Hver anden unge falder fra erhvervsskoler

Af | @GitteRedder

På under ti år er frafaldet på erhvervsuddannelserne steget med ti procentpoint. Samtidig viser nye tal, at kun 17 procent af unge fra 9. og 10. klasse søger ind på erhvervsuddannelserne. Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd advarer om, at frafaldet ikke kan bekæmpes uden politisk vilje og bedre økonomi. Danske Erhvervsskoler påpeger, at finansloven skaber ny usikkerhed.

FRAFALD Først begyndte Jonas Mejsedal på transportlinjen for at blive lastvognschauffør. Men en træls knæskade satte en stopper for truckerdrømmen. Dernæst begyndte den unge vestjyde på en uddannelse som VVS-montør, men her spændte en manglende praktikplads ben for drømmen.

Så begyndte han sammen med 22 andre på elektrikergrundforløbet på EUC Vest i Esbjerg. Kun otte i klassen gik op til eksamen efter grundforløbet, mens de øvrige enten sprang fra, blev smidt ud eller ikke turde gå til eksamen. Heller ikke Jonas Mejsedal gik til eksamen.

»Jeg var slet ikke stærk nok bogligt til at blive elektriker, så jeg sprang fra, og nu er jeg i stedet i gang med at uddanne mig til bager,« fortæller han.

Med tre afbrudte erhvervsuddannelser vejer Jonas Mejsedal tungt i en alarmerende statistik: For ti år siden droppede knap fire ud af ti unge på erhvervsskolerne ud. Det tal er steget eksplosivt lige siden, og i 2007 sprang hver anden unge, der begyndte på en erhvervsuddannelse, fra.

Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) der, på baggrund af tal fra Undervisningsministeriet, har analyseret frafaldet på ungdomsuddannelserne. Samtidig viser tal fra Undervisningsministeriet at 4 ud af 10, der springer fra en erhvervsuddannelse, ikke indenfor de følgende ti år forventes at påbegynde en ny uddannelse. Kort sagt betyder det gigantstore frafald på erhvervsuddannelserne, at regeringen næppe når sit mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have en ungdomsuddannelse.

Direktør i AE Lars Andersen kalder det en katastrofe, at politikerne har ladet frafaldet stige så dramatisk uden for alvor at gøre noget ved det.

»Færre og færre unge får en ungdomsuddannelse, og det er stik imod regeringens egen målsætning. Hovedforklaringen er frafaldet på erhvervsuddannelserne, og derfor er det også på erhvervsskolerne, at regeringen bør sætte ind med fuld kraft,« siger Lars Andersen.

Formand for Erhvervsskolernes Elevforening Jonathan Simmel peger yderligere på, at politikerne ikke for alvor tager erhvervsuddannelserne seriøst og skader uddannelsernes image ved måden de italesætter uddannelserne på.

»Når politikerne taler om vidensamfund, taler de om universiteterne. Erhvervsuddannelserne rykker hele tiden et trin nedad og bliver ikke set som en del af løsningen«, siger Jonathan Simmel.

Mangel på praktikpladser

I sommeren 2009 søgte kun 17 procent af de unge fra 9. og 10. klasse ind på en erhvervsuddannelse, og det er et historisk lavt antal. I modsætning til de almene gymnasier, der har høj søgning og lavt frafald, er erhvervsuddannelserne altså ramt dobbelt – af lav søgning og højt frafald. I 2007 droppede ’kun’ 17 procent af de unge ud af det almene gymnasium og 27 procent droppede det tekniske gymnasium HTX.

Lars Andersen har flere forklaringer på, hvorfor frafaldet på erhvervsuddannelserne er steget, mens frafaldet på de gymnasiale uddannelser har ligget nogenlunde stabilt.

»Manglen på praktikpladser betyder, at mange må stoppe en uddannelse i utide og aldrig kommer i gang igen,« siger Lars Andersen og henviser til, at lukningen af skolepraktikken i en lang periode har skubbet yderligere til den triste frafaldsstatistik.

En anden årsag kan også være skolernes sociale miljø, forklarer han:

»Hvis du i forvejen er usikker og har problemer af den ene eller anden art, og der ikke tilbydes noget socialt fællesskab, mister mange modet,« siger han og understreger, at erhvervsuddannelsessystemet i dag skal samle alle op og dermed overbelastes erhvervsskolerne ofte af sociale problemer.

Formand for Danske Erhvervsskoler og direktør på EUC Vest Peter Amstrup mener, der er en tydelig sammenhæng mellem reformen af erhvervsuddannelserne i 2000 og det stigende frafald.

Individualiseringen af erhvervsuddannelserne under mottoet ’ansvar for egen læring’ var hård kost for mange unge, der forsvandt væk fra erhvervsskolerne. Samtidig betød reformen, at skolerne skulle optage stort set alle, uanset hvor forudsætningsløse de var eller hvor store sociale problemer, de havde med i bagagen.

»Fra at tilbyde faglige uddannelser er erhvervsuddannelsessystemet blevet en form for social opmagasinering. Enhver kan jo sige sig selv, at man så får enorme problemer,« konstaterer Peter Amstrup.

Tallene fra AE’s analyse kan han dog ikke genkende og henviser til, at mange skoler de senere år har fastholdt stadig flere unge på grundforløbet, så frafaldsprocenten er gået ned. Men selv med en begyndende nedadgående kurve, medgiver Peter Amstrup, at frafaldet på erhvervsskolerne stadig er for højt.

Den svage spiller

Formand for Erhvervsskolernes Elevforening Jonathan Simmel bruger regeringens nye finanslovsforslag for 2010 som eksempel på, at politikerne sjofler erhvervsuddannelserne. I finanslovsforslaget lægger regeringen nemlig op til, at en globaliseringspulje på 3,3 milliarder kroner skal fordeles til både uddannelse, forskning og innovation. Det bliver et hundeslagsmål, hvor Jonathan Simmel på forhånd tipper, at erhvervsskolerne er den svage spiller på banen, mens prestigefyldte forskningsinstitutioner og universiteter vinder.

»Det er den værste finanslov nogensinde i forhold til de problemer, erhvervsuddannelserne står overfor med frafald og færre unge, der gider søge ind på skolerne«, siger han.

Heller ikke direktøren i AE tror på, at regeringen kommer frafaldet til livs og når sin 2015-målsætning uden øgede bevillinger.

»Regeringen har fine målsætninger hvad angår ungdomsuddannelserne, men i bedste fald rører det sig ikke ud af stedet, og i værste fald går det ligefrem tilbage. Udviklingen går hånd i hånd med faldende bevillinger pr. elev, og skolerne er holdt i stram økonomisk snor. I den nye finanslov er der heller ikke udsigt til flere ressourcer«, siger han.

Også Peter Amstrup påpeger, at finansloven skaber usikkerhed om erhvervsskolernes økonomi.

»Frafaldet på erhvervsuddannelserne sker på grundforløbet, og der falder taxametrene. Den måde skolerne udsættes for besparelser på er uhyre uheldigt,« fastslår Peter Amstrup og peger på, at skolerne er afhængige af at få en pæn portion af den globaliseringspulje, der nu skal forhandles om.

Grum fremtid

Selv om Jonas Mejsedal fra Esbjerg vejer tungt i frafaldsstatistikken, pynter han til gengæld i en helt anden statistik. Nemlig den der viser, at 24 procent af de unge, der springer fra en erhvervsuddannelse, begynder på en ny faglig uddannelse efter et stykke tid. Og han er overbevist om, at han om et par år får et svendebrev som bager.

Som ekspert fra den virkelige verden oplever han, at skolen gør sit bedste for at formindske frafaldet. Men ekstra lærerressourcer og it i de svære boglige fag samt flere praktikpladser og skolepraktik vil ifølge Jonas Mejsedal mindske frafaldet.

Får regeringen ikke knækket frafaldskurven kalder Lars Andersen fra AE det fatalt:

»Vi vil komme til at mangle uddannet arbejdskraft og have et overudbud af ufaglært arbejdskraft. Det vil hæmme vores vækstmuligheder, men også bære kimen til større ulighed. For markedet vil jo reagere på, at vi har for få faglærte og for mange ufaglærte. Lønningerne vil ændre sig, og ufaglærte vil i højere grad udsættes for arbejdsløshed,« lyder fremtidsscenariet.