsæt, som sætter grænser for, hvilke private oplysninger og ytringer en ansat kan komme med på internettet.

Ifølge Ole Thyssen, professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School (CBS) og forsker blandt andet i etik i organisationer, har virksomhederne en helt naturlig interesse i at udarbejde retningslinjer for deres medarbejderes adfærd på eksempelvis Facebook.

»Det er ganske forståeligt, at firmaer vil holde hånd i hanke med, hvad deres ansatte siger, når det risikerer at blive udbredt til et større forum end bare en enkelt medarbejders facebook-profil. Grænsen mellem, hvad der er privat og hvad der ikke er, har flyttet sig, og det reagerer arbejdsgiverne på, for at beskytte sig mod at miste kunder eller få dårlig omtale,« siger Ole Thyssen, der forventer, at endnu flere virksomheder i fremtiden vil få nedskrevne regler:

»At det trods alt kun er en femtedel af virksomhederne, der hidtil har udarbejdet politikker for Facebook, skyldes den forsinkelse, der ofte er ved omstillingen til en ny situation. Derfor regner jeg med, at flere og flere virksomheder vil følge trop og opstille grænser for, hvad deres medarbejdere må og ikke må på internettet.«

Jo større, jo flere regler

Af resultaterne af undersøgelsen fremgår det, at større virksomheder oftere har retningslinjer for adfærd på sociale netværkssider end mindre virksomheder. Hvor kun godt 14 procent af de helt små virksomheder med under ti ansatte har en politik på området, er det næsten en tredjedel af virksomhederne med over 500 ansatte, der har regelsæt for, hvordan medarbejderne må opføre sig på blandt andet Facebook.

En af de virksomheder, der har retningslinjer for medarbejdernes optræden, er Service koncernen Rentokil-Initial. Her begrunder man retningslinjerne med beskyttelse af firmanavnet, forretningen og medarbejderene.

»Vi har en generel koncernpolitik for, hvordan alle medarbejdere bør opføre sig i ’det offentlige rum’, herunder også internettet og sociale medier. Den omhandler blandt andet, at man ikke skal ytre sig negativt om virksomheden, kolleger, kunder eller konkurenter. Vores medarbejdere besøger mange andre virksomheder, så vi risikerer at skade forretningen, hvis vi ikke agerer professionelt i det offentlige rum,« fortæller Dennis Willesen, der er Regional Managing Director for Rentokil-Initial i Norden.

Restriktionerne drejer sig først og fremmest om forholdet til jobbet. I mere end halvdelen af tilfældene indeholder retningslinjerne grænser for negative ytringer om arbejdspladsen, kollegerne eller konkurrenter. Men virksomhederne opstiller også regler for områder, som man ellers skulle regne med hørte til privatlivet. Undersøgelsen viser, at hver tiende virksomhed har begrænset eller helt forbudt de ansatte at tilkendegive politiske holdninger eller offentliggøre deres religiøse tilhørsforhold.

Og det er for meget, mener formand for HK Kim Simonsen:

»Det her handler både om privatlivets fred og om ytringsfrihed. Hvis man ikke kan fortælle om sin politiske holdning, bare fordi man er ansat i et bestemt firma, er den frihed jo ikke meget værd. Jeg kan ikke acceptere, hvis man skulle komme i problemer for at snakke om politik eller gå til demonstrationer,« siger Kim Simonsen, der dog ikke er fuldkommen afvisende over for virksomhedernes forsøg på at tage vare på deres ry.

»Der er selvfølgelig nogle begrænsninger ved at være ansat i en virksomhed. Præsten i kirken kan eksempelvis ikke være muslim. På samme vis er der ikke noget i vejen for at få medarbejderne til at underskrive loyalitetserklæringer. Der er skam rum til at bestemme over de ansatte, så længe det ikke overskrider grænsen til privatlivet,« mener Kim Simonsen.

Uklædelig overreaktion

Også professor Ole Thyssen mener, at der må være grænser. Selv om han anerkender virksomheders interesse i at tage hånd om deres brand, tøver han ikke med at kritisere den indgriben i privatlivet, som en begrænsning af eksempelvis politiske tilkendegivelser er.

»Det er jo helt utilstedeligt, at virksomheder pludselig vil til at bestemme, hvad ansatte kan skrive om politik eller religion i fritiden. Det er en overreaktion, der ikke er klædelig. Men det er jo et nyt fænomen, at tilsyneladende private udtalelser pludselig kan havne alle steder. Arbejdsgiveren vil meget naturligt værne om virksomhedens omdømme, men i disse tilfælde er man gået for langt,« vurderer Ole Thyssen.

Kim Simonsen kan godt forstå, at det ændrede forhold mellem private og offentlige ytringer gør det svært at sætte en klar grænse, men ifølge ham retfærdiggør det ikke, at virksomhederne griber ind i de ansattes privatliv.

»Det er ukendt land med disse regler og politikker, så vi må tage stilling til de konkrete tilfælde, når de dukker op. Men vi kan godt understrege fra starten, at det ikke er i orden at udøve noget, der kunne minde om berufsverbot, når man begrænser medarbejdernes mulighed for eksempelvis at ytre sig politisk eller religiøst,« siger Kim Simonsen.