Hver femte dansker ville ikke bestå indfødsretsprøve

Af | @MichaelBraemer

Spørgsmålene i indfødsretsprøven er for svære for hver femte dansker, der ville blive afvist, hvis de skulle kvalificere sig til statsborgerskab. Det viser en undersøgelse, som Ugebrevet A4 har fået gennemført. Dumpeprocenten understreger, at prøven udgør en urimelig høj barriere for udlændinge i forhold til dansk statsborgerskab, mener eksperter og oppositionspolitikere.

STATSBORGERSKAB Hvad handlede Septemberforliget i 1899 om, hvornår var det nu, at Københavns Bombardement fandt sted, og hvor mange landsretter har vi i Danmark? Kravene til paratviden om dansk historie og kultur er høje, hvis udlændinge ønsker dansk statsborgerskab og går op til indfødsretsprøve. Faktisk så høje, at en meget stor del af danskerne ikke kunne opnå statsborgerskab, hvis de skulle igennem prøven.

20 procent af danskerne dumper i en test, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4. Her er et repræsentativt udsnit på 1.112 danskere i aldersklassen 18-70 år blevet præsenteret for de 40 spørgsmål, som ansøgerne skulle svare på ved den seneste indfødsretsprøve i december.

Især unge danskere ville få problemer, hvis de skulle kvalificere sig til statsborgerskab på samme måde som udenlandske ansøgere. 34 procent af de 18-29 årige kan ikke svare på 32 af 40 spørgsmål, som er minimumskravet for at bestå. Også kvinder har større problemer med paratviden om Danmark end gennemsnittet, viser undersøgelsen. 28 procent af danske kvinder ville være nægtet statsborgerskab, hvis de havde deltaget i indfødsretsprøven mod 12 procent af mændene.

Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter Muhsin Türkyilmaz mener, at undersøgelsen burde få politikerne til at tage den omdiskuterede indfødsretsprøve af bordet.

»Prøven giver ingen mening. Den er baseret på viden, som man aldrig nogensinde vil få brug for i sin dagligdag i samfundet. Og den viser intet om, hvor godt man er integreret i samfundet. Regeringen taler meget om arbejde som middel til integration. Men her udelukker man mennesker, som måske har arbejdet og betalt skat i 40 år i Danmark, men ikke har lært at tilegne sig boglig viden,« siger han.

Halvdelen dumper

For overhovedet at søge om dansk statsborgerskab og gå op til indfødsretsprøven skal man i forvejen opfylde en lang række krav. Blandt andet skal ansøgere have permanent opholdstilladelse og have opholdt sig uafbrudt i ni år i Danmark. Samtidig skal de have været selvforsørgende i 4,5 ud af de seneste fem år og have dokumenteret danskkundskaber på højt niveau.

Det er altså mennesker med stærk tilknytning til Danmark, man nægter ligeberettigelse og fulde borgerrettigheder ved at stille prøven op som en barriere, påpeger Rådet for Etniske Minoriteters formand. Omkring 3.000 udlændinge går op til prøven, som afholdes hvert halve år. Ved prøven i juni 2009 var dumpeprocenten 58. I december 2009 skønsmæssigt lige under 50 procent.

»Psykologisk betyder statsborgerskab meget. Det er det, der får én til at føle, at man hører hjemme, og at det er her, man vil investere, tage uddannelse og leve resten af sit liv. Det er, når man føler sig tryg, at integration for alvor begynder at virke,« siger Muhsin Türkyilmaz, der mener, at Danmark gør sig selv skade ved den stadig strammere udlændingepolitik.

»De højt uddannede vil ikke finde sig i det. De flytter ud af landet til England, Canada og USA. De, der bliver tilbage, er dem uden ressourcer og muligheder for at flytte – og er det godt for Danmark,« spørger han.

Lukket fest

Tom Behnke, indfødsretsordfører for de konservative og formand for Folketingets indfødsretsudvalg, reagerer helt anderledes positivt på Ugebrevet A4’s tal. Han mener ikke, at de dokumenterer noget behov for at slække på kravene til personer, der ønsker dansk statsborgerskab.

»At 80 procent af danskerne har så meget indblik i deres eget liv og historie, at de kan bestå indfødsretsprøven, synes jeg da er enormt flot. Men samtidig kan vidensniveauet måske få nogen i uddannelsessektoren til at overveje, om de kan blive bedre på nogle parametre,« siger han.

De danske prøvedeltagere i undersøgelsen har i modsætningen til de udlændinge, der går op til indfødsretsprøven, ikke haft mulighed for at læse lærebogen ’Danmark før og nu’, som spørgsmålene tager udgangspunkt i. Det er også i det lys, man skal se resultatet af undersøgelsen, mener Tom Behnke.

»Jeg kan for eksempel ikke huske, hvornår Englandskrigene fandt sted. Og jeg tror da heller ikke, at udlændingene kan huske de årstal, de læser op på, om tre år. Men de får et indtryk af Danmarks historie, og der lagrer sig en fornemmelse for, hvordan det danske demokrati har udviklet sig over mange år og de gamle traditioner, er bestemmende for, hvor vi er i dag,« siger indfødsretsordføreren.

Han ser indfødsretsprøven som en rimelig afprøvning af, at ansøgere forstår hvad det er for et samfund, de træder ind i, snarere end en test i, hvad de ved.

»Man bliver nødt til at løse billet, hvis man vil ind til festen. Hvis man vil være dansker og én, som alle andre betragter som dansker, så skal man også være dansker. Det skal ikke være sådan, at man står ét eller andet sted i den store verden med et dansk pas og de mennesker, man møder, ved mere om Danmark end den person, som er dansker, bare fordi vi har delt statsborgerskab ud til dem, der gerne vil have det,« siger han.

Danmark skrappest

Søren Krarup, indfødsretsordfører for VK-regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, lader sig heller ikke ryste i sin begejstring for indfødsretsprøven af den høje dumpeprocent blandt danskere. Den ser han først og fremmest som en kritik af det danske skolesystem.

»Danskerne havde krav på en ordentlig skoleundervisning, og det har de ikke fået. Det er en skam, men det ophæver ikke, at de er født i Danmark. Vi kan så glæde os over, at vi dog fastholder, at de, der ikke er født til et statsborgerskab, men ønsker det, er nødt til at tilegne sig den begrænsede viden, der er tale om,« mener Søren Krarup.

Eva Ersbøll, forsker på Institut for Menneskerettigheder og ekspert i indfødsret er uenig. Hun mener ikke, at det er rimeligt at stille meget større krav til udlændinge, end vi stiller til os selv. Det har store konsekvenser for de mennesker, der efter en årrække som solide samfundsborgere i Danmark ikke opnår statsborgerskab og de borgerrettigheder, der følger med, påpeger hun.

»Det risikerer at sende et signal til folk om, at man ikke ser dem som ligestillede og integrerede. De får for eksempel ikke valgret og dermed indflydelse på den lovgivning, de selv er underkastet. Og spørgsmålet er, om man ikke dermed risikerer en marginalisering, hvilket man ellers gør sig store anstrengelser for at modvirke,« siger Eva Ersbøll.

De store krav til paratviden udgør et særligt problem for de unge ansøgere, der nøjagtig som indfødte, danske jævnaldrende er mere eller mindre blanke, når det gælder årstal og historie.

»Andre lande har også prøver, som skal bestås for at opnå statsborgerskab. Men det er prøver, som personer, der er født, opvokset og har gået i skole i landet, ikke behøver at tage. I Danmark kan man tage en studentereksamen og være i gang med et medicinstudie, som kræver et højt gennemsnit, og alligevel dumpe, som vi har set et eksempel på. Så må man spørge sig selv, om prøven overhovedet siger noget om integration,« siger hun.

Poul Neergaard, forstander for Lærdansk Århus drevet af Dansk Flygtningehjælp og formand for foreningen af ledere ved sprogcentre, mener, at indfødsretsprøven i bedste fald kun har symbolsk betydning. Han ser den som toppen af kransekagen i et system, som i virkeligheden kun har til formål at sortere mennesker fra. Det gør man i en grad, hvor man forbryder sig mod sine internationale forpligtelser, mener han.

»I FN’s flygtningekonvention står der helt klart, at værtslandene skal sikre flygtninge hurtig, nem og lige adgang til statsborgerskab. Her gør man det modsatte. Det, der irriterer mig mest, er, at man sorterer dem fra, som måske har allermest brug for den tryghed og sikkerhed, som et statsborgerskab udgør,« siger han.

Danskerne kritiske

Danskernes holdning til indfødsretsprøven er splittet. På den ene side mener 66 procent af deltagerne i undersøgelsen, at man godt kan forlange grundlæggende viden om dansk kultur og samfundsforhold af personer, der søger om statsborgerskab. Men efter at have gennemgået prøven siger 48 procent, at spørgsmålene i prøven er irrelevante i forhold til det at skulle være dansk statsborger. 39 procent mener, de er for svære og dermed udgør en unødvendig barriere i forhold til statsborgerskab.

Uffe Østergaard, professor i europæisk historie på Handelshøjskolen i København (CBS) og forsker i nationalisme, forstår godt mønstret i svarene.

»Vi har den principielle holdning, at nationalfølelse og nationalt fællesskab er godt. Men den intellektuelle, boglige version, som prøven repræsenterer, har vi det ikke så godt med. Det er for folk, der spiller Trivial Pursuit. Vores forventninger til fællesskab går snarere på vaner, følelser, indstillinger og holdninger. Det er en hverdags-nationalisme, som er svær at omsætte til en færdighedsprøve,« siger han.

Uffe Østergaard har det personligt fint med, at man sætter folk, der ønsker at være med i det nationale fællesskab, på en prøve. Men som den er, afdækker indfødsretsprøven for eksempel ikke, om ansøgere går ind for demokratiske værdier. Den er efter hans vurdering ikke udformet hensigtsmæssigt.

»Ud fra det lighedsbegreb, der er i den danske forståelse af demokrati, kan man også godt argumentere for, at også fødte, danske statsborgere skal kunne bestå prøven,« mener han.

Oppositionen vil gå nye veje

Indfødsretsprøven, som vi kender den, vil ikke overleve et regeringsskifte, viser kritiske vurderinger fra både Socialdemokraterne og SF.

Socialdemokraternes indfødsretsordfører, Lennart Damsbo-Andersen, mener, at spørgsmålene skal drejes væk fra navnene på guldaldermalerne og over på samfundskendskab, og at prøven under alle omstændigheder er for svær. Det ser han understreget af de mange dumpede danskere.

»Prøven skubber til en social skævhed, fordi den tilgodeser folk, der er vant til at tilegne sig bogligt stof. Den siger intet om, hvorvidt folk er gode samfundsborgere og må ændres, så folk har en reel chance for at bestå,« mener han.

SF’s indfødsretsordfører, Hanne Agersnap, vil væk fra at teste alle og koncentrere sig om dem, de ikke har gået i dansk skole.

»Det er jo helt vildt, at man tester folk, der har gået i dansk folkeskole i en årrække. Og det vigtige må jo være evnen til at leve og fungere i det danske samfund – ikke den tilfældige og i mange tilfælde overflødige viden, den nuværende prøve er baseret på,« siger hun.