Hver femte dansker er for fed

Af

Danskerne bliver tykkere og tykkere, og for første gang viser en undersøgelse, at hver femte dansker nu er så overvægtig, at de ekstra kilo udgør en fare for helbred, levetid og arbejdsevne. Det svarer til, at 800.000 danskere i den arbejdsduelige alder er for fede. Synd for dem og dyrt for samfundet, siger forskere.

OVERVÆGT I Billund er der vækst. Firmaet BallGroup, der producerer tre tøjmærker til store piger, udvider med nye butikker i lige så rygende hast, som danske kvinder udvider buksevidden forbi en størrelse 42, der traditionelt er maksimum i almindelige tøjbutikker.

»Over de seneste 10 år har vi oplevet, at kvinder generelt bliver større, og flere tøjmærker udvider sortimentet til også at omfatte størrelse 44 og 46,« siger Ole Holm.

Han er administrerende direktør i BallGroup, der har ekspanderet sine forretninger for dametøj i store størrelser fra én butik i 2001 til 100 nordiske butikker i 2009. Alene 55-60 heraf er placeret rundt om i det danske land.

Succesen i Billund kommer ikke af ingenting. Flere end 800.000 danskere – eller 21,4 procent af befolkningen – i alderen 18-70 år er for fede. Alt for fede, viser en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 blandt 1.558 repræsentativt udvalgte danskere. Med et såkaldt Body Mass Index, BMI, over 30 er deres vægt årsag til en stærkt forøget risiko for en lang række følgesygdomme, forkortet levetid samt sygefravær og varigt tab af arbejdsevne.

Bekymrende, mener flere fedmeforskere og formanden for den forebyggelseskommission, som regeringen har bedt komme med forslag, der kan forebygge blandt andet overvægt.

»Hold da op! Hvis det er korrekt, at hver femte dansker i dag er svært overvægtig, så er udviklingen meget alarmerende,« siger formand for Forebyggelseskommissionen, Mette Wier, der i april offentliggør kommissionens anbefalinger.

Sammenlignet med den seneste undersøgelse fra Sundhedsministeriet, er andelen af svært overvægtige danskere steget fra knap 18 procent til 21,4 procent på bare to år. Fedmeforskere advarer mod at drage direkte sammenligninger mellem fedmeundersøgelserne, men tegner samstemmende et billede af en befolkning, der bliver federe og federe på rekordtid.

»Det er rigtig dyrt for samfundet, og så er det rigtig deprimerende at være tyk. Alligevel bliver der flere og flere fede danskere,« siger Sten Madsbad, professor i diabetes og fedme på Hvidovre Hospital.

Penge ud af vinduet

Mens hver tredje dansker ifølge undersøgelsen kan se sig i spejlet og konstatere et par kilo ekstra på sidebenene, bør hver femte dansker gøre mere end blot at se sig i spejlet. I takt med at antallet af svært overvægtige danskere med et BMI på over 30 øges, stiger udgifterne til medicin, hospitalsindlæggelser, udbetaling af pensioner og antallet af sygedage nemlig også.

»Der er sket en hurtig vækst i antallet af svært overvægtige. Den gruppe har øget risiko for sygelighed, og der er ingen tvivl om, at mange vil dø for tidligt. Det er et folkesundhedsproblem, som man skal være opmærksom på – både, fordi det er et problem for den enkelte, og fordi det er et problem for samfundet,« siger Knud Juel, forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed.

Svær overvægt er i dag årsag til 80 procent af alle diabetes 2 tilfælde. En nyere undersøgelse af diabetespatienter viste, at alene de 230.000 danskere, der i dag er diagnosticeret og i behandling for type 2 diabetes koster samfundet 13 milliarder kroner årligt i udgifter til hospitalsindlæggelser, medicin og indirekte omkostninger til blandt andet pensioner. Dertil kommer godt 150.000 potentielle patienter i form af danskere, der går rundt med sygdommen uden at være i behandling eller uden at vide det, og cirka 300.000 danskere, der har forstadiet til type 2 diabetes.

»Et stigende antal danskere kommer i behandling på grund af fedme, og det er meget dyrt at behandle diabetes. Det siger sig selv, at jo flere danskere der bliver overvægtige, jo dyrere er det for samfundet. Og det er ærgerlige penge at betale, for udgifterne ville ikke være der, hvis folk var normalvægtige,« siger Sten Madsbad, professor og læge på Hvidovre Hospital.

Fedme rammer skævt på tværs af både det geografiske og sociale landkort. Så når den kvindelige jurastuderende i midten af 20’erne træder ind af døren til sin lejlighed på Østerbro i København, er hun næppe forpustet af for mange kilo på sidebenene. Statistisk set er hun nemlig blandt de danskere, der har en normalvægt, mens den mandlige førtidspensionist på 45 år bosat på Fyn, sandsynligvis må døje med for højt blodtryk på grund af sin alt for høje vægt.

Øget ulighed i sundhed

Dellerne vokser i alle grupper i samfundet, men flest er fede blandt de kortest uddannede og dem, der står uden for arbejdsmarkedet.

Ugebrevet A4’s undersøgelse viser nemlig også, at over en tredjedel af førtidspensionisterne er svært overvægtige, mens det blandt de studerende på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser er færre end hver tiende, der døjer med et BMI på mere end 30.

Desuden er det fedest at bo i Sønderjylland eller på Fyn. Region Syddanmark bebos i snit af 26 procent svært overvægtige, mens Region Hovedstaden blot huser 17 procent fede indbyggere.

»Vi ser og vil fremover se en stigning i ulighed i sundhed. Vi har allerede set det på rygeområdet, hvor de, der er hurtigst til at kvitte smøgerne, er de højest uddannede. Det betyder, at den forventede levetid for befolkningen i gennemsnit øges, men den øges mindre blandt de lavest uddannede, der ikke holder op med at ryge. Man kan overføre den samme logik på fedme,« forklarer Knud Juel, forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed.

Også formanden for Forebyggelseskommissionen hæfter sig ved, at den sociale ulighed i sundhed stiger med antallet af svært overvægtige.

»De højt uddannede har flyttet sig i retning af en sundere livsstil, mens de lavest uddannede bliver mere og mere overvægtige,« siger Mette Wier.

Ifølge forskerne er det ikke mangel på viden om sund kost, motion og gode vaner, der er årsag til, at flere og flere danskere sprænger rammen for normalvægten. Derimod er sammenhængen mellem social arv og livsstil så stærk, at det ses på vægten.

»Når andelen af overvægtige fordeler sig så skævt, hænger det sammen med, at livsstil og vaner i utrolig høj grad er bestemt af den sociale klasse, man kommer til at tilhøre,« forklarer sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

Generne forsvarer sulet

Selv om rigtig mange danskere kæmper for at få vægten ned og slippe af med de ekstra kilo, er den ildevarslende nyhed fra forskerne, at når vægten først er tikket op i det fede felt, er det en næsten umenneskelig kamp mod biologien at tabe sig igen.

»Kroppen forsvarer fedtdepoterne ved at øge sultfølelsen og sætte stofskiftet ned. Det er næsten umuligt at tabe sig og holde vægttabet, når man først er blevet tyk,« siger læge Sten Madsbad.

Han suppleres af professor i ernæringsepidemiologi på Københavns Universitetshospital, Berit Heitmann.

»Vores gener er stort set de samme som dem, vi havde i stenalderen. Der løb vi rundt og brændte mange kalorier af på at skaffe mad nok, og derfor var det brugbart med gener, der holder sulet på kroppen. I dag har vi ikke problemer med at skaffe mad i den vestlige verden, men vi har stadig stenalder-generne. Vi har i dag kortlagt mellem 6.000 og 7.000 gener, der har betydning for overvægt og fedme, for eksempel gener, der bestemmer vores appetit, stofskifte, hvorvidt vi kan lide fysisk aktivitet og fed mad. Så længe vi har et fedmefremmende miljø omkring os, vil væksten af fedme formentlig fortsætte. Og indtil nu har vi ikke haft meget succes med at ændre på miljøet,« siger hun.

Forbud er vejen frem

Derfor mener formanden for Forebyggelseskommissionen og forskerne, at man skal øge indsatsen for forebyggelse frem for at vente med at sætte ind, til symptomerne på overvægt er tydelige. Og her er informationskampagner ikke tilstrækkeligt.

»Indtil nu har forebyggelsespolitik handlet meget om at informere og via frivillighedens vej hjælpe til selvhjælp. Men den indsats virker primært over for de højest uddannede og altså dem, der i virkeligheden har mindst brug for det,« siger Mette Wier.

Hun mener, at politikerne skal gribe til de mere upopulære metoder og blandt andet skride til forbud, restriktioner og beskatning af usunde fødevarer.

»Skattepakken er et skridt i den rigtige retning, men det er slet ikke nok. Der er stort set ingen sundhedseffekt af den lille øgede afgift på tobak og sodavand. Der skal skrues meget mere op, hvis man skal kunne mærke det på folkesundheden,« siger Mette Wier.

Hun peger på adskillige undersøgelser, der viser, at man ret sikkert kan forudsige, hvor meget forbruget går ned på visse fødevarer, når man skruer op for afgifterne.

Blandt forskerne er der opbakning til en skærpet politisk indsats på området.

»Tidligere har det været lidt tabuagtigt at tale om strukturelle tiltag, og vi har været meget forsigtige med at lave reguleringer. For eksempel var Danmark det sidste land i Europa, der indførte forbud mod rygning i S-togene. Så vi har ikke været særlig meget fremme i skoene der. Det betyder, at vi hele tiden er et skridt bagud, når det kommer til at indhente middellevetiden,« siger Knud Juel, forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed.