Hver anden dansker vil anmelde sin nabo

Af
Gitte Skov

Sidste år hentede danske kommuner 400 millioner kroner hjem på at afsløre snyd med offentlige midler, blandt andet ved at bede borgerne hjælpe med at anmelde naboer og bekendte. Og det gør danskerne med glæde. En helt ny undersøgelse viser nemlig, at danskernes opbakning til anmeldere af socialt bedrageri er massiv. Kommunerne jubler, men ekspert er rystet.

LITTLE BROTHER Egentlig er det slet ikke nemt at anmelde sin nabo for at snyde med sin førtidspension eller ægteskabsstatus. Det ved Peter Møller, leder af Frederiksberg Kommunes kontrolteam, alt om. Når han har en borger i røret, der vil melde en nabo, en ven eller sågar en søster, så tager det ofte lang tid for folk at få ordene frem. De skal lige overbevise sig selv og Peter Møller om, at det nu også er det rigtige at gøre.

Men spørger man danskerne, så er der ingen grund til at tøve. Mere end halvdelen siger nemlig i en ny undersøgelse for Ugebrevet A4, at det er helt i orden at anmelde naboen for socialt bedrageri. Og kun knap hver sjette finder det decideret forkert at anmelde hinanden for socialt bedrageri, viser undersøgelsen, der er foretaget blandt 1.012 repræsentative danskere af YouGov for Ugebrevet A4.

Undersøgelsen dokumenterer ikke alene en udbredt accept blandt danskerne af at anmelde socialt bedrageri. Hver anden svarer også, at de selv ville melde det til kommunen eller politiet, hvis de opdagede socialt bedrageri.

Kommunerne har ellers de seneste måneder mødt kritik fra eksperter og borgere, efter det kom frem, at en lang række kommuner har oprettet hjemmesider eller telefoner, hvor borgerne anonymt kan anmelde, hvis de opdager, at en medborger snyder med sociale ydelser. Blandt andet derfor glæder det lederen af kontrolteamet på Frederiksberg, Peter Møller, og andre kommunale repræsentanter, at opbakningen til kommunernes indsats er så stor blandt danskerne, som A4’s undersøgelse viser.

»Det er meget svært og grænseoverskridende at anmelde et andet menneske for socialt bedrageri. Derfor er det et meget højt tal, at hver anden dansker ville anmelde sin nabo. Et eller andet sted er det en god nyhed, for jeg er voldsom modstander af socialt bedrageri. Jeg ved, hvor mange penge der bliver stjålet fra de offentlige kasser som i stedet kunne bruges til noget andet,« siger Peter Møller, der ikke bare dagligt tager imod borgernes anmeldelser af socialt bedrageri, men også selv har prøvet at anmelde en bekendt for at snyde med de offentlige midler.

Hamrende ubehageligt

Det er Peter Møller langt fra alene om. Hver anden dansker vil anmelde det, hvis vedkommende fandt ud af, at nogen snød med førtidspension, børneydelser eller havde falsk adresse. Det ryster centerleder og professor i politisk sociologi ved Copenhagen Business School (CBS) Lars Bo Kaspersen.

»Det at anmelde hinanden vil på den lange bane underminere tilliden til staten og tilliden til hinanden. Hvis man decideret fra statens side opfordrer til, at medborgere skal overvåge andre medborgere og anmelde det, de ser, så gør man det legitimt at stikke andre, og det er et skråplan,« siger Lars Bo Kaspersen.

Han understreger, at han ikke er imod en samfundsmæssig indsats mod socialt bedrageri.

»Vi er alle enige om, at socialt bedrageri er uhensigtsmæssigt. Men der er andre mekanismer, vi kan bruge til at reducere det. Jeg finder det problematisk at gøre det til et medborgeransvar at stikke andre. Det er moralsk et problem, og med så stor en accept af anmelderi nærmer vi os en både uheldig og uhyggelig grad af overvågning i samfundet.«

Mens 47 procent af danskerne svarer, at de ville anmelde det, hvis de fik kendskab til socialt bedrageri, har to procent rent faktisk prøvet at anmelde.

En vis modstand finder man blandt de 41 procent af danskerne, der svarer, at de aldrig kunne drømme om at anmelde socialt bedrageri. En af dem er Marianne Porsborg fra Frederikssund, der er medlem i Venstres lokalafdeling i Frederikssund. Da hun i efteråret blev mødt af en brochure fra Frederikssund Kommune i dueslaget i sin yngste datters børnehave, der opfordrede hende til at melde sine naboer anonymt, blev hun provokeret.

»Der skal ikke herske tvivl om, jeg er imod socialt bedrageri. Men jeg synes, det er hamrende ubehageligt, at kommunen opfordrer til, at man anonymt skal stikke sin nabo. Jeg har intet imod, at man forsøger at bekæmpe socialt bedrageri. Men jeg synes, det anonyme element er et skråplan, fordi det giver risiko for, at man bare slynger anklager ud mod naboer og tidligere venner,« siger Marianne Porsborg.

Selv ville hun i første omgang tage en snak direkte med sin nabo over en kop kaffe, hvis hun fik kendskab til, at han begik socialt bedrageri, før hun eventuelt ville overveje at anmelde det.

Kommuner henter millioner

Men uanset om man kan lide anmeldelserne eller ej, har kommunerne stor succes med deres strategi. Flere kommuner har nemlig oprettet såkaldte kontrolgrupper i administrationen, der har til formål at undersøge mistanke om socialt bedrageri blandt borgerne. Særligt snyd med adresser eller ægteskabelig status med henblik på at opnå højere børnebidrag eller friplads i daginstitutionen er noget af det, kontrolgrupperne arbejder aktivt for at stoppe. Alene i 2010 hentede kommunerne 400 millioner kroner ved at afsløre borgernes snyd med offentlige midler, fortæller Kommunernes Landsforening (KL).

Og netop hos KL modtages opbakningen fra danskerne til indsatsen mod socialt bedrag da også med stor glæde.

»Jeg plejer at sige, at socialt bedrageri er det samme som at bryde ind på rådhuset og tage af fællesskabets kasse. Socialt bedrageri er med til at undergrave vores velfærdssystem, så det er positivt, at undersøgelsen viser, at alle ser sådan på det. Det viser, at danskere ikke vil være med til, at folk snyder, og det er positivt, at danskerne bakker op om, at vi skal det til livs,« siger Erik Nielsen, socialdemokratisk borgmester i Rødovre Kommune og formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, som har ansvar for kontrol med socialt bedrageri.

Også Socialchefforeningens formand Ole Pass, der er socialchef i Rødovre Kommune, glædes over danskernes modstand mod socialt bedrageri.

»Den vigtigste kontrol med socialt bedrageri er ikke den, kommunerne foretager, men den sociale kontrol i befolkningen. Derfor er det glædeligt, at undersøgelsen viser, at danskerne finder det helt uacceptabelt med socialt bedrageri,« siger Ole Pass, der forklarer, at danskernes noget mere lunkne holdning til sort arbejde, set med hans øjne, medfører, at mange nærmest finder det legitimt at hyre håndværkere uden at betale moms.

Ugebrevet A4’s undersøgelse viser, at mens sort arbejde ganske rigtigt ikke kan hidse mange danskere til en anmeldelse, mener 84 procent, at socialt bedrageri er helt urimeligt. Og slet ingen i undersøgelsen mener, det er i orden. Selv blandt de danskere, der i undersøgelsen har svaret nej til, at de ville anmelde socialt bedrageri, mener 72 procent, det er helt urimeligt at snyde med sociale ydelser.

Kontrolteamleder på Frederiksberg Peter Møller understreger, at han ikke ønsker, at borgerne farer til telefoner og taster ved den mindste mistanke. Men jo mere socialt acceptabelt det bliver at melde socialt bedrageri, jo flere anmeldelser vil vi se, vurderer han.

»Mere offentlig debat vil føre til flere anmeldelser. Men øget debat og opmærksomhed fører heldigvis også til, at flere bliver opmærksomme på, de er ude i snyd, og derefter selv får rettet op på det. Der, hvor vi for alvor klapper i hænderne, er, når borgerne selv får bragt orden i sagerne. Det bedste for alle parter er jo, at folk helt lader være med at snyde,« siger Peter Møller.

Han har konkret oplevet, at kommunen i dagene efter, at han har været ude i medierne og fortælle om kommunens særlige indsats mod falske skilsmisser, fik oplyst, at nu var 15-20 familier blevet sammenført.

»Sammenføringer kom i så stort antal, at jeg blev kaldt familiesammenføringsafdelingen. Det kan man grine af, men det viser, at det har en effekt, når der sættes fokus på indsatsen mod socialt bedrageri,« tilføjer Peter Møller.

En forebyggende effekt

Socialchefforeningens formand Ole Pass mener også, at det massive signal fra befolkningen om, at man generelt ikke accepterer socialt bedrageri, kan have en forebyggende effekt over for dem, der overvejer at snyde.

»Når det er så uacceptabelt, så kan man ikke sidde over for vennerne og prale med, hvordan man lige snød med sin kontanthjælp,« siger Ole Pass og tilføjer:

»På sigt kunne det være rigtig godt, hvis vi fik samme forhold til socialt bedrageri, som vi i dag har til spritkørsel. Der er jo ingen, der bliver sure over, at politiet ved juletid tjekker bilisterne for spiritus i blodet, og mange ville også tage bilnøglerne fra deres ven efter en våd julefrokost, hvis vedkommende ville køre hjem. Hvis vi kunne få den samme fælles forståelse for, at socialt bedrageri ødelægger hele vores system og derfor skal stoppes, ville det være rigtig godt,« siger Ole Pass.

Meget tyder på, at scenariet ikke er så langt fra virkeligheden, som man måske kunne tro. A4’s undersøgelse viser nemlig, at jo grovere det sociale bedrageri er, jo mere sandsynligt er det, at danskerne ville anmelde det. Mest sandsynligt er det, at danskerne vil anmelde snyd med førtidspension og snyd med børnetilskud. Det vil hver anden dansker nemlig.

Mindst sandsynligt er det, at danskerne vil anmelde sort arbejde, fejlagtige sygemeldinger eller snyd med gule plader på bilen. Mindre end 20 procent af danskerne vil anmelde den form for snyd til kommunen eller politiet.

Reaktionerne matcher de resultater af, hvor uacceptabelt danskerne finder sort arbejde, socialt bedrageri og forsikringssvindel, som professor i politisk sociologi Jørgen Goul Andersen fra Aarhus Universitet fandt i sin store undersøgelse for Rockwoolfondens Forskningsenhed. Men han vurderer dog, at der er langt fra de principielle svar, danskerne giver i en meningsmåling, til deres praktiske handlinger.

»Jeg tror, at man skal tage den store anmeldervillighed med et gran salt. Danskernes svar er ikke udtryk for, at der er carte blanche i befolkningen til at jagte hinanden. Jeg tror, at det med at anmelde andre borgere er noget, der reelt praktiseres med mådehold, og det bør det nok også,« siger han.

Vurderer sager forskelligt

Jørgen Goul Andersen vurderer, at i grove sager vil danskerne anmelde det sociale bedrageri. I mange tilfælde vil folk dog kende til sager, som på papiret eller rent juridisk er snyd med offentlige midler eller socialt bedrageri. Men langt de fleste danskere reelt vil betragte sagerne anderledes i praksis, fordi de afvejer forskellige hensyn og ’forhandler’ lidt med reglerne.

»For eksempel kan det jo strengt taget være socialt bedrageri, hvis du har sygt barn, og du melder dig selv syg på arbejdet for at blive hjemme og passe barnet. Men det er en situation, som langt de fleste vil have forståelse for og synes er ok,« siger Jørgen Goul Andersen.

Hos KL er vurderingen stort set den samme. Her understreger Erik Nielsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, at det ikke er KL’s holdning at opfordre til dyneløfteri:

»Det er godt, at vi alle er enige, at om snyd med offentlige midler er uacceptabelt, og vi derved er opmærksomme på det. Det medvirker til, at det bliver mere uacceptabelt, at man gør det. Men vi opfodrer altså ikke borgerne til at belure eller overvåge hinanden.«

Flest borgerlige anmeldere

Ser man nærmere på, hvem der vil anmelde andre, viser det sig, at særligt voksne i alderen 30-39 år, vælgere, der stemmer borgerligt, eller som har en velpolstret pengepung, er tilbøjelige til at ville anmelde. Omvendt er de borgere, der er mindst tilbøjelige til at ville anmelde, ældre i alderen 70-74 år, vælgere, der stemmer på et parti i rød blok, og borgere med en tynd tegnebog.

Blandt vælgerne er det særligt Kristendemokraternes vælgere og de konservative, der vil anmelde. Mens 71 procent af vælgerne hos Konservative ville anmelde, gælder det hele 83 procent af Kristendemokraternes vælgere, hvis de fik kendskab til socialt bedrageri. Og det overrasker slet ikke folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen (KD).

»Når folk snyder, så er det de svageste, det går ud over. Det er dem, der betaler prisen for andres bedrageri, for det er dem, der mærker nedskæringerne og besparelser mest. Og velfærdssamfundet er først og fremmest til for at sikre de svageste, det er vi meget optaget af hos Kristendemokraterne,« siger Per Ørum Jørgensen og tilføjer:

»Jeg ville selv anmelde det, hvis jeg fik kendskab til socialt bedrageri. Det, synes jeg, at vi har en pligt i forhold til at sikre, at forudsætningerne for velfærdssamfundet er i orden.«

De røde kvier sig

Den gruppe vælgere, der kvier sig mest ved at anmelde andre, er Enhedslistens vælgere. Her svarer 36 procent ja til, at de ville anmelde en nabo for socialt bedrageri. Folketingsmedlem Line Barfod (EL) tror, at hendes vælgere er skeptiske, fordi flere måske har haft det sociale system inde på livet.

»Jeg tror, at vores vælgerne kender til mennesker, der bliver anmeldt, og har kendskab til det sociale system. Vi har jo desværre set mange sager, hvor det ikke er sort/hvidt, og det kan være utroligt svært at vide, hvornår det er reelt bedrageri, og hvornår det ikke er,« siger Line Barfod.

Hun understreger dog, at selv om det kan være svært at vide, om der er hold i en mistanke, bryder Enhedslisten sig bestemt ikke om systematisk bedrag af offentlige kasser eller sort arbejde.

»Hvis jeg kom i en situation, hvor jeg så noget, der var virkelig groft, så ville jeg også anmelde det. Især hvis der var nogen, der blev udnyttet, som med nogle former for sort arbejde,« tilføjer Line Barfod.