Hvem er klogest i landet her?

Du kan stadig nå at være med i nytårsquizzen 2017

Af | @MichaelBraemer

Abdicerer dronning Margrethe i 2017? Vender Bendtner tilbage til landsholdet? Hedder regeringen stadig VLAK om et år? Her kan du dyste mod kolleger, venner og familie på viden om året, der kommer.

Oplever du enhver omgang breaking news som et deja vu? Så er du den oplagte vinder af denne quiz.

Oplever du enhver omgang breaking news som et deja vu? Så er du den oplagte vinder af denne quiz.

Foto: Scanpix

Forudså du, at Donald Trump ville vinde det amerikanske præsidentvalg, og at Danmarks håndbold-herrer ville vende hjem fra de olympiske lege i Brasilien med guldmedaljer om halsen?

Var det på ingen måde overraskende for dig, at der i 2016 skulle falde sne i Sahara for første gang i 37 år?

Så er du kommet til det rette sted. I nytårsquizzen fra Ugebrevet A4 kan alle vi uforbedrelige klogeåger folde os ud blandt ligesindede - og dyste mod venner, familie og kolleger på viden om året der kommer.

I år vandt Keld Winther Rasmussen fra Middelfart, tillykke Keld!

Men i 2017 rydder DU måske bordet og vinder champagne og chokolade.

Vi skal blot have dine besvarelser senest 6. januar 2017. Bemærk at i denne quiz slutter kalenderåret 2017 allerede fredag den 15. december - det vil sige at vi quizzer om begivenheder op til denne dato. På den måde har vi tid til at kåre en vinder, hvis navn bliver offentliggjort i næste års quiz.

Og så er det ellers bare i gang. Værsgo' at quizze!!