Hver 5. dansker: Mennesker i nød er dovne

Af

Hver femte dansker mener ifølge en ny undersøgelse, at mennesker på bunden af samfundet er dovne og uden viljestyrke. Eksperter peger på, at den politiske debat påvirker befolkningens holdning til udsatte mennesker. Joachim B. Olsen (LA) mener, der går for mange penge til folk, som ikke er værdigt trængende.

Foto: Foto: Magnus Holm/Polfoto

DIN EGEN FUCKING SKYLD Narkomanen med sprøjten; den hjemløse, som sover foran en butik eller den psykisk syge mand, som går uvasket rundt på gaden og taler ud i luften, er selv skyld i deres livssituation.

Det mener hver femte dansker ifølge en holdningsundersøgelse, som Epinion har foretaget for Rådet for Socialt Udsatte blandt 1.011 repræsentativt udvalgte danskere.

Overordnet set svarer 71 procent af danskerne, at socialt udsathed er et problem i Danmark, ligesom et flertal mener, at området ikke prioriteres tilstrækkeligt, når offentlige midler fordeles.

Men på spørgsmålet om, hvorfor mennesker er i nød i Danmark, svarer 20 procent, at det er fordi, de er ’dovne og mangler viljestyrke’.

Ivan Christensen, forstander på Mændenes Hjem i København – et værested for udsatte borgere – mener, at danskerne er uvidende om, hvorfor nogle mennesker havner på gaden.

»Jeg oplever ikke, de her mennesker som dovne, overhovedet. De har måske svært ved at fungere ud fra de betingelser, som samfundet i øvrigt er skruet sammen efter. Men ikke dovne eller ugidelige,« siger han:

»En stor del af de mennesker, vi arbejder med, har kunnet vælge mellem at få tæsk med livremmen eller bøjlen. Hvor vi andre skulle vælge mellem at have blå eller røde tennissko, har denne gruppe mennesker ofte haft helt andre valgmuligheder,« siger Ivan Christensen.

Center

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, peger på, at især debatterne om Fattig-Carina og Dovne Robert har påvirket befolkningens syn på udsatte mennesker. I værste fald kan holdningen svække opbakningen til velfærdsstaten, frygter han:

»Det kan føre til en manglende opbakning til socialt udsatte, så de ikke får den hjælp, de har brug for,« vurderer Jann Sjursen.

Udsatte har kun haft få valg

Ninna Hoegh, sekretariatsleder i Projekt Udenfor i København, som arbejder med mennesker, der lever på gaden, mener også, at danskerne er uvidende om årsagerne til, at nogle mennesker ender med at sove på bænke og i kælderskakte.

Hendes erfaring er, at hjemløse og udsatte mennesker reelt ikke har så mange valgmuligheder. Ofte er de tvunget til at vælge mellem en eller to muligheder – som endda kan være hel- eller halvdårlige, fortæller hun.

»Hvis man er hjemløs og har et misbrug af alkohol, så står man måske med et valg om enten at være på gaden eller på en natvarmestue,« siger hun og fortsætter:

»Hvis man så oveni har en psykisk sygdom, kan det være svært at vælge det fornuftige; at gå indenfor og få noget varme. Så træffer man måske det dårlige valg, fordi man ikke magter at være indendørs; fordi man ikke ønsker at være i et misbrugsmiljø, eller fordi man ikke magter at være et sted, hvor der er mange mennesker.«

Historien om Mette

Ninna Hoegh fortæller om Mette, en tidligere gadeprostitueret, som hun har mødt i sit arbejde i Projekt Udenfor:

Mettes mor var prostitueret og stofmisbruger. Mette havde også en storesøster. En dag var de i skoven, men Mettes søster druknede i skovsøen. Moren blev efterfølgende depressiv og døde senere. Så Mette havnede på gaden, fordi hun havde set sin mor løse sine problemer med stoffer og prostitution.

»Så fra at være en ung pige, som ikke kan gøre for det her, træffer Mette nogle valg, hvor jeg vil sige: ’Hold da op!’ Men hun har trods alt formået at overleve. Og egentligt er det jo mærkeligt, at det ikke er gået værre,« siger Ninna Hoegh:

»Sådan er der rigtig mange fortællinger om de her mennesker, hvor jeg tænker, at der er så mange livsomstændigheder, vi ikke får med, når vi tænker: ’Det er fandme deres egen skyld’,« siger Ninna Hoegh.

Center

Unge og mænd er hårdest

Undersøgelsen fra Rådet for Socialt Udsatte tegner også et billede af hvem, som mener, at udsatte er dovne og uden rygrad.

  • 31 procent af unge mellem 18 og 34 år mener i særlig grad dette. Blandt midaldrende og ældre er det henholdsvis 16 og 15 procent.
  • 26 procent af danske mænd mener, at udsatte er dovne. Det gør kun 10 procent af kvinderne.
  • 25 procent af vælgere, som stemmer på partier i blå blok, mener, at det er dovenskab, som sender folk på gaden. Det mener kun 10 procent af rød bloks vælgere.

Jørgen Elm Larsen fra Københavns Universitet har i årevis forsket i fattige og udsatte grupper. Ifølge ham er det naturligt, at unge bedømmer udsatte hårdere end midaldrende og ældre mennesker.

»De unge er opdraget i hjem og skole til at mene, at hvis bare man tager sig sammen og gør det, man skal, så har alle en fair chance for at blive til noget her i livet. Og når nogen så ikke klarer sig så godt, må det være fordi, de ikke tager sig sammen, er dovne og mangler viljestyrke,« siger han.

»Når man bliver ældre, ved man godt, at dem, man kender, som kommer i uføre, hverken er dovne eller mangler viljestyrke,« siger Jørgen Elm Larsen.

Mange årsager

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, peger på, at der er mange årsager til, at folk ender på gaden.

»Det kan være økonomi; man kan have et misbrug, der koster kassen. Det kan også være psykisk sygdom og i virkeligheden en kombination af mange ting,« siger Jann Sjursen. Han mener, at udsatte mennesker bliver bedømt hårdere i dag end tidligere.

»Det er min fornemmelse, at debatten bliver hårdere og hårdere. Og jeg tror, at det påvirker befolkningens holdning – især den del af debatten, som folketingsmedlemmer står for,« siger Jann Sjursen.

’Det er Joachims skyld’

Formanden for Folketingets socialudvalg, Anne Baastrup (SF), mener, at holdningen til udsatte borgere er præget af en ekstrem polariseret debat, hvor nogle partier – heriblandt Liberal Alliance – hævder, at der ikke findes økonomisk fattigdom i Danmark.

Desuden har ti år med VK-regeringen sat sine spor i danskerne, vurderer hun.

»Vi har op igennem 00’erne haft den overordnede fortælling, at man er sin egen lykkes smed, og at man bare skal tage sig sammen. Det præger især unge, og derfor tror jeg, de unge særligt vurderer, at man skal tage sig sammen,« siger Anne Baastrup.

Hun er bekymret for perspektivet, hvis flere og flere betragter hjemløse som nogen, der bare kan tage sig sammen.

»Vi får et endnu mere polariseret samfund, og velfærdssamfundet kan blive udhulet, fordi der ikke er en viden om, hvad der er vigtigt. Man kan jo selv risikere at lande der. Hvis du bliver syg, hvad sker der så med dig?« spørger Anne Baastrup retorisk.

Lektor Morten Ejrnæs, som i årevis har beskæftiget sig med fattigdom og udsatte menneskers forhold, påpeger da også, at for hver gang en dansker mener, at udsatte borgere er dovne, er der ifølge undersøgelsen fire danskere, som ikke mener dette.

»Danskerne ved generelt godt, at når det går galt for folk, er det ikke bare, fordi de er dovne og ikke gider tage et arbejde – at økonomisk krise, men også tilfældigheder kan føre til fattigdom og nød,« siger Morten Ejrnæs.

'Mange er ikke værdigt trængende'

Liberal Alliances Joachim B. Olsen er kendt for at have en hård linje over for mennesker på overførselsindkomst.

Han understreger, at holdninger til socialt udsatte er svære at afdække i en undersøgelse. Men grundlæggende mener han, at de fleste mennesker på et tidspunkt selv erkender, at en destruktiv adfærd har negative konsekvenser for dem, mens andre aldrig når frem til den erkendelse.

»Derfor kan der være mennesker, som tænker: ’Så ligger man, som man har redt’. Og det kan jeg da godt forstå,« siger Joachim B. Olsen. Han fremhæver også, at velfærdsstaten er under pres i de her år.

Danskerne vil nemlig gerne betale til en velfærdsstat, der hjælper ’værdigt trængende’, men vi ser for mange, som ikke er værdigt trængende, mener Joachim B. Olsen:

»Hvis man oftere og oftere tænker om nogle mennesker, der får penge fra det offentlige; ’Nej, det der er fand’me ikke i orden’, så nedbryder det lysten til at være med til at finansiere velfærdsstaten. Opbakningen forsvinder, hvis for mange får andel i goderne,« siger Joachim B. Olsen.

Narkomaner er mest frastødende

I undersøgelsen fremgår det, at danskerne tager mere afstand fra stofmisbrugere end fra alkoholikere, prostituerede og hjemløse – i hvert fald når vi møder dem på offentlige steder.

  • 26 procent af danskerne føler sig frastødt, når de ser en narkoman på gaden.
  • Blandt unge mellem 18 og 34 år er det 42 procent, som frastødes af stofmisbrugere. Kun 31 procent af gruppen har det sådan med alkoholikere.

»Stofmisbrugere har stort set altid været nederst i hierarkiet af socialt udsatte. Det har noget med den måde, de opfører sig på: De antages at stjæle, og deres kanyler ligger rigtig mange steder,« forklarer professor Jørgen Elm Larsen.

For både Ninna Hoegh, Projekt Udenfor, og forstanderen for Mændenes Hjem, Ivan Christensen, er forskellen i synet på socialt udsatte absurd.

»Jeg tror, vi tænker for meget i værdigt eller uværdigt trængende, og det bekymrer mig. Mennesker er jo ikke altid enten stofmisbrugere, hjemløse eller andet. Nogle gange er de jo hele baduljen på en gang.«

Ivan Christensen, Mændenes Hjem, er enig:

»Der kan være en holdning om, at folk, der er afhængige af stoffer, er mere skyld i egen ulykke end folk, som lever som hjemløse eller prostituerede. Og jo mere uværdigt trængende, man opleves som, jo mere frastødende opleves man formentlig som,« siger han.

Lektor Morten Ejrnæs er til dels enig, men har også en anden forklaring.

»Stofmisbrug er trods alt langt fjernere for de fleste af os end alkoholmisbrug. Stofmisbrug provokerer således stærkere følelser end alkoholmisbrug, men også stærkere følelser end hjemløshed, siger han:

»Hjemløshed kan vække medfølelse, og der er faktisk flere, end man lige skulle tro, der har erfaringer med hjemløshed.«