Hver femte studenterhue er kun til pynt

Af | @GitteRedder

Stadig flere unge tager en studentereksamen, men kommer aldrig videre i uddannelsessystemet. En mindre gruppe starter egen virksomhed eller får et vellønnet job, men 60 procent arbejder som ufaglærte – for eksempel på kontor eller som pædagogmedhjælpere. Især unge fra arbejderhjem kommer ikke længere end gymnasiet.

Engang var den hvide studenterhue et symbol. På boglig lærdom. Og på en mindre gruppe unge, der havde adgangsbillet til samfundets elite.

Det var dengang. På få årtier er gymnasiet blevet en masseuddannelse. Og Ugebrevet A4 kan i dag dokumentere, at 17 procent af de unge, der har studentereksamen, ikke tager en videre uddannelse bagefter.

Mange rejser eller har tilfældige job lige efter gymnasiet. Men som 25-årige er næsten hver femte endnu ikke kommet i gang med videre uddannelse. Og tal fra Danmarks Statistik viser, at hvis du ikke er i gang som 25-årig, er chancen for at komme det senere yderst beskeden. Særkørslen stiller skarpt på de 25-årige, der har en studentereksamen, men ikke er kommet videre i uddannelsessystemet. Og denne gruppe bliver større år for år. I 1981 udgjorde de 4,3 procent af alle 25-årige. I 2001 var tallet vokset til knap seks tusinde – 7,8 procent af en ungdomsårgang.

»Væksten i denne gruppe afspejler, at stadig flere unge går i gymnasiet. Faren er, at vi får en ny restgruppe, som godt nok har studentereksamen, men aldrig får en uddannelse med erhvervskompetence,« siger Birgitte Simonsen, der leder Center for Ungdomsforskning på RUC.

Hun fremhæver, at der ligger dybtgående og ganske sunde holdninger bag den massive søgning til gymnasiet:

»Mange unge vil ikke som 16-årige lægge sig fast på en bestemt levevej, og de ønsker et bredere fundament for deres videre tilværelse. De tiltrækkes ikke af erhvervsuddannelserne. I store dele af landet er vi ved at få en 12-årig ungdomsuddannelse ad bagdøren. Problemet er imidlertid, at gymnasiet slet ikke er gearet til at være så bred en uddannelse.«

Leder af Dansk Institut for Gymnasiepædagogik på Syddansk Universitet, Finn Hauberg Mortensen, er overrasket over, at så mange studenter aldrig kommer videre i uddannelsessystemet, men omvendt finder han det også naturligt, at mange dropper ud efter gymnasiet.

»Ved at gå i gymnasiet udskyder unge deres uddannelses- eller erhvervsvalg. Derfor registrerer vi det store frafald senere, end hvis de var gået ud af folkeskolen,« siger han.

»Efter anbringelse på uddannelsesinstitutioner i 12-13 år kommer der et oprør, der er udtryk for sammensparet skoletræthed. Jeg tror, at en anderledes indretning af uddannelsessystemet kunne mindske fravalget og øge tilskyndelsen til at søge ind på en videregående uddannelse,« siger Finn Hauberg Mortensen.

Han mener, at især drengene har svært ved at identificere sig med undervisningsformen i gymnasiet. Særkørslen viser da også, at flere drenge end piger går i stå efter studenterfesten. 16 procent af pigerne og 19 procent af drengene har en studentereksamen, men var ikke som 25-årige kommet videre med en uddannelse. Dermed forstærkes den kønsmæssige skævhed i uddannelsessystemet, hvor flere piger end drenge søger i gymnasiet.

Gode og dårlige job

Der er vidt forskellige grunde til, at de unge ikke kommer videre. En mindre gruppe havner i et godt job og har slet ikke brug for en videregående uddannelse. Særkørslen viser, at otte procent af de 25-årige med studentereksamen, men uden videre uddannelse, er selvstændige erhvervsdrivende, topledere eller lønmodtagere på højeste niveau. Mange af disse arbejder inden for »forretningsservice« – for eksempel i IT-branchen.

Andre 12 procent hører til dem, der af Danmarks Statistik betegnes som lønmodtagere på mellemniveau. Også hér er mange inden for forretningsservice – for eksempel EDB-operatører. Men også engros- og anden handel er rigt repræsenteret i denne gruppe, der blandt andet omfatter sælgere med en vis selvstændighed i jobbet.

Langt den største gruppe – 60 procent – er imidlertid »lønmodtagere på grundniveau«. For eksempel ufaglærte kontorassistenter, specialarbejdere eller pædagogmedhjælpere. Dem kender de alt til i Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF):

»Jeg er selv en af dem,« siger Ole Jensen, der er formand for PMF’s a-kasse og medlem af forbundets forretningsudvalg.

Han tog studentereksamen på Bornholm, hvor det var svært at få en videreuddannelse. Af private grunde havde han ikke lyst til at flytte fra Østersø-øen på det tidspunkt og havnede derfor som medhjælper på et fritidshjem.

»Så blev jeg fagligt engageret, og der kom flere udfordringer, og nu sidder jeg her uden at have fulgt den slagne vej,« konstaterer Ole Jensen.

»Jeg anser det ikke for spild, at så mange studenter aldrig kommer videre og tager en egentlig kompetencegivende uddannelse. Ikke alle behøver at være så målrettede, og de tre år på gymnasiet er en god overbygning til folkeskolen, hvor unge får en vidensmæssig og personlig ballast, der varer resten af livet,« siger Ole Jensen. 

En stor del af PMF’s medlemmer har en studentereksamen i bagagen og arbejder som ufaglærte. Enten til de kommer ind på ønskestudiet, eller også fortsætter de i mange år som medhjælpere.

»Vi har et stort gennemtræk af medlemmer, fordi unge typisk læser videre eller rejser ud efter en kortere ansættelse, men andre forlader os ikke igen,« konstaterer Ole Jensen.

Birgitte Simonsen fra Center for Ungdomsforskning påpeger, at det store antal ufaglærte med studentereksamen er et nyt fænomen, som udfordrer både arbejdslivet og fagbevægelsen:

»Mange i denne gruppe forestiller sig, at de efter det nuværende job skal videre til noget andet – de har ikke en identitet som taxachauffør eller lagerarbejder. De finder sig ikke i så meget, siger lettere jobbet op, men melder sig også sjældnere i fagforening. Det er en flakkende gruppe, de evige vikarer, og vi ved ikke, hvordan de optræder, når de bliver ældre,« siger Birgitte Simonsen.

Usikre på sig selv
Oxford Research foretog sidste år en interview-undersøgelse blandt Frederiksborgs Amts 20-39-årige, der har studentereksamen, men ikke videre uddannelse. Analysen peger især på to grupper, der er i farezonen for at blive marginaliseret.

Den ene gruppe vil gerne videre med en uddannelse, men har ikke realistiske ideer om hvordan – og tvivler tit på deres egne evner. En af dem er Rune, der har været lagerarbejder, pædagogmedhjælper og går nu lidt til hånde på et pladeselskab:

»Rune er 22 år og blev student i 1998. Han har mange drømme og planer: Han vil gerne hitte med eget komponeret housemusik eller generelt gå den kreative vej. Han mangler motivation og klarsyn for at påbegynde en uddannelse og tvivler også lidt på egne evner,« skriver Oxford Research.

Den anden gruppe er slet ikke interesseret i videre uddannelse. Men de har et »dårligt« job, som efter egen vurdering hverken sikrer faglig udvikling eller en ordentlig levestandard. Alligevel bliver de hængende – for eksempel fordi andet her og nu er vigtigere end jobbet. Oxford Research nævner Birgitte, der har to deltidsjob:

»Birgitte er 34 år og blev student i 1985. Hun har flere afbrudte uddannelser bag sig samt to barselsperioder. Hun er mor med stort M og har bevidst prioriteret dette frem for karriere. Hun er glad og tilfreds med sit nuværende arbejds- og familieliv. Hun betegner sig selv som autodidakt journalist og vil, hvis muligheden byder sig, gerne arbejde inden for radio og TV.«

Ugebrevet A4´s særkørsel viser, at 20 procent af de 25-årige med studentereksamen – men uden videre uddannelse – er helt uden for erhverv. Typisk hjemmegående eller på kontanthjælp.

Social skævhed

Især to faktorer er afgørende for, om de unge efter gymnasiet kommer videre i uddannelsessystemet: Karaktererne ved studentereksamen – og forældrenes uddannelse.

27 procent af dem, der havde under 7 i gennemsnit ved studentereksamen, er ifølge Danmarks Statistik ikke kommet videre. Men blandt dem med over 10 i eksamenssnit er det kun fem procent, der ikke har taget en videre uddannelse som 25-årige.

»En halvdårlig studentereksamen er måske ikke stor nok til, at man kommer ind på ønskestudiet første gang. Næste år og året efter kommer man heller ikke ind, og i mellemtiden har man fået job og fast indtægt, så man bare ikke kommer videre,« forklarer Finn Hauberg Mortensen fra Dansk Institut for Gymnasiepædagogik.

Også forældrenes uddannelse spiller en stor rolle for de unges muligheder. Som det ses i grafikken, er 22 procent af unge fra ufaglærte hjem ikke gået videre i uddannelsessystemet. Derimod er tallet for unge med akademikerbaggrund kun ni procent.

»Ekspansionen i de boglige uddannelser har givet mere uddannelse til alle sociale miljøer, men de sociale forskelle er der stadig – bare på et højere niveau,«, siger Erik Jørgen Hansen, der gennem en menneskealder har forsket i den sociale arv og nu er professor på Danmarks Pædagogiske Universitet.

»Den sociale arv sætter sig igennem på flere måder: Børn fra arbejderklassen har stadig en lavere sandsynlighed for at komme i gymnasiet. Og hvis de tager en studentereksamen, har de også lavere sandsynlighed for at komme videre i uddannelsessystemet.«

Erik Jørgen Hansen peger på to afgørende årsager til den sociale arv: Forældrene har lettere ved at hjælpe deres børn gennem en boglig uddannelse, når de selv har én. Og uddannelsessystemet arbejder med et sprog og en kultur, der er tættere på de boglige end de ikke-boglige hjem.

Birgitte Simonsen fra Center for Ungdomsforskning tilføjer en tredje faktor, nemlig at det massive forbrug blandt unge i dag genskaber nogle af de klassiske økonomiske barrierer for at tage en uddannelse:

»De 16-19-årige bruger flere penge end nogensinde tidligere på tøj, fritidsliv og rejser. Derfor arbejder gymnasieelever som aldrig før ved siden af skolen. Velstående forældre har lettere ved at betale rigelige lommepenge og yde anden økonomisk støtte, som letter vejen gennem uddannelsessystemet,« siger Birgitte Simonsen.