Hver anden medlem af regeringens kommissioner er lobbyist

Af Katrine Birkedal Christenen

Næsten halvdelen af de medlemmer, der udpeges til regeringens rådgivende udvalg og kommissioner er lobbyister. Det viser en omfattende kortlægning, Ugebrevet A4 har foretaget. Særlig mange poster har den borgerlige regering tildelt erhvervslivet. »Kammerateri,« siger Socialdemokraterne.

SMAGSDOMMERE Da Anders Fogh Rasmussen indledte sit korstog mod ’smagsdommere’ og ’eksperttyranniet’, blev det til lidt af en hjertesag for den daværende statsminister. Men siden VK-regeringen tiltrådte i 2001 har den ikke holdt sig tilbage – tværtimod har regeringen nedsat mindst 315 beslutningsforberedende udvalg og kommissioner. Og nu viser en helt ny kortlægning fra Ugebrevet A4, at hvert femte kommissionsmedlem er fra erhvervslivet.

Socialdemokraterne anklager nu den borgerlige regering for samme brøde, som de selv så ofte fik skudt i skoene af forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), da S havde regeringsmagten: Kammerateri af værste skuffe. Den borgerlige regering har nemlig udpeget så mange af erhvervslivets repræsentanter til kommissioner og udvalg i deres regeringsperiode, at hver femte ’smagsdommer’ varetager virksomhedernes behov og bekymringer.

Ser man nærmere på sammensætningen af medlemmerne i 93 nedlagte kommissioner og udvalg, fremgår det at næsten halvdelen af alle medlemmerne repræsenterer særinteresser – altså er de lobbyister fra både erhvervsliv, fagbevægelse, humanitære organisationer, arbejdsgiverorganisationer og almene interesseorganisationer.

Det viser en omfattende kortlægning foretaget af Ugebrevet A4, der omfatter 1.221 regeringsudpegede medlemmer af beslutningsforberedende råd, udvalg og kommissioner fra 2001 til 2009.

Erhvervslivet er i særklasse bedst repræsenteret. Banker, butikker og brancheorganisationer har tilsammen 22 procent af alle poster i de kommissioner og udvalg, Ugebrevet A4 har undersøgt. Fagbevægelsen har til sammenligning fået knap seks procent af posterne.

»Det er kammerateri, og der er ingen tvivl om, at den nuværende regering går meget vidt. Kortlægningen her bekræfter den oplevelse, man allerede har: erhvervslivet har meget stor påvirkning på regeringen,« siger Benny Engelbrecht, folketingsmedlem for Socialdemokraterne.

Hos de konservative finder politisk ordfører Henriette Kjær det helt useriøs at kalde medlemssammensætningen for kammerateri.

»Jeg kender stort set ingen af kommissionsmedlemmerne,« siger hun og tilføjer:

»De seneste år har der været både Velfærdskommission, Skattekommission, Arbejdsmarkedskommission og Globaliseringsråd, og det er utroligt erhvervsrettet, og derfor er det helt, helt naturligt, at vi hører erhvervslivet, som bliver berørt af de ændringer vi påtænker.«

Ifølge flere af de forskere, der har undersøgt forskellige regeringers brug af kommissioner og beslutningsforberedende udvalg gennem tiden, er den måde, den nuværende borgerlige regering bruger kommissioner og udvalg ikke meget anderledes end den foregående socialdemokratiske regerings. Det, der imidlertid er anderledes med borgerlige regeringer, er ifølge professor Asbjørn Sonne Nørgaard fra Syddansk Universitet, at erhvervslivet er dem, der høres mest.

»Borgerlige regeringer har generelt haft en tendens til at inddrage interesseorganisationer mindre i lovgivningsprocessen end Socialdemokratiske regeringer. Undtagen erhvervslivet. Det er den interesse, borgerlige regeringer er gladest for at høre, og det gælder, så vidt vi kan bedømme, også denne regering,« siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Strategi frem for sandhed

Erhvervslivets mange virksomheder og brancheorganisationer sidder på hver anden af de poster, som regeringen har tildelt organisationerne i deres kommissioner og udvalg. Det er ikke så mærkeligt, forklarer forskerne. En kommission er nemlig ikke sat i verden for at levere sandheder, men for at hjælpe regeringen i et politisk strategisk spil.

»Kommissioner bliver altid nedsat med et politisk formål. Ingen regering gør det ud i tågerne. man har altid et politisk formål, ellers bliver de ikke nedsat,« forklarer Asbjørn Sonne Nørgaard.

Når regeringen nedsætter et ekspertudvalg er outputtet sjældent resultat af uafhængig ekspertise, men snarere af et kompromis mellem interesser, forklarer professor Jørgen Grønnegård Christensen fra Aarhus Universitet.

»Ekspertudvalg er et politisk valg. De giver et indtryk af, at der nu kommer et forslag og nogle tanker, der er arbejdet godt og grundigt igennem og bygger på et stort analysegrundlag. Og det giver sig indtryk af, der kan være en vis upartiskhed. Og det er der, kæden hopper af, for interesseorganisationer har nok en stor indsigt i deres område, men deres vurderinger afhænger af deres egen syge moster,« siger Jørgen Grønnegård Christensen.

De uafhængige eksperter – der altså tilfører kommissionerne og udvalgene det, som Asbjørn Sonne Nørgaard kalder et ’skær af objektivitet’ – udgør samme andel af medlemmerne i regeringernes kommissioner og udvalg, som erhvervslivet. Nemlig knap 20 procent. Det får Socialdemokraternes Benny Engelbrecht til at fnyse:

»Det er godt nok ikke mange eksperter i ekspertudvalgene,« siger han.

Tilbage i januar 2002 lovede Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale befolkningen et opgør med eksperterne og smagsdommerne.

»Regeringen vil fjerne overflødige råd og nævn og institutioner. Det bliver en meget omfattende sanering,« sagde han.

I dag giver Socialdemokraterne ikke meget for den daværende statsministers sanering.

»Da Anders Fogh Rasmussen sagde, at smagsdommerne skulle væk, var det nok mest af alt sammensætningen af dem, han var utilfreds med,« siger Benny Engelbrecht.

Når eksperterne alligevel ikke er smidt helt ud af den borgerlige regerings udvalg, skyldes det, at uafhængige eksperter giver kommissionernes anbefalinger eller forslag en legitimitet. Som Peter Munk Christiansen, professor ved Aarhus Universitet, forklarer:

»Eksperter er ideelt set gode, fordi de ikke varetager nogen særinteresser, og de repræsenterer ekspertviden. Man har dem med af to grunde: Dels fordi det må antages, de er relativt kloge mennesker, der bidrager med god viden som input, og dels fordi man gerne vil signalere en eller anden form for rationalitet. Eksperternes rolle er at legitimere, at det her er en fornuftig og ædruelig måde at løse problemerne på,« siger han og tilføjer:

»Ulempen er, at det ikke altid er sandheden eller ekspertviden, der bliver mest efterspurgt. Der bliver jo lavet masser af løsninger, der strider imod – ikke bare ekspertviden – men også sund fornuft. Og det gør der, fordi kompromiser ofte tilfredsstiller meget tunge interesser, men kompromiser tilfredsstiller sjældent sandheden.«

Vigtigt at inddrage lobbyister

Kompromiserne tilfredsstiller altså kort sagt lobbyisterne, der deltager i regeringens beslutningsforberedende udvalg. Lobbyisterne har dobbelt så mange medlemspladser som de uafhængige eksperter, og det overrasker ikke forskerne.

Peter Munk Christiansen, der har undersøgt regeringsudpegede kommissioner over tid, har observeret, at det er værdifuldt for en regering at integrere interesseorganisationerne i beslutningsprocessen.

»Det er en god form, fordi du hører de vægtige interesser i samfundet, de repræsenterer, ligesom man i én eller anden grad får dem forpligtet på resultatet. Og på den anden side kan de også sige fra og sige, at de ikke er enige,« forklarer Peter Munk Christiansen og tilføjer, at der også kan være ulemper forbundet med at inddrage interesseorganisationerne.

»De er der ikke for samfundets skyld, men alene for deres egen skyld. Det vil sige, man skal være meget opmærksom på, at de selvfølgelig forfølger særinteresser – og særinteresser er vigtigt at vogte sig for.«

Én af dem, der vogter sig, er folketingsmedlem fra Enhedslisten Per Clausen, der ikke langer ud efter interesseorganisationerne i al almindelighed.

»Jeg tager til efterretning, at dem, der finansierer Venstres og de konservatives valgkampe, også er dem, man lytter til, når man nedsætter kommissioner. Havde vi haft en socialdemokratisk regering, og der havde været et lille overtal af fagbevægelsen, så havde de borgerlige hylet op om kammerateri. Nu hedder det vel vennetjenester, når vi er blandt borgerlige. Men det afgørende er, at regeringen orienterer sig entydigt mod erhvervslivets interesser, når der skal laves lovgivning i Danmark,« siger Per Clausen.

Et godt sted at være

Men spørgsmålet er, om særinteresserne spiller en afgørende rolle på regeringens endelige udformning af forslag og initiativer. Det mener forskerne er svært at svare entydigt på. Som Peter Munk Christiansen fra Aarhus Universitet siger:

»Der er som regel altid meget stor interesse knyttet til at blive repræsenteret og masser af forsøg på at prøve at blive udpeget. Det kan være, fordi man spiser gode middage eller drikker dyr rødvin, men det tror jeg ikke er forklaringen. Jeg tror, forklaringen er, at hvis man vil søge at påvirke forberedelsen af en politiske beslutning, så er det her nok et godt sted at være.«

Et godt sted at være, hvis man gerne vil fremme erhvervslivets synspunkter, er Økonomi- og Erhvervsministeriet, Videnskabsministeriet og Miljøministeriet, der alle er ministerier, som vedtager mange beslutninger, der vedrører erhvervslivets interesser. Og netop de tre ministerier har også flest udvalgsmedlemmer fra erhvervslivet. Men det er ikke odiøst, siger forskerne.

»Erhvervslivets repræsentanter vej­er godt til i sammensætningen af medlemmerne. Men der skal man se på, hvad det er, de beslutningsforberedende udvalg beskæftiger sig med. Det er alle de områder, hvor der er erhvervsregulering. Så det er helt forventeligt,« siger Jørgen Grønnegård Christensen fra Aarhus Universitet.

Ifølge professor Peter Munk Christiansen vil sammensætningen formodentlig heller ikke være anderledes, hvis Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt sad for enden af regeringsbordet.

»Der er ingen grund til at tro, at regeringens farve spiller nogen større rolle,« siger han.