Hver femte dansker: Fik ydelse uden at have behov

Af

Hundredtusinder borgere har modtaget en ydelse fra det offentlige, de ikke selv mener, de havde behov for, viser ny undersøgelse. Specielt har mange modtaget en børnecheck, selv om de ikke havde behov for pengene. Flere politikere mener, at velfærdsmodellen behøver et serviceeftersyn. Modellen er dog med til at sikre bred opbakning til velfærdssamfundet, pointerer ekspert.

Foto: Foto: Scanpix, Lars Wittrock

OVERDOSIS Hver femte dansker har modtaget en eller flere velfærdsydelser fra det offentlige, som de ikke havde behov for. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for Ugebrevet A4.

Særligt børnechecken, der gives til forældre indtil deres barn er fyldt 18 år, havner ofte i lommerne på personer, der ikke selv mener, de har behov for pengene.

I en tid, hvor de offentlige kasser er trængte, vækker undersøgelsens resultater ikke begejstring hos politikerne på Christiansborg. Alene børnepenge, SU og boligstøtte koster hvert år samfundet 40 milliarder kroner - alligevel er politikerne forsigtige med at ændre på modellen, der eksempelvis udbetaler børnechecken uden at skele til familiernes økonomi.

Undersøgelsen viser også, at 36 procent af danskerne kunne finde på at sige ja til at modtage en ydelse fra det offentlige, som de havde ret til, men ikke har behov for.

Serviceeftersyn ønskes

Undersøgelsens resultater understreger, at velfærdssamfundet trænger til er serviceeftersyn, lyder det fra partierne i ’blå blok’.

Politisk ordfører fra Det Konservative Folkeparti Benedikte Kiær siger:

»Det viser, at der er behov for, at vi får set nærmere på den måde vores velfærdssamfund er skruet sammen på.«

Hun bakkes op af Ellen Trane Nørby, politisk ordfører fra Venstre.

»Mange betaler mere end halvdelen af deres indkomst i skat, og derfor føler de så også, at de har ret til nogle ydelser, som de måske ikke har behov for. Det er jo en kompensation for, at man betaler verdens højeste skat,« siger Ellen Trane Nørby.

Universelle ydelser et must

Hos Socialdemokraterne så man gerne, at borgernes skattekroner kun havnede hos personer, der har behov for hjælp. Magnus Heunicke, politisk ordfører for partiet, understreger dog, at det er et nødvendigt onde, når man har universelle velfærdydelser.

»Vi vil selvfølgelig gerne have, at der er færre, der modtager ydelser, som de ikke har behov for. Men jeg synes, det er acceptabelt, for det er en del af det at have universel velfærd,« siger han.

Et flertal af danskerne mener dog ikke, det er okay at modtage ydelser, man ikke har behov for. Knap 6 ud af 10 mener, at man bør sige nej til en økonomisk ydelse, man ikke har behov for, selv om man har ret til ydelsen.

Socialdemokraterne sendte i starten af 2012 et omfattende debatoplæg ’Danmark herfra og til 2032’ til diskussion blandt partiets medlemmer. Formålet med oplægget er, at medlemmerne frem til S-kongressen i september blandt andet skal diskutere, om der er råd til universelle velfærdsydelser i fremtiden. Magnus Heunicke siger:

»Socialdemokraterne vil fordomsfrit diskutere velfærdsamfundet, så vi kan bruge pengene endnu bedre. Selv om fire ud af fem får den ydelse, de har behov for, er der stadig en femtedel, hvor man kunne bruge pengene bedre.«

Skær ikke – omfordel i stedet

I Enhedslisten advarer man dog mod kun at give ydelserne til borgere med behov for hjælp. Politisk ordfører for partiet Johanne Schmidt-Nielsen siger:

»Jeg har altid syntes, at universelle ydelser er en god ting, fordi vi alle sammen betaler noget skat til fællesskabet, mens vi så alle sammen får adgang til velfærdsydelserne.«

Hun mener i stedet, man burde skabe mere omfordeling ved at regulere skatten på arbejde.

»Der skal ikke herske tvivl om, at vi går ind for omfordeling, men den klogeste måde at lave omfordeling på er jo via skatten. Jeg mener for eksempel, at man burde trække nogle af de skattelettelser tilbage, som blev givet til de allermest velhavende i vores samfund gennem de sidste 10 år.«

Hos De Konservative mener man også, at skatten er et oplagt værktøj. Her mener man dog ikke skatten skal op, men derimod ned.

»Det virker ulogisk, at man betaler en masse skat, og så får nogle af pengene tilbage i ydelser. Hvis man nu ikke beskattes så hårdt, kan det være, at der ikke er behov for de her ydelser. Vi skal i højere grad sørge for, at danskerne kan klare sig selv,« siger Benedikte Kiær.

Ellen Trane Nørby mener, en hævelse af skatterne blot vil få endnu flere til at trække flere ydelser ud af statskassen, selv om de ikke har behov for dem.

»Hvis man sætter skatterne yderligere op, tror jeg, at man vil opleve, at der er endnu flere, der vil sige ja til ydelser, de ikke har behov for. Når staten ligger beslag på ens penge, kan de føle, at de har ret til at trække noget den anden vej,« siger hun.

Målrettede ydelser forringer sammenhængskraft

At definere, hvem der har behov for ydelser, og hvem der ikke har, kan dog medføre, at nogle grupper stigmatiseres. Det mener Per H. Jensen, professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

»Det vil jo betyde, at man bliver nødt til at definere dem, som har behov for hjælp. Det betyder, at man risikerer at stigmatisere bestemte grupper i samfundet. Samtidig vil man også skulle indføre kontrol, fordi man skal kontrollere om folk rent faktisk har behov for ydelserne,« siger han

Per H. Jensen kan godt forstå, at en velfærdsstat baseret på universelle ydelser kan virke ulogisk, hvis man anskuer det fra et økonomisk synspunkt.

»Det er klart, det lyder dumt ud fra et økonomisk rationale, fordi pengene først tages op af borgernes lommer, og derefter fordeles igen blandt borgerne.«

Effekter overses

Per H. Jensen understreger dog, at man i debatten ofte overser, at systemet har positive effekter for samfundets sammenhængskraft.

»Ud fra en sociologisk og politologisk rationalitet giver det rigtig god mening, fordi det styrker medborgerskabsfølelsen og derved sammenhængskraften i samfundet,« siger han, og fortsætter.

»Når alle får de samme ydelser, betragter vi i højere grad hinanden som ligeværdige medborgere.«

Per H. Jensen understreger også, at ydelserne til borgere, som egentlig ikke har behov, skaber øget opbakning til velfærdsstaten.

»Forskningen viser, at i lande med målrettede ydelser falder opbakningen til velfærdstaten.

I de skandinaviske lande har alle en interesse i at bevare velfærdsstaten. Hvis man kun målretter ydelserne til borgere, der har behov, er det kun dem, som får de ydelser, der har en interesse i velfærdsstaten.«

Mange kunne undvære børnecheck

Mere end hver tiende dansker har ifølge undersøgelsen modtaget børnecheck, uden at have haft behov for pengene.

Ifølge Magnus Heunicke er netop børnechecken en ydelse, der diskuteres hos Socialdemokraterne. Flere partier på Christiansborg advarer dog mod at pille ved ydelsen.

Benedikte Kiær siger:

»Man får jo reelt en marginalskatstigning, som ikke er hensigtsmæssigt, fordi den vil ramme mange familier. Og det betyder, at man risikerer, at mange familier vil sige: ’Okay, hvis jeg bliver forfremmet, får mere i løn, eller tager ekstra timer på arbejdet, kommer vi over en bestemt grænse. Det gør vi ikke’.«

Ifølge Benedikte Kiær vil en indkomstafhængig børnecheck derfor have negative effekter på arbejdsudbuddet.

Samme melding lyder fra Venstre. Ellen Trane Nørby påpeger samtidig, at det kan være svært at finde ud af, hvor grænsen skal gå for, hvornår man har behov for at modtage ydelsen.

»En indtægtsregulering kan lyde sympatisk, men det svarer jo blot til, at man sætter skatten op for familierne. Og hvor skal grænsen gå? For en sygeplejerske og en gymnasielærer med to små børn vil det svare til, at de mister omkring 30.000 kroner om året. Det betyder altså bare, at deres skat sættes op, intet andet. Og så fratager man jo incitamentet for, at folk vil arbejde mere,« siger Ellen Trane Nørby.

Kan ramme fertilitet

I regeringens støtteparti, Enhedslisten, er man heller ikke begejstret for at pille ved ydelsen. Johanne Schmidt-Nielsen siger:

»Jeg synes det er mærkeligt, at det lige er de mest velhavende med børn, der skal betale. Hvorfor ikke hellere sige, at det generelt er de velhavende, som jo har fået store skattelettelser.«

Jørgen Goul Andersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, fraråder også at gøre børnechecken indkomstafhængig. Ud over, at det vil være det samme som at indføre marginalskat, kan det også gå ud over fertiliteten, mener han.

»Der er god grund til at frygte, at det vil sænke fertiliteten. Og den er lav i forvejen. Samtidig er det jo vilkårene for børnefamilier, som gør Norden nogenlunde attraktiv sammenlignet med andre lande,« siger Jørgen Goul Andersen.

Magnus Heunicke understreger, at Socialdemokraterne ikke har i sinde at indrette ydelsen på en måde, så borgerne mister incitamentet til at få børn.

En del af velfærdsstaten

Den universelle ret til at modtage velfærdsydelser har været et grundlæggende princip i velfærdsstaten siden 1920’erne, påpeger Jørgen Goul Andersen. Han er ikke overasket over, at så mange modtager hjælp uden at have behov for det.

»Det er jo heller ikke alle, der har behov for gratis lægehjælp, men det er nu engang en ret, som mange selvfølgelig benytter sig af.«

Han sammenligner velfærdsstaten med et forsikringsselskab.

»Velfærdsstaten er jo et stort kollektivt forsikringsselskab. Man betaler et bidrag, og til gengæld har du visse rettigheder. Man kan godt sige nej til boligstøtte, men det vil være det samme som, at sige at man skal sige nej til penge fra forsikringsselskabet, hvis man smadrer sin bil,« siger Jørgen Goul Andersen.