Hver anden offentlig leder frygter for sit helbred

Af | @IHoumark

Lederne af offentlige institutioner løber hurtigere og hurtigere, og hver anden frygter at gå ned med stress. Ledernes fortravlede hverdag smitter af på personalet og dermed på den service, der ydes til børn, ældre og syge. Fagfolk opfordrer forældre og politikere til at være varsomme med at stille flere krav til lederne.

STRESS Hvis lederen af dit barns børnehave eller chefen for din gamle fars plejebolig ofte brokker sig, så er det formentlig et tegn på, at vedkommende er stresset. Og hun er langt fra den eneste leder, der døjer med et usundt arbejdspres. Hver anden institutionsleder har inden for det seneste år været bekymret for at få skader på helbredet som følge af stress på jobbet. Det fremgår af en ny undersøgelse udført blandt 667 offentlige ledere af Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4 og Væksthus for Ledelse.

De mange stressede ledere får den erfarne stress-ekspert Bo Netterstrøm til at spidse ører. Han er administrerende overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Hospital, som har haft hundredvis af alvorligt stressede danskere i behandling.

»Der er noget galt, når hver anden af institutionslederne har problemer med stress. Det er et meget klart signal om, at her er noget, der skal reageres på,« siger Bo Netterstrøm.

Undersøgelsen omfatter primært ledere af daginstitutioner, skoler, døgninstitutioner og institutioner inden for ældreplejen, og den viser også, at kun en enkelt procent mener, jobbet som institutionsleder er blevet mindre stressende de seneste år.

Til gengæld erklærer 8 ud af 10 – helt præcis 83 procent – af lederne i undersøgelsen, at jobbet er blevet mere eller meget mere stressende de seneste år.

Og det billede kan Allan Andersen godt genkende. Han er forstander på en døgninstitution i Holstebro og formand for ledersektionen i fagforbundet Socialpædagogernes Landsforbund (SL).

»Vi har fået mere travlt med at dokumentere vores arbejde og vise, at vi er gode. Vi skal desværre også bruge mere tid på at være købmænd og ”sælge” vores pladser for at få penge ind,« siger Allan Andersen og tilføjer:

»Når jeg har travlt med alt det administrative arbejde, går det ud over det, som jeg synes er meget sjovere: At have fingrene nede i bolledejen og være en god coach og rådgiver for personalet.«

Ifølge overlæge Bo Netterstrøm forvolder stress ikke bare skader på den ramte. Den går også ud over omverdenen:

»Populært sagt: Stress smitter. Så når lederen er stresset, forplanter det sig ned i organisationen og i sidste ende til brugerne. Hvis lederen må sygemelde sig i længere tid på grund af stress, så stresser hun souschefen og det øvrige personale,« siger Bo Netterstrøm.

Alvorlige konsekvenser

For Henning Pedersen, formand for forbundet for pædagoger og klubfolk BUPL, er resultatet af A4’s undersøgelse heller ingen overraskelse.

»Jeg kan desværre godt nikke genkendende til billedet af, at mange ledere med pædagog-baggrund er stressede. Det viser sig blandt andet ved et stigende antal sager, hvor ledere bliver fyret, efter at de har været sygemeldt i lang tid som følge af dårligt, psykisk arbejdsmiljø,« siger Henning Pedersen.

Problemerne med et stort arbejdspres slår også igennem, når institutioner skal bruge nye ledere, mener Henning Pedersen:

»Stressede chefer er en af årsagerne til, at det er svært at rekruttere nye ledere til vuggestuer og børnehaver. Når personalet ser, hvordan lederen må kæmpe for at få hverdagen i institutionen til at hænge sammen, så mister de lysten til selv at blive chef.«

Og den halvdel af institutionslederne, der frygter for deres helbred som følge af stress og dårlige arbejdsforhold, har også noget at have frygten i. I hvert fald knækker stress en del af lederne så eftertrykkeligt, at de ender på invalidepension.

Ser man på pensionsselskabernes tilkendelser af invalidepensioner, tyder meget på, at antallet af stress-nedbrudte ledere er i vækst. Eksempelvis er tendensen klar hos Lærernes Pension, der forsikrer både lærere og skoleledere. Her er antallet af tilkendte invalidepensioner – givet på baggrund af psykiske skader – vokset fra 311 i 2002 til 1.577 i 2008. Det svarer til en femdobling på seks år.

Op i femte gear

Hvor forældre før i tiden kunne møde ledere af børnehaver og skoler, der havde god tid til at sludre og drikke kaffe, så møder forældrene altså nu oftere ledere, der er presset på tiden. Og det skyldes i høj grad, at lederne i stigende grad føler sig lænket til kontorstolen.

I undersøgelsen har lederne taget stilling til en række faktorer, der kan stresse dem i deres arbejdsliv. Og den absolut største årsag til stress er omfanget af papirarbejde på kontoret. Således peger 6 ud af 10 institutionsledere på kravet om opgørelser, registreringer og dokumentation som den største stressfaktor.

Kravene om dokumentation har taget overhånd og er for en dels vedkommende overflødige og unødvendige, mener institutionslederne. Og det er i øvrigt et administrativt arbejde, som mange ikke føler sig ordentligt uddannet til at udføre. Herom siger forstander Allan Andersen og formand for SL’s ledersektion:

»Gruppen af institutionsledere skal blive bedre til at stille modspørgsmål hver gang, vi bliver mødt med nye krav om dokumentation. Hvad skal dokumentationen bruges til? Hvad forventes der af os? Og så videre. Vi skal sige fra, når politikere og kommuner går over gevind på baggrund af enkelt-sager.«

Den næststørste stressfaktor er ifølge undersøgelsen problemer med at overholde budgetterne, som presser knap halvdelen af lederne. Og ligesom omfanget af dokumentation synes at vokse og vokse, er der ifølge Henning Pedersen fra BUPL ingen udsigt til, at det økonomiske pres vil tage af.

»I mange kommuner er budgetterne for daginstitutionerne år efter år blevet udhulet. Det har gjort hverdagen sværere for lederne, for hvordan skal de med færre ressourcer leve op til alle forventningerne fra forældre, forvaltninger og politikere,« spørger Henning Pedersen.

Til gengæld ligger de færreste ledere søvnløse om natten, fordi de har problemer med deres nærmeste i arbejdsdagen. Således fortæller kun hver tiende, at de bliver stresset af deres forhold til personalet eller brugerne af institutionen.

Sundt at tale om stress

En af måderne at afhjælpe stress på chefkontorerne er at vise interesse for lederne, mener stress-ekspert Bo Netterstrøm, og siger:

»De kommunale forvaltningschefer bør oftere forlade rådhusene og komme ud på institutionerne og tale med lederne. Det er meget opslidende for lederne, hvis de ikke får opbakning fra rådhusets side.«

Det savner dog kun otte procent af institutionslederne ifølge undersøgelsen, mens to ud af tre ledere oplever, at de har opbakning fra forvaltningen til at udføre deres arbejde.

En af de forvaltningschefer, der arbejder med at komme den farlige stress til livs, er Per B. Christensen. Han er børne- og kulturchef i Næstved Kommune og formand for den landsdækkende Børne- og Kulturchefforening.

»Det skal være tilladt i al offentlighed at tale om stress. Eksempelvis havde vi forleden en konference for alle daginstitutionsledere og deres bestyrelsesformænd, hvor temaet var stress og arbejdsmiljø. Et af emnerne var forholdet mellem forældre og ledere, og hvordan man undgår, at lederne får stress af forældrenes forventninger,« siger Per B. Christensen.

Han mener, at forvaltninger og deres politiske chefer skal være mere varsomme med at stresse lederne ved at stille krav om alt muligt papirarbejde og kun bede om oplysninger, når det er relevant. Han har også et andet forslag til bekæmpelse af stress:

»Det kan være et noget ensomt job at være leder af en institution, og de må ofte tumle med problemer alene. Derfor kan det være frugtbart, hvis lederne får en anden chef eller en coach, som de kan sparre med,« siger Per B. Christensen.