Hvem skal nu holde orden?

Af Jan Birkemose, redaktør

Regeringen vader i sager om griske ministre, der har ladet sig opvarte af virksomheder. Alligevel modarbejder flertallet af ministrene Foghs krav om åbenhed. Med Lars Løkke Rasmussen som garant for økonomisk moral kan det kun blive værre.

et ligner en fast vane i regeringen, at det enten er skatteyderne eller erhvervslivet, der betaler, når ministrene morer sig. Uanset om ministrene spiller golf, er til Formel 1 løb eller hænger på værtshuse, er det blevet en skik, at ministerlønnen bliver i lommen, og regningen sendes videre.

I de seneste uger har opmærksomheden samlet sig om tidligere vicestatsminister Bendt Bendtsen (K), der har ladet skiftende virksomheder betale for et utal af golf- og jagtarrangementer, der samlet løber op i en værdi på mindst en kvart million kroner. Ligeledes har Bendtsen kvit og frit lånt feriebiler fra den forhandler, der leverer ministerbilen.

Dermed indskriver Bendt Bendtsen, der også glemte at indberette de kostbare ydelser til Skat, sig i en kollektiv dårlig moral, der løbende er blevet finpudset i regeringens levetid: Den indbefatter højtprofilerede ministre, der har ladet andre om at betale for deres nytårskjoler, autostole til deres børn, rejser til Formel 1 løb i Belgien samt ikke mindst Lars Løkke Rasmussens (V) bilagssag.

Desværre tyder intet på, at det bliver bedre fremover. Hidtil er ministrene nemlig blevet holdt i en relativ kort snor af statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Og selv om Fogh burde have overvejet kvælerhalsbånd til nogle af de mest grådige ministre, er det dog en kendsgerning, at Fogh tilsyneladende har holdt sin egen sti ren og dermed optrådt som moralsk rollemodel for de ministre, der har haft svært ved at forstå, at de ikke må udnytte deres politiske magt til at rage til sig.

Det er mere, end man kan sige om Foghs efterfølger. Fremover skal Lars Løkke Rasmussen med sin egen bilagssag og skatteyderbetalte drukture være vælgernes garant for, at griskheden ikke tager overhånd i regeringen. Her behøver man ikke forfalde til udtjente klicheer om ræve, der vogter gæs. Det er åbenlyst for de fleste, at Lars Løkke Rasmussen er et dårligt valg som vogteren af den økonomiske moral i regeringen.

En lille forsmag på en regering uden Anders Fogh Rasmussen kan ses i de erklæringer, som Fogh hidtil nidkært har tvunget sine ministre til at udfylde en gang om året. Her kan vælgerne læse, hvilke privatøkonomiske interesser ministrene og deres ægtefæller har.

Men nu, hvor Fogh har sluppet tøjlerne, er det kun ham selv og transportminister Lars Barfoed (K), der giver indblik i deres privatøkonomi. Erklæringerne giver ganske vist kun et overfladisk indblik i ministrenes private interesser. Og de klinger også noget hult, når man ved, at de samme ministre, som på papiret har erklæret sig fuldstændig uafhængige, samtidig har ladet store virksomheder betale deres golfture eller interesser for udenlandske motorløb.

Men det er et ildevarslende signal, at ministrene bevidst ignorerer Foghs ønsker om gennemsigtighed i privatøkonomien hos folkestyrets top. At ministrene oven i købet gør det i en tid, hvor de skiftes til at være på forsiderne med deres manglende evner til at sige nej til gaver, vidner om både magtfuldkommenhed og arrogance. To karaktertræk som ofte har vist sig at være grundelementerne i politiske skandaler. Der kan derfor være flere sager i vente, hvis ikke Lars Løkke Rasmussen øjeblikkeligt lærer ministrene, at de selv skal til lommerne, når de skal have det sjovt.