Hver anden dansker berørt af fyringsrunder

Af | @JanBirkemose

Lønmodtagerne er blevet ramt af en kollektiv pessimisme. De seneste seks måneder er danskernes tryghed blevet dramatisk forringet. Færre end halvdelen af de beskæftigede tror, at de rimeligt hurtigt kan finde nyt arbejde, hvis de bliver fyret.

05Massefyringer, arbejdsløse nyuddannede og økonomisk tilbagegang trækker nu dybe spor i lønmodtagernes bevidsthed. Tidligere har de ansatte på det danske arbejdsmarked redet på en bølge af optimisme, som end ikke terrorangrebet 11. september 2001 og en senere Irak-krise har kunnet sætte skår i.

Men i en dugfrisk Gallup-måling for Ugebrevet A4 viser det sig nu, at stemningen det seneste halve år er vendt til dyb pessimisme. Sammenfattet i en såkaldt »optimisme-score« taler Galluptallene for sig selv. Siden 1999 har scoren, der er et udtryk for forventningen til, hvordan ledigheden vil udvikle sig, ligget stabilt på 29 pluspoint. Men i efteråret blev lønmodtagernes smil mere anstrengte, og i denne måned er »optimisme-scoren« faldet til minus 66.

Og lønmodtagerne har noget at have deres pessimisme i. Undersøgelsen viser nemlig samtidig, at hele 48 procent af lønmodtagerne enten allerede har oplevet fyringsrunder på deres arbejde det seneste halve år eller har en sikker forventning om, at det vil ske inden for det næste års tid.
Økonomisk overvismand Torben M. Andersen er ikke overrasket over lønmodtagernes pessimisme.

»Undersøgelsen giver et godt fingerpeg om, hvordan situationen opleves på arbejdsmarkedet lige nu. Det ligger jo i kortene, at der er en stigende ledighed, og det er ikke sært, at det også opleves blandt en stor del af befolkningen. Men på nuværende tidspunkt mener jeg ikke, at der er anledning til at revurdere situationen,« siger overvismand Torben M. Andersen om de nye tal fra Gallup.

Krisen sætter spor

Undersøgelsen, der er gennemført via internettet blandt 898 fuldtids- eller deltidsansatte danskere, viser:

  • 49 procent mener, at de rimelig hurtigt kan finde et nyt job i tilfælde af arbejdsløshed. For et halvt år siden var tallet 65 procent. Tidligere lå tallet stabilt på 74 procent.
  • 76 procent betragter deres nuværende job som sikkert. For et halvt år siden var tallet 83 procent, og det niveau har været stabilt siden 1999.
  • En tredjedel af alle lønmodtagere har inden for det seneste halve år oplevet fyringsrunder på deres arbejde. Og en anden tredjedel forventer helt sikkert eller temmelig sikkert, at det vil ske på deres arbejde i løbet af det næste år. Sammenlagt drejer det sig om 48 procent, der har svaret ja til det ene af de to spørgsmål.
  • Svarene i undersøgelsen viser også, at frygten for at blive fyret er ligeligt fordelt imellem aldersgrupperne, men at de ældre har markant lavere tro på, at de kan finde arbejde igen. Syv ud af ti 50 til 59-årige mener, at det vil tage længere tid at finde nyt job, og blandt de 60-69-årige vil hele 53 procent opgive arbejdsmarkedet i tilfælde af fyring og lade være med at søge job.
  • De veluddannede og højtlønnede er mest trygge i deres ansættelse, men er samtidig dem, der tror, at de vil få sværest ved at finde nyt job, hvis det skulle blive aktuelt.
Begrundet pessimisme

Arbejdsmarkedsforsker Steen Navrbjerg fra forskningscenteret FAOS ved Københavns Universitet mener, at pessimismen blandt lønmodtagerne er både velbegrundet og reel.

»Tallene giver et meget solidt udtryk, som passer godt sammen med de oplevelser, jeg har, når jeg besøger virksomheder og faglige organisationer. Folk er generelt pessimistiske og giver udtryk for, at det, som alle troede ville blive en kortvarig krise efter terrorangrebet i New York, har bidt sig rigtig godt fast,« siger Steen Navrbjerg.

At pessimismen først slår hårdt igennem nu, forklarer Steen Navrbjerg med, at den globale situation har haft mange ubesvarede spørgsmål i de senere år.

»I virkeligheden har nedturen stået på i to-tre år, men når den først rammer lønmodtagerne nu, skyldes det, at man hele tiden har troet, at den ville blive kortvarig. Der er ingen tvivl om, at mange arbejdspladser, der har overvejet at afskedige ansatte, har ventet og set tiden an. Men nu bliver afskedigelserne udløst, og det er selvfølgelig ubehageligt og skaber mismod.«

»På den måde har lønmodtagernes reaktion i virkeligheden en vis forsinkelse i forhold til, at økonomien var meget værre inden Irak-krigen. På samme måde kan man forvente, at pessimismen først vendes til optimisme et halvt års tid efter, økonomien vender,« siger Steen Navrbjerg.

Stadig tillid til pengepungen

Spørgsmålet er dog, om pessimismen kan bide sig så meget fast, at den i sig selv skader udviklingen og forhindrer økonomisk fremgang. Så længe ledigheden er relativt lav, har økonomerne dog langt større fokus på lønmodtagernes tillid til deres pengepung end til deres arbejde.

Og selv om de nye Galluptal også viser, at 82 procent af lønmodtagerne vurderer, at deres økonomi vil blive forringet i tilfælde af arbejdsløshed, så fejler det såkaldte forbrugertillidsindeks endnu ikke noget.

Alarmklokkerne vil derfor først begynde at ringe hos overvismand Torben M. Andersen, hvis forbrugertilliden svækkes.

»Lønmodtagernes pessimisme er selvfølgelig ikke rar, men den er ikke farlig i sig selv. Det er kun, hvis den i sin yderste konsekvens bliver selvforstærkende og samtidig smitter af på forbrugertilliden. Hvis der sker, bliver økonomien ramt på et helt centralt område, men det er der ikke noget, der tyder på, « siger Torben M. Andersen.

Den linie lægger LO’s cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen også. Han henviser til Danmarks Statistiks løbende overvågning af forbrugernes tillid – den såkaldte forbrugertillidsindikator. Den har i lange perioder været positiv og ved sidste måling i maj, var den opadgående.

»Jeg tror, at folks opfattelse, som kommer til udtryk i Galluptallene, er mere præget af det, de har oplevet, end af det, de kan forvente. Det kan godt være, at de har lidt mindre tillid til samfundet, men forbrugertillidsindikatoren er positiv, og det afspejler, at folk stadig har tillid til deres egen formåen. Det er først, hvis folks jobusikkerhed bliver så stor, at den forplanter sig til deres forbrug, at vi har en virkelig krise,« vurderer Jan Kæraa Rasmussen.

Han mener, at årsagen til, at forbrugertilliden er så stabil til trods for den forhøjede ledighed, skal findes i den lave rente og den ene konverteringsbølge, der afløser den anden.
»Det betyder, at mange mennesker i øjeblikket og i den nærmeste fremtid kommer til at stå med betydelige beløb i hånden, der skal forbruges.«

Også hos Dansk Arbejdsgiverforening modtages tallene med en opfordring til at se lysere på tilværelsen.

»Når man tænker på fyringsrunder, nyuddannede, der ryger ud i ledighed, og ledige, der har svært ved at finde job, mener jeg, at der er fuldt belæg for den stigende pessimisme. Men vi skal ikke ligge under for den og i panik begynde at gribe galt i posen af mulige løsninger. Selv om vi lige nu befinder os i nogle vanskelige måneder, skal vi huske, at vi er tæt på kapacitetsgrænsen, og derfor skal vi have en rolig udvikling, så vi ikke risikerer at komme til at mangle arbejdskraft,« lyder kommentaren fra Jørn Neergaard Larsen, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, DA.

For svag indsats

Den politik har regeringen også hidtil fulgt og har støttet sig til næsten ensidige udmeldinger fra økonomer, der lover, at opsvinget er lige om hjørnet.

For nylig passerede ledigheden dog 165.000 fuldtidspersoner, og det fik beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) til at følge de opfordringer, som især har lydt fra LO og Socialdemokraterne om at fremrykke offentlige anlægsinvesteringer for på den måde at sætte skub i beskæftigelsen.

Selv om den konservative arbejdsmarkedsordfører Lars Barfoed erkender, at de nye Galluptal er voldsomme, mener han, at regeringen fortsat skal holde fast i sin politik.

»Jeg må indrømme, at det er overraskende mange, der er berørt af ledigheden. Men vi skal reagere på den faktiske ledighed, og heldigvis er der meget, der tyder på en vis stagnation i udviklingen. Alle økonomer er enige om, at det vil være forkert at gribe væsentligt ind, og det råd, synes jeg, vi skal følge,« siger Lars Barfoed og henviser til, at regeringen trods alt har fremrykket investeringer for 1,5 milliarder kroner.

Men det er langt fra nok, mener socialdemokraternes ordfører Jan Petersen der gerne så en mere aktiv beskæftigelsespolitik.

»Disse tal er helt forudsigelige. Folk er utrygge og bange for deres beskæftigelse, og det skyldes, at regeringen ikke interesserer sig alvorligt for problemet. Det kan godt være, at økonomerne tror på højkonjunktur, men som politikere er vi nødt til at tillægge folks oplevelser en stor værdi. Vi kan ikke bare sidde med hænderne i skødet og vente på næste opsving, mens hele arbejdsstyrken er tynget af pessimisme,« siger Jan Petersen.

Alle er berørt

Kommende økonomisk opsving eller ej så er arbejdsmarkedsforsker Steen Navrbjerg ikke i tvivl om, at utrygheden på arbejdspladserne i øjeblikket rammer hårdt – også for dem, der ikke bliver prikket.

»For dem, der bliver tilbage, bliver det langt mindre sjovt at gå på arbejde. Ikke kun fordi fyresedlerne hænger løst, men også fordi der skal spares overalt. Det går blandt andet ud over al efteruddannelse, fordi arbejdsgiveren ikke kan tillade sig at bruge penge på at uddanne den ene ansatte, mens den anden fyres.«

Privatpraktiserende psykolog Nadja Prætorius, der har specialiseret sig i stress og psykiske gener ved dårligt arbejdsmiljø, er heller ikke i tvivl om, at utrygheden gør ondt.

»Det er blevet almindeligt, at voksne mennesker skaber deres identitet igennem deres arbejde, og hvis de bliver truet på det og mister deres tro på, at de kan få et nyt, er de rent faktisk truet på livet. Det lyder nok voldsomt, men når den base, man har opbygget mellem sit liv og arbejde, kommer under pres, er det meget stor risiko for, at det kommer til udtryk i form af svære stresssymptomer,« siger Nadja Prætorius.