PLEJER ER DØD

Hvem skal hjælpe hjemmehjælperen, når hjemmehjælperen går på pension?

Af | @mettela

Hver tredje sosu forventes at gå på efterløn eller pension i løbet af de næste ti år. Men hvem skal overtage, når de 30.000 sosu'er lægger støvsugeren og vaskekluden? FOA mener, der skal ansættes 54.000 sosu-assistenter, men det frabeder kommunerne sig.

30.000 sosu'er forlader arbejdsmarkedet i de kommende år. Hvem skal overtage deres plads?

30.000 sosu'er forlader arbejdsmarkedet i de kommende år. Hvem skal overtage deres plads?

Foto: Lærke Posselt/Polfoto

Der bliver udskiftning i frokoststuerne hos hjemmeplejen, når 30.000 sosu’er over de nærmeste ti år går på efterløn og pension.

Nu står slaget om, hvem der skal overtage deres kaffekopper. For hvem skal pleje fremtidens ældre, og har de overhovedet brug for pasning?

Ja, siger fagforeningen FOA, som vurderer, at der bliver brug for 54.000 nye sosu-assistenter i kommuner og regioner til at fylde pladserne og tage sig af den voksende mængde ældre.

Nej tak, siger arbejdsgiverne, der hellere vil fylde stolene med sygeplejersker, ergoterapeuter, socialpædagoger og andet sundhedspersonale med mellemlange uddannelser.

Andre måder at angribe ældreplejen giver behov for at ændrede kvalifikationer, og ældre bruger i stort omfang muligheden for frit valg og får private firmaer til at gøre rent hjem i deres hjem. Marianne Brinch-Fischer, forhandlingschef, KL

Står det til kommunerne har den klassiske, ufaglærte hjemmehjælper har snart taget sin sidste opvask.

»Hele set-uppet omkring ældreplejen, som hverdagsrehabilitering er blevet en del af, er blevet anderledes. Andre måder at angribe ældreplejen på giver behov for ændrede kvalifikationer, og ældre bruger i stort omfang muligheden for frit valg og får private firmaer til at gøre rent hjem i deres hjem,« siger Marianne Brinch-Fischer, forhandlingschef i Kommunernes Landsforening, KL.

Sejt at være fit

Marianne Brinch-Fischer mener, der bliver brug for flere og bedre uddannede faggrupper i ældreplejen. Det bygger hun dels på, at den rehabiliterende tilgang til ældrepleje betyder, at nogle opgaver falder bort i takt med, at personalet får trænet de ældre til selv at bruge støvsugeren længst muligt.

Samtidig kommer der nye, krævende opgaver til i takt med, at der bliver flere meget syge ældre, som bliver sendt tidligere hjem fra hospitalet. De har brug for alt fra avanceret sårbehandling til medicinhåndtering.

Det er blevet sejt blandt ældre at være fit. Grete Bækgaard Thomsen, ældrechef, Lemvig

I Lemvig Kommune deler ældrechef Grete Bækgaard Thomsen den analyse. Hun oplever, at truppen af ældre allerede har ændret sig meget. De er både mindre fysisk nedslidte og har en anden mental indstilling end tidligere.

»Det er blevet sejt blandt ældre at være fit,« siger ældrechefen, som selv er 61 og sammenligner sit liv med løbeture, golf og telt i naturen med sin mormors liv, der – da hun var i samme alder – var begrænset til husarbejde og kaffeslabberas med veninderne.

Samtidig peger Grete Bækgaard Thomsen på, at pasningen af syge ældre i disse år glider fra regionerne til kommunerne.

»Der er ikke nogen, der er raske, når de bliver sendt hjem fra hospitalet. De praktiserende læger sender også i højere grad ældre til kommunen, for eksempel for at få sårpleje. Det havde sygehusene tidligere taget sig af. Opgaveporteføljen i kommunerne vil ændre sig over tid,« vurderer Grete Bækgaard Thomsen.

Hun peger på, at det stiller krav til kommunernes plejepersonale.

Når ældre med komplicerede sygdomsforløb lægger beslag på eksempelvis sygeplejersker, kan sosu-assistenter overtage håndteringen af medicin for de syge ældre, der er i stabile forløb.

Den daglige kontakt med de ældre i hjemmet kræver også, at personalet kan lave både øvelser og genoptræning, der vedligeholder eller genoptræner de ældres arbejdsevne.

Alt i alt barberer den udvikling de lavest uddannede af de ansatte i ældreplejen, mener både ældrechefen og KL.

Farvel til de kortuddannede

Udviklingen kan allerede ses i kommunerne, viser tal fra KL.

I kommunerne er der fra 2009 til 2013 blevet lidt over 2.000 flere syge- og sundhedsmedarbejdere – for eksempel sygeplejersker. I samme periode er der blevet 6.000 færre sosu’er.

Sosu'erne er på returAntallet af sosu-hjælpere og -assistenter i kommuner og regioner.
Kilde: FOA

Og også internt blandt sosu'erne har uddannelsesniveauet flyttet sig. For mellem 2009 og 2013 har kommunerne sagt farvel til 9.000 ufaglærte og 2.000 sosu-hjælpere, der har under to års uddannelse. Samtidig er der kommet 5.000 flere sosu-assistenter med knap fire års uddannelse.

Forhandlingschef Marianne Brinch-Fischer mener, at denne udvikling vil fortsætte, så der vil blive mindre behov for de kortuddannede hjælpere.

»Jeg tror ikke, man kan lave den fremskrivning af behovet for personale, som FOA gør. Det er fremskrivning af et mønster, der er under forandring,« siger Marianne Brinch-Fischer.

FOA: Stadig stort behov for støvsugning

I FOA mener man ikke, at mere krav om uddannelse nødvendigvis er lig med et farvel til sosu’erne. Heller ikke de ufaglærte og kortuddannede.

»Vi kender godt arbejdsgivernes tilgang. Der vil fortsat være brug for sosu-hjælperne. Måske ikke i samme store omfang. Men der vil stadig blive visiteret praktisk hjælp til ældre,« siger Karen Stæhr, som er formand for FOAs social- og sundhedssektor. Hun tilføjer, at der også vil være værdi i at give de kortuddannede sosu-hjælpere mere uddannelse.

»I takt med at den rehabiliterende tilgang bliver indført, vil hjælperne også kunne efteruddannes til at tage del i den. Hjælperne har allerede i dag en forebyggende funktion ved at holde øje med i hjemmet, om de ældre faktisk har fået brug for mere hjælp.«

Der er ingen grund til at bruge højtuddannede til noget, som kortuddannede kan gøre. Karen Stæhr, formand, FOAs social- og sundhedssektor

Sosu-assistenterne, der har en længere uddannelse og kan håndtere medicin, ser Karen Stæhr et endnu større behov for.

»Der kommer flere og flere demente, som kræver langt flere ressourcer, end politikerne og arbejdsgiverne overhovedet vil tale om,« siger Karen Stæhr.

Hun opfordrer KL til at benytte sig af muligheden for at præge sosu-assistenternes uddannelse, så den matcher kommunernes behov.

»Der er jo ingen grund til at bruge højtuddannede til noget, som kortuddannede kan gøre,« konstaterer Karen Stæhr.

Ældre mænd er mindre handlingslammede

I Lemvig Kommune stiller Grete Bækgaard Thomsen sig kritisk over for FOAs analyse af behovet for 54.000 nye sosu-assistenter.

Ældrechefen fremhæver, at den rehabiliterende tilgang i kombination med, at ældre i dag er mindre nedslidte, betyder, at de ikke trækker så meget på kommunens hjælp som tidligere.

»Jeg tror, de ældre trækker den længere med at bede om hjælp eller selv betaler sig fra det gennem private firmaer. Både af hensyn til deres omdømme, og fordi de opdager, at hvis de beder om hjælp, bliver de henvist til et gymnastikhold,« vurderer Grete Bækgaard Thomsen.

Samtidig har kønsrollemønstrene ændret sig. Det betyder, at ældre mænd i dag er mere selvhjulpne end tidligere. I dag kan langt de fleste ældre mænd lave en smule mad og har prøvet at gribe en støvsuger, fremhæver ældrechefen.

»De ældre mænd er ikke så handlingslammede, som de var tidligere,« siger Grete Bækgaard Thomsen.

Rehabilitering er et kæmpe eksperiment

Professor Jørgen Goul Andersen forsker i velfærd på Aalborg Universitet. Han var med i Hjemmehjælpskommissionen, der sidste sommer kom med 29 anbefalinger til fremtidens ældrepleje.

Vi er ude i et kæmpe eksperiment, og jeg tvivler på, at der på sigt bliver den store besparelse. Jørgen Goul Andersen, professor, Aalborg Universitet

Jørgen Goul Andersen vurderer, at den rehabiliterende tilgang til ældrepleje og de raske ældre måske vil give en besparelse på kort sigt. Men han mener, der er meget lidt dokumentation for langtidseffekten.

»Vi har ikke megen sikker viden om effekter. Vi er ude i et kæmpe eksperiment, og jeg tvivler på, at der på sigt bliver den store besparelse, men der kan måske blive mere value for money,« mener Jørgen Goul Andersen.

Han fremhæver, at det er små årgange fra 1920'erne og 1930'erne, der i dag er i de høje aldre. Årgang 1944-45 er kun 70 år. Derfor varer det mindst 10 år endnu, før stigningen i antallet af ældre for alvor kan mærkes, og den rehabiliterende tilgang skal stå sin prøve, mener Jørgen Goul Andersen.

»Sund aldring gør underværker, men vi mangler endnu at finde ungdommens kilde. At forestille sig udgiftsbesparelser på længere sigt på ældreplejen, vil jeg nok sige, er at stramme optimismen. I hvert fald hvis man forestiller sig, at ældre ikke skal lide nød ved det,« vurderer han.

Jørgen Goul Andersen medgiver, at der nok bliver et mindre behov for den klassiske ufaglærte hjemmehjælper med støvsugeren. Men helt forsvinder hun ikke.

»Man skal ikke glemme, at hjemmehjælpen udfylder sin opgave særdeles godt og kompenserer for det funktionstab, mange ældre har, så de i videst muligt omfang kan fortsætte en ’normal’ tilværelse som borgere i samfundet. Og her taler vi om den ’traditionelle’ hjælp, der har været noget nedvurderet uden grund,« siger han.