Hver anden kommune klar til jobformidling

Af Torben K. Andersen, freelancejournalist

Næsten halvdelen af landets kommuner har planer om et langt tættere samarbejde med arbejdsformidlingen for at skaffe folk i job og har søgt om penge fra en pulje på 30 millioner kroner. Dermed er regeringens planer om et enstrenget jobsystem ved at blive overhalet indenom. Forude lurer barsk magtkamp.

En grundlæggende forandring af landets jobformidling er i al ubemærkethed i fuld gang. Knap halvdelen af landets kommuner har planer om et langt tættere samarbejde med arbejdsformidlingen for at skaffe ledige hurtigere i job og give virksomhederne den nødvendige arbejdskraft.

Kommunerne har planer om for eksempel at oprette særlige jobhuse med medarbejdere fra både kommune og arbejdsformidling. Derved skal ledige fremover kun henvende sig ved én skranke, uanset om de er på kontanthjælp eller er medlemmer af en a-kasse og dermed har ret til dagpenge.

Virksomhederne undgår også at blive rendt på dørene af jobkonsulenter fra både AF og kommunen på jagt efter job til ledige. Den indsats skal nu koordineres langt bedre. Og så skal det være slut med den store forskel på visitationen af folk afhængig af, om de er inden for det kommunale system eller arbejdsformidlingen. Fremover skal der ske en grundigere og mere ensartet visitation.

Dermed er regeringens overvejelser om at indføre et enstrenget jobsystem i stil med det hollandske ved at blive overhalet indenom af de mange kommunale eksperimenter og forsøg.

Ansøgere i kø

For godt en uge siden udløb fristen for at lægge billet ind på penge fra en pulje på 30 millioner kroner, som regeringen har afsat i forbindelse med arbejdsmarkedsreformen »Flere i arbejde«, og som skal bruges til særlige perspektivrige forsøg på tættere samarbejde mellem kommunerne og AF.

Da fristen udløb, var der kommet otte konkrete ansøgninger. Dertil kommer yderligere 38 tilkendegivelser fra alle egne i landet om, at man har planer om et samarbejde. De vil også komme i betragtning til at få del i den økonomiske pulje. Mange af jobplanerne involverer flere kommuner. Alt i alt er 123 af landets kommuner interesserede i at skabe et tæt samarbejde med AF. Dertil kommer, at der allerede er etableret fælles jobcentre en række steder i landet, som ikke har søgt om at få del i pengene.

Puljen på de 30 millioner kroner er derfor peanuts i forhold til den kolossale interesse for at få prøvet kræfter med den enstrengede jobformidling.

Alle AF-regioner er repræsenteret i bunken, og de mange kommunale projekter kommer ikke bag på specialkonsulent Jens Folman fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

»Kommunerne har set, hvilken vej vinden blæser. Det er et godt forsøg, hvorfra der kan hentes viden og erfaringer med henblik på at designe fremtidens enstrengede jobsystem,« siger Jens Folman.

Greve viser vej

Greve er et eksempel på den nye form for jobformidling. Her blev der faktisk skrevet arbejdsmarkedspolitisk danmarkshistorie i sidste måned, da det nye Center for Job- og Erhvervsservice officielt blev indviet af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Greve er også den hidtil eneste modtager af penge fra regeringens pulje på de 30 millioner kroner.
Det er første gang, at man i et officielt samarbejde mellem det private erhvervsliv og det offentlige samler jobformidlingen for både kontanthjælpsmodtagere og medlemmer af a-kasser. Målet er både at skaffe ledige i job og sikre, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for på den bedst mulige og effektive måde.

citationstegnDet er jo absurd, at vi sidder her på rådhuset med en database over de ting, som rører sig ude i virksomhederne, mens arbejdsformidlingen sidder 500 meter herfra med en anden database.  Mogens Pedersen, souschef i Ringkøbing Kommune

Afdelingschef i Greve kommune, Lars Kunov, forventer sig meget af det nye forsøg.
»Det er min opfattelse, at det her er fremtidens form for jobmidling. Jeg tror, det bliver en permanent ordning. Der er stor interesse for ordningen, og der har været meget positiv respons fra erhvervslivet,« siger Lars Kunov.

Det nye center er etableret i samarbejde mellem Greve kommune, AF-Greve og Erhvervscenter Greve som et toårigt forsøg. Arbejdsformidlingen og kommunen bidrager med stort set lige mange medarbejdere – henholdsvis 12 og 11 – mens to medarbejdere kommer fra erhvervscentret.

Centret holder til i AF-Greves gamle lokaler. Men det kommer ikke til at smitte af på hele kulturen for det nye jobcenter, understreger Lars Kunov.

»Arbejdsformidlingen og det kommunale system har haft forskellige metoder til at løse opgaverne på og har haft to forskellige kulturer. Men det handler om at finde det bedste i begge systemer. Det er en løbende proces. Og man er allerede nu ved at finde hinanden i dette samarbejde,« siger Lars Kunov.

Det nye center har fået godt to millioner kroner fra regeringens særlige pulje.

Banker på de samme døre

Ringkøbing er også langt fremme med planer om at oprette et fælles beskæftigelseshus i byen. Her venter man i disse dage spændt på at få svar fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om, hvor vidt man får del i den økonomiske pulje til at føre planerne ud i livet. Ansøgningen lyder på tre millioner kroner.

Souschef Mogens Pedersen fra Ringkøbing Kommune har store forventninger til det nye projekt. Han forudser, at AF Ringkøbing og kommunen kan lære meget af hinanden. AF vil formentlig være bedst klædt på til hele arbejdet omkring jobformidling, mens de kommunale sagsbehandlere har større erfaring med de noget tungere grupper som for eksempel stofmisbrugere.

Samtidig undgår man, at jobkonsulenterne kontakter de samme virksomheder i jagten efter at skaffe ledige i job.

»Det er jo absurd, at vi sidder her på rådhuset med en database over de ting, som rører sig ude i virksomhederne, mens arbejdsformidlingen sidder 500 meter herfra med en anden database. Vi forventer, at vi får flere i varig beskæftigelse, og at det sker hurtigere end i dag,« siger Mogens Pedersen.

Hvis alt går efter planen, bliver der ansat 45 mennesker i det nye jobhus, hvoraf de 10 kommer fra arbejdsformidlingen. Det nye jobhus skal ikke blot hjælpe dagpengemodtagere og ledige på kontanthjælp. Det skal tage sig af en bred vifte af folk som revalidender, udlændinge, fleks- og skånejobbere og sygedagpengemodtagere.

Særlige indsatsområder

Andre steder i landet som for eksempel Århus og Odense omfatter projektet en del af kommunen.

I Århus handler det om den vestlige del af byen med blandt andet Gjellerup-kvarteret. Et område, som er kendetegnet ved høj ledighed blandt især flygtninge og indvandrere samt lav indkomst.
Denne udvikling vil de kommunale politikere nu have vendt. De er gået sammen med AF-Århus for at oprette et særligt jobhus i Århus Vest i et forsøg på at skaffe flere folk i varige job.

Socialrådmand Flemming Knudsen (S) er en varm tilhænger af forsøget.

»Nogle ser rødt, når de hører om det enstrengede jobsystem. Men det handler om at trække på samme hammel. Det er nok ikke specielt nyt. Men det er nyt, at man gør det. Og det burde man

også for længst have gjort,« siger Flemming Knudsen.
I Odense vil man gerne etablere et tilsvarende initiativ. Kommunen og AF-Fyn har søgt om seks millioner kroner til et særligt samarbejdsprojekt i den østlige del af byen med fokus på Vollsmose. Det nye projekt bygger blandt andet videre på erfaringerne med den såkaldte Job- og Vejledningsbutikken, der ophører ved årets slutning.

»Jeg forventer at få afprøvet det enstrengede jobsystem, så dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kun skal henvende sig et sted,« siger chef for aktiverings- og kontanthjælps sektoren i Odense kommune, Jørgen Peter Holst.
Det nye projekt får i givet fald mellem 15 og 20 medarbejdere.

Vestsjælland sætter turbo på

Det er ikke nyt, at kommunen og arbejdsformidlingen samarbejder for at skaffe ledige i job. Det gør de allerede i dag mange steder i landet. Et eksempel er de såkaldte formidlingsenheder, hvor ansatte fra kommunen og AF arbejder sammen.

citationstegnNogle ser rødt, når de hører om det enstrengede jobsystem. Men det handler om at trække på samme hammel. Det er nok ikke specielt nyt. Men det er nyt, at man gør det. Og det burde man også for længst have gjort Flemming Knudsen, Socialrådmand i  Århus Kommune.

Men der findes kun yderst få eksempler på et tæt dagligt samarbejde, hvor de to forskellige systemer har fælles hus, fælles visitation og fælles kontakt til virksomhederne.

Det skal der nu laves om på med de nye arbejdsmarkedscentre. Og her kan Vestsjælland også vise sig at blive et af foregangseksemplerne. Måske vil hele regionen blive den første i landet, som er dækket ind af lokale arbejdsmarkedscentre, hvor AF og kommunerne har slået pjalterne sammen.

Da Korsør kommune begyndte at samarbejde med arbejdsformidlingen for et par år siden, skete det mere af nød end på grund af en stor forkromet beskæftigelsesplan. AF-kontoret i Korsør var nemlig i overhængende fare for at måtte dreje nøglen om af sparehensyn og overlevede kun ved at dele kontorfællesskab med den kommunale beskæftigelsesafdeling. I dag kører samarbejdet på højeste gear, og der bliver udvekslet kompetencer på kryds og tværs.

Det samme sker i Kalundborg. Her gik kommunen og arbejdsformidlingen sammen sidste efterår for at oprette et fælles jobhus, så folk kun skal henvende sig ved én skranke.

Og der er flere konkrete planer i støbeskeen i den vestsjællandske region, hvor en håndfuld kommuner vil gå sammen for at få sat yderligere gang i det enstrengede system med AF.

Magtkamp lurer om hjørnet

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har ikke lagt skjul på, at han er begejstret for det enstrengede system. Ganske vist lykkedes det ikke ministeren at få fusioneret de to systemer i et hug under de politiske forhandlinger sidste år. Men puljen på de 30 millioner kroner og appellen om at sætte forsøg i gang har fået kommunerne ud af starthullerne.

Det har formentlig også hjulpet gevaldigt på hele processen, at LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) for nylig blev enige om et sæt retningslinjer for, hvordan samarbejdet mellem kommunerne og AF kan gennemføres i praksis. En markant modstand fra for eksempel LO mod hele ordningen kunne blokere for mange af projekterne om fælles jobformidling og sætte alvorlig grus i maskineriet.

»Pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen i RAR« hedder det fælles papir fra sidste måned, som er underskrevet af LO-sekretær Harald Børsting og arbejdskraftschef Tina Voldby fra DA.

Hvis det står til DA og LO, skal RAR (de Regionale Arbejdsmarkedsråd) påtage sig en hovedrolle og være initiativtager til at få etableret nye samarbejdsmodeller med kommunen.

Også Kommunernes Landsforening (KL) er ved at ruste sig til den forestående magtkamp. For hvor skal fremtidens enstrengede jobsystem forankres? KL mener at have det største kendskab til de ledige og lokale virksomheder og står også i dag for op imod halvdelen af beskæftigelsesindsatsen. Så derfor vil KL gerne have systemet forankret hos dem.

Regeringens strukturkommission vil komme med sit bud på sagen senere på året.