Hvad får man for 10 milliarder

Af

Valgkampen er i fuld gang, og et topemne bliver skattelettelser. For første gang i mange år står vælgerne over for et skarpt ideologisk opgør.

Forårspakke De færreste kan være i tvivl om, at skat bliver et hovedtema i den kommende valgkamp. VK-regeringen har fremrykket skattelettelser og forbrugsfest til i år, og de to regeringspartier planlægger at føre valgkampagne for yderligere lettelser i den kommende valgperiode. Det var i hvert fald, hvad beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) kom til at røbe for nylig i en artikel i dagbladet Børsen. Socialdemokraterne har fremlagt en skattereform og sammen med de radikale et fleksibelt skattestop. Selv SF pusler med en form for skattestop.

Den stærke fokusering på skattetemaet betyder, at vi står over for en valgkamp, som for første gang i mange år trækker linjerne skarpt op mellem højre og venstre side i Folketinget, når det gælder velfærden og den økonomiske politik. Især Venstre og Socialdemokraterne har længe konkurreret om at ville det samme. Med VK’s satsning på skattetemaet er der lagt op til et mere klart ideologisk valg af, hvor pengene bruges bedst. Hvad kan man få for 10 milliarder kroner? Ferierejser og dyrere rødvin? Eller eliteforskning og flere computere i folkeskolen? Det er her, valget står.

citationstegnMed VK’s satsning på skattetemaet er der lagt op til et mere klart ideologisk valg af, hvor pengene bruges bedst. Hvad kan man få for 10 milliarder kroner? Ferierejser og dyrere rødvin? Eller eliteforskning og flere computere i Folkeskolen? Det er her, valget står.

Socialdemokraterne har spillet ud med en række felter, hvor partiet vil forbedre det offentliges indsats: Uddannelse, forskning, ældrepleje, børnepasning. VK satser på det private forbrug koblet op på et liberalt budskab om, at flere penge i den enkeltes lommer giver større frihed til at bestemme sit forbrug.

Fikspunktet for regeringens forårspakke er snarere den kommende valgkamp end den stigende ledighed. Havde den fokuseret på ledigheden, ville andre midler end en forøgelse af det private forbrug være langt mere effektive og fremtidsrettede. Størstedelen af det private forbrug går til køb af udenlandske varer, og en stor del af lønmodtagerne vil formentlig bruge en del af lettelsen til at spare op til deres alderdom. En opsparing, som regeringen med pakken har beskåret ved at suspendere den særlige pensionsordning SP i to år.

Især de konservative har i årevis forsøgt at fremstille det danske skattesystem som en regulær brandbeskatning af lønmodtagerne, og i arbejdsgiverkredse nævnes skattelettelser som løsningen på snart sagt alle problemer. Men sandheden er, at indkomstskatterne i Danmark er lavere end i både Belgien, Tyskland, Frankrig, Sverige, Italien, Polen og Finland, når det gælder et typisk ægtepar med to børn. Det gælder både før og efter regeringens forårspakke. Det lyder måske overraskende, men den er god nok. Tallene stammer fra den økonomiske samarebejdsorganisation OECD, som hvert år beregner skatternes sammensætning for en række familietyper.

Skat på arbejde består ud over indkomstskatten af en række obligatoriske sociale bidrag, som i Danmark er meget lave. Fokus hviler formentlig så tungt på indkomstskatten, fordi skatteprocenten er så synlig i Danmark, mens den i en række europæiske lande er skruet sammen af en række arbejdsgiverbidrag.

I Danmark har stigningen i det private forbrug for længst overhalet stigningen i det offentlige, mens forventningerne til den offentlige sektor øges i takt med levestanden. Og når VK-regeringen vedvarende ønsker at udhule det økonomiske grundlag for velfærden, er det nærliggende at tro, at den grundlæggende ønsker sig en anden samfundsmodel.