Hver anden indvandrer uden job

Af | @MichaelBraemer

Kun 47 procent af alle indvandrere og efterkommere i Danmark er i beskæftigelse. Ledigheden blandt indvandrere er faldet siden 1994, til gengæld står færre til rådighed for arbejdsmarkedet.

Integrationen af indvandrere og efterkommere på det danske arbejdsmarked udfordres på to fronter: Flere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og endnu flere af de arbejdssøgende skal i job. Det fremgår af »Årbog om Udlændinge 2002 – Status og udvikling«, som Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration netop har udgivet.

Arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere i Danmark er faldet fra 40 procent i 1994 til 16 procent i 2001. Men samtidig er den andel, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, skrumpet ind. I dag står kun 53 procent af alle indvandrere og efterkommere fra tredjelande til rådighed for arbejdsmarkedet mod 80 procent af danskerne. 47 procent af indvandrere og efterkommere har arbejde mod 76 procent af danskerne. Det er især kvinderne fra tredjelande, der står uden for arbejdsmarkedet. Af dem er kun 38 procent til rådighed for arbejdsmarkedet mod 73 procent af danske kvinder og 58 procent af kønsfællerne fra Norden, EU og Nordamerika.

Oprindelseslandet betyder meget for, hvilken tilknytning indvandrere og efterkommere har til det danske arbejdsmarked. Langt den laveste tilknytning finder man blandt indvandrere og efterkommere fra Somalia, Irak og Jugoslavien, hvor kun godt hver femte står til rådighed for arbejdsmarkedet. I den modsatte ende af skalaen finder man indvandrere og efterkommere fra Vietnam, Polen, Sri Lanka og Kroatien. Her er det kun 4 ud af 10, der står uden for arbejdsmarkedet. Langt størstedelen er kun midlertidigt uden for arbejdsstyrken, fremgår det af årbogen. Det drejer sig om ledige, der har taget orlov, personer i aktivering og kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed.

11 procent af de beskæftigede indvandrere og efterkommere er selvstændige. Det er en større andel end blandt danskere, hvor kun syv procent er selvstændige. Men hvor danske selvstændige gennemsnitlig tjener 31 procent mere end danske lønmodtagere, er indkomsten for selvstændige indvandrere 11 procent lavere end for indvandrere i lønmodtagergruppen.

Manglen på dansk kompetencegivende uddannelse er en væsentlig barriere for indvandrerne i forhold til det danske arbejdsmarked, fremgår det af årbogen. Kun 12 procent af mænd og 9 procent af kvinder fra tredjelande har fuldført en dansk uddannelse. Uddannelser i oprindelseslandet forbedrer ikke i nær så høj grad deres chancer for at komme i arbejde.

Ved årsskiftet var der i alt 415.331 indvandrere og efterkommere i Danmark. Det svarer til 7,7 procent af befolkningen mod 7,4 procent året forinden. Indvandrere og efterkommere fra tredjelande – lande uden for Norden, EU og Nordamerika – udgjorde ved årsskiftet 5,8 procent af befolkningen.