KENDISFAKTOR

Danskerne aner ikke, hvad halvdelen af landets ministre er ministre for

Af

Et flertal af danskerne ved ikke, hvad 11 ud af regeringens 22 ministre har som ministerområde. Lars Christian Lilleholt (V) er den suverænt mest ukendte minister sammen med Merete Riisager (LA) og Ulla Tørnæs (V). Vi har ikke et særligt detaljeret kendskab til politik, fastslår eksperter. Men om kendskab i befolkningen overhovedet betyder noget for ministerarbejdet er der delte meninger om.  

Det gør ingen forskel for danskerne, om ministrene er anonymiserede eller ej, for vi aner ikke, hvad de går og laver. Hvis du alligevel er lidt nysgerrig på, hvem der gemmer sig bag den sorte cirkel, så scroll lidt ned i artiklen...

Det gør ingen forskel for danskerne, om ministrene er anonymiserede eller ej, for vi aner ikke, hvad de går og laver. Hvis du alligevel er lidt nysgerrig på, hvem der gemmer sig bag den sorte cirkel, så scroll lidt ned i artiklen... Foto: Foto: Sophia Juliane Lydolph og Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix/Arkiv.

Når Inger Støjberg (V) toner frem på skærmen eller på forsiden af en avis, er få i tvivl om, hvad det handler om. Nemlig udlændinge og integration.

Det kniber langt mere, når Merete Riisager (LA) som undervisningsminister skal fremvise resultater for Folkeskolen. Og 6 ud af 10 danskerne ved ikke, at Lars Christian Lilleholt (V) kan fortælle om nye internationale energiaftaler eller fri roaming i EU som energi, forsynings- og klimaminister. 

Faktisk ved et flertal af danskerne slet ikke, hvad 11 ud af regeringens 22 ministre har som ministerområde. Det viser en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 blandt 1.087 repræsentativt udvalgte personer. 

I undersøgelsen fik danskerne spørgsmålet: 'Ved du, hvilke ministerier nedenstående politikere er ministre for?' Hertil har de kunne svare 'nej', 'ja, det tror jeg' eller 'ja, helt sikkert'. Der er altså tale om en vurdering af ens eget kendskab til VLAK-regeringens ministre og deres områder og ikke en quiz. 

Lars, Inger og Thyra

Energi-og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) løber med den nedslående førsteplads, som den minister, som flest (61 procent) danskere ikke kan placere. Han bliver stærkt efterfulgt af undervisningsminister Merete Riisager (LA) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), hvis ministerier henholdsvis 60 og 59 procent af danskerne svarer nej til at genkende. 

Jeg tror, at flere husker og stemmer på Simon Emil Ammitzbøll, fordi han har skiftet seksualitet, end fordi han er økonomiminister, hvilket jeg egentlig tror, han har det fint med. Henrik Kjerrumgaard, tidligere rådgiver for Margrethe Vestager

I den anden ende af skalaen er top tre over de mest kendte ministre i regeringen statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), udlændinge-og integrationsminister Inger Støjberg (V) og ældre-minister Thyra Frank (LA). 

Lars Christian Lilleholt opfatter ikke målingen som negativ for hans arbejde som minister. 

 

»Jeg passer mit arbejde som minister og forsøger at skabe resultater hver dag. Det er mit fokus,« skriver han i en mail til Ugebrevet A4. 

Heller ikke Merete Riisager tager målingen så tungt. 

»Jeg er en meget nørdet minister, men mit arbejde betyder rigtig meget for lærerne, som står ude i klasselokalerne. Jeg tror, mange af dem ved, at jeg er undervisningsminister,« siger hun.

Vi følger ikke med

Spørgsmålet er, om det at kende til de enkelte ministres ansvarsområder overhovedet er vigtigt? Valgforsker ved Aarhus Universitet, professor Rune Slothuus mener, at man både kan se glasset som halvt fyldt eller halvt tomt.

»Er man optimistisk, ser de fleste af vælgerne ud til at vide, hvem de centrale ministre er, nemlig statsministeren, justitsministeren og finansministeren. Men der er også grund til at være kritisk og bekymret. For når så stor en del af befolkningen ikke kender til ministrenes arbejdsområder, er det også et udtryk for, at man ikke følger med i politik til hverdag og ikke ved, hvem der træffer beslutningerne,« siger han.  

Er det Coca Cola med eller uden sukker? Det er stadigvæk Coca Cola Henrik Kjerrumgaard, tidligere rådgiver for Margrethe Vestager

Ifølge Johannes Andersen, samfundsforsker ved Aalborg Universitet, er de høje tal ikke alarmerende.

»Det er ikke nødvendigvis et problem for demokratiet. Vi stoler på, at de folkevalgte kan repræsentere os, og derfor er det ikke alt, som vi behøver at vide. Det vigtigste er, at vi stemmer, og at vi derigennem også har muligheden for at straffe en politiker eller en minister, som ikke gør det godt nok,« siger Johannes Andersen. 

Knap halvdelen af danskerne kender til syv af ministrenes ressortområder, mens kun omkring en tredjedel kender til de allermindst kendte ministerposter i regeringen. Ifølge ham svarer det meget godt til, at omkring en tredjedel af danskerne er politisk interesserede.

Brian Hvem?

»Men det kan blive problematisk, hvis vi samtidig mister tilliden til vores politikere, som vi ser en tendens til i øjeblikket,« siger han. 

Allerværst ser det ud for de unge vælgere mellem 18 og 39 år, der i meget stort omfang ikke aner, hvilke områder ministrene er ansvarlige for. 

70 procent af de 18-29-årige ved ikke, at Brian Mikkelsen (K) er erhvervsminister. Kristian Jensens (V) tunge finansministerpost er heller ikke frisk i hukommelsen hos hele halvdelen af de 30-39-årige danskere. 

13 procent af danskerne svarer desuden, at de ikke ved, at Lars Løkke Rasmussen er statsminister mens seks procent ikke ved det med sikkerhed, og det er forskerne enige om er problematisk.

Kendt på godt og ondt

Men selvom den lave kendskabsgrad ikke er et problem for demokratiet, har de kendte ministre en god trumf i ærmet, mener Johannes Andersen.

Det tog mig selv en rum tid at sige titlen i den rigtige rækkefølge og huske alle tre områder, så jeg forstår godt, hvis de adspurgte i undersøgelsen også har lidt svært ved at hitte rede i det Lars Christian Lilleholt (V), Energi- forsynings- og klimaminister

En kendt minister kan på kort tid mobilisere en folkestemning, der i visse tilfælde gør det lettere at samle 90 mandater for et lovforslag. Samtidig kan det give stor magt, at andre politikere får den fornemmelse, forklarer Johannes Andersen. 

»Inger Støjberg kan med sin offensive stil få Socialdemokratiet til at blive usikre på, hvad de skal mene,« siger han. 

Carsten Hansen er tidligere socialdemokratisk gruppeformand, minister og nu senior advisor i public affairs bureauet Rud Pedersen. 

Som tidligere minister for by, bolig og landdistrikter samt nordisk samarbejde, har han siddet med ministerområder, der ikke altid har haft den store gennemslagskraft.

Ifølge ham betyder det noget for ens virke og omdømme, om man er bredt kendt i befolkningen, men det er mest i forhold til en ministers videre politiske liv. 

Området versus personen

»Når man skal besætte nye poster, betyder det noget, om man er slået igennem eller ej og har markeret sig,« siger han. 

Derfor gælder det om at være god til at tage de nære og brede debatter, hvor man kan. Værdipolitikken er lige nu ekstremt højt profileret, mens nogle ministerområder er bundet op af en masse forlig, hvor det er svært at tage nye initiativer, fortæller Carsten Hansen. 

»Du kan være brand uheldig at rende ind i et område, hvor der ikke skal ske noget som helst. Så må du finde nogle små sager og en motorvejsbro hist og pist at profilere dig på. Jeg vil tro, at det er 60 procent området og 40 procent personen, der afgør kendskabet. Man er også meget bundet af, at man kun må tale om sit eget ministerområde, og så er man dybt afhængig af, hvad pressen interesserer sig for,« siger han.

Inger Støjberg kan med sin offensive stil få Socialdemokratiet til at blive usikre på, hvad de skal mene Johannes Andersen, samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Eksempler har han mange af. Mens Mogens Lykketoft (S) ikke var specielt folkelig som finansminister, blev han nærmest kult som udenrigsminister. Søren Gade (V) blev en meget kendt forsvarsminister, fordi han havde stor sympati for sine soldater. Og mens Karsten Lauritzen (V) egentlig har håndteret sit område meget godt, så har han stået i møgsager til halsen, påpeger Carsten Hansen. 

»Man er ikke selv herre over, hvilket område man får. Regeringen har et ansvar for, om nogle ministre kommer til at ende ude i det blå, hvor der ikke er nogle ressortområder. Vælgerne kan gennemskue, hvis det er ren proforma. I Thyra Franks tilfælde er hun jo dybt afhængig af et godt forhold til finansministeriet og sin partileder,« siger Carsten Hansen.

Ford og Coca Cola

Når det kommer til branding, er kendskab til ministerområde langt nede på listen over, hvad en politiker bør have for øje, mener tidligere rådgiver for økonomi-og indenrigsminister Margrethe Vestager (RA) og ejer af kommunikationsbureauet White Cloud, Henrik Kjerrumgaard.

»Der er mange andre ting, som jeg ville bekymre mig mere om, og som ligger væsentligt højere i hierarkiet for god branding. Det vigtigste er, at vælgerne kender min person og kan placere mig i forhold til parti og blok. Og så selvfølgelig om de kan lide mig og har positive associationer med mit navn,« siger han.

Han sammenligner det politiske brand med bilmærket Ford. Her er det vigtigt at vide, at bilmærket går all in på elbiler, men ikke hvad modellerne hedder. 

»Er det Coca Cola med eller uden sukker? Det er stadigvæk Coca Cola. Man stemmer også på ministre personligt, eller fordi de er magtfulde eller tilhører et bestemt parti. Der er for eksempel heller ingen, der kan nævne alle Johanne Schmidt-Nielsens ordførerskaber, selvom hun er ekstremt kendt og populær,« siger Henrik Kjerrumgaard.

Klimaministeren og undervisningsministeren
Klimaministeren og undervisningsministeren

De to ministre er klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA). Foto: Sophia Juliane Lydolph og Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix/Arkiv.

Det er ikke alle ministerområderne, der er lige lette at arbejde med, anfører han. 

»Lars Christian Lilleholt skal være tilfreds, hvis folk ved, at han er fra Venstre. Og Søren Pind kan faktisk drage en fordel af, hvis folk stadigvæk tror, at han er justitsminister. Til gengæld burde man kunne få mere ud af skatte- og sundhedsministeriet, som er områder, de fleste har oplevelser med,« siger Henrik Kjerrumgaard. 

Karsten Lauritzen (V) er som skatteminister ukendt af hver anden dansker, og næsten to ud af tre ved ikke, at Ellen Trane Nørby (V) er sundhedsminister. 

Løkkes tro væbner

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) synes det er tankevækkende, at et flertal ikke ved, hvilket område 11 ud af 22 ministre er ansvarlige for. 

»At jeg så kommer ud på toppen af den undersøgelse er nok lidt tilfældigt og marginalernes spil, men det kan jo være, at flere vil kende mig nu, hvor jeg får lidt omtale her,« skriver han i en mail til Ugebrevet A4. 

Du kan være brand uheldig at rende ind i et område, hvor der ikke skal ske noget som helst. Så må du finde nogle små sager og en motorvejsbro hist og pist at profilere dig på. Carsten Hansen, tidligere S-minister for by-, bolig- og landdistrikter

Han påpeger, at han som regeringens højeste minister på 203 cm. også er blevet udstyret med den længste titel som energi-, forsynings- og klimaminister. 

»Det tog mig selv en rum tid at sige titlen i den rigtige rækkefølge og huske alle tre områder, så jeg forstår godt, hvis de adspurgte i undersøgelsen også har lidt svært ved at hitte rede i det,« skriver han. 

Ifølge Carsten Hansen er Lilleholt måske en af de lidt grå politisk set, men han er en knalddygtig fagpolitker og nede i noget meget kompliceret stof, der er kendetegnet ved lange forhandlinger og mange udlandsrejser.

»Og så er han meget loyal overfor regeringen og en god ven af Løkke. Jeg er ikke i tvivl om, at det betyder noget for hans muligheder for at få ting igennem i økonomiudvalget,« siger han. 

 

Den interne magt er en anden

Lars Christian Lilleholt er ifølge Carsten Hansen et godt eksempel på, at det at være et kendt ansigt i befolkningen ikke nødvendigvis er lig med større magt internt. Magtbalancen i partierne og regeringen er nemlig en helt anden end i den offentlige opfattelse, og det er ikke nødvendigvis Inger Støjberg der slår igennem på de interne møder, mener han.

"Der skal man kunne sit politiske håndværk, og det er noget helt andet en folkelighed. Det handler også om,  hvem der er venner med hvem og arbejder godt sammen, hvem der er loyale overfor regeringen, og hvem der har departementschefer, som er gode til at forhandle med de andre departementchefer," siger Carsten Hansen. 

“Jeg havde mere magt som gruppeformand for et af Danmarks største partier, end jeg havde som minister. Som minister for et lille ministerium nød jeg også godt af den respekt om min person, som ikke nødvendigvis fandtes i befolkningen,” siger han. 

 

UDVID

Vestager kendt på magtspillet

55 procent af danskerne ved ikke, at Simon Emil Ammitzbøll (LA) er økonomi-og indenrigsminister. Selvom det er første gang, at Ugebrevet A4 foretager en kendskabsmåling, har det tal utvivlsomt været lavere for tidligere økonomi-og indenrigsminister Margrethe Vestager (RA). 

»Simon Emil Ammitzbøll roder rundt i den dårlige ende af den her liste, men det er meget svært at sammenligne de to. Margrethe Vestager var partiformand og nummer to i regeringen og havde derfor helt andre forudsætninger for at profilere sig,« siger Henrik Kjerrumgaard. 

Man skal heller ikke tage fejl af, at det var de symbolske handlinger mere end den reelle substans, som vælgerne kendte hende for, forklarer han. 

»Hun blev kendt som en hård nyser blandt andet i forbindelse med efterlønsforliget og skat på finansielle transaktioner, men de færreste kender detaljerne omkring substansen. Det var magtkamp-spørgsmålet, der gjorde hende kendt,« siger han. 

»Jeg tror, at flere husker og stemmer på Simon Emil Ammitzbøll, fordi han har skiftet seksualitet, end fordi han er økonomiminister, hvilket jeg egentlig tror, han har det fint med. Det er et vilkår for politiske brands nogen gange,« siger Henrik Kjerrumgaard.

Nørdet læsehest fra Fyn

En af de ministre, der håber, at mere tid i jobbet kan gøre hende lidt mere kendt i befolkningen, er undervisningsminister Merete Riisager (LA). 

60 procent af danskerne ved ikke, at hun er undervisningsminister. Det giver flashback til dengang, hun var det mest ukendte medlem i Folketinget fra Fyn. 

»Jeg er en meget nørdet minister, der går rigtig meget op i at finde nogle gode borgerlige, liberale svar på de politiske udfordringer, der er. Jeg læser stakkevis af rapporter og taler med rigtig mange vidende mennesker, og så kommer jeg med noget politik, men det kan jo godt tage noget tid,« siger Merete Riisager. 

»Som minister er jeg heller ikke typen, der er med i quiz-programmer, og sådan er vi jo alle forskellige. Men jeg håber, at folk hen ad vejen begynder at finde ud af, hvem jeg er, hvis jeg nu får lov til at sidde i et par år som undervisningsminister. Det skulle meget gerne være for noget, der har med skole og uddannelse at gøre,« siger Merete Riisager. 

»Og så er jeg fynbo og har ført valgkamp der et par gange. Så det er klart, at jeg har særligt hjerte for Fyn og er hurtig til at tage telefonen, hvis det er et fynsk medie, der ringer,« siger hun.