Husmoderligt fortidslevn

Af Ulla Sørensen, social- og miljøsekretær i Kvindeligt Arbejderforbund

Står det til ligestillingsministeren, må tusindvis af kvinder finde sig i at få laveste førtidspension på baggrund af den kønsdiskriminerende husmodervurdering. Men KAD er af en ganske anden mening.

»Kan ansøgeren klare madlavning, herunder løfte gryder, skære brød/kød/grøntsager, skrælle kartofler, klare opvask med videre?«

Spørgsmål af den type har flere tusinde kvinder skullet svare på, når de på grund af dårligt helbred måtte forlade arbejdsmarkedet og søge førtidspension. Ikke fordi pensionsmyndighederne havde tænkt sig at belønne dem for deres indsats, tværtimod. Men fordi myndighederne helt siden 1921 har ment, at kvinders evner som husmoder skulle have indflydelse på deres pensionssats, når de søgte førtidspension. Den regel har betydet, at ikke mindst mange deltidsansatte KAD-medlemmer har måttet nøjes med den laveste pensionssats, når de på grund af mange års nedslidende arbejde har været tvunget til at søge førtidspension.

I juni 2001 satte Ligestillingsnævnet et punktum for urimeligheden af den såkaldte husmodervurdering i førtidspensionssager. Reglen er kønsdiskriminerende, afgjorde nævnet, fordi den stort set kun bruges over for kvinder – vel at mærke kvinder, der er gift eller samlevende – og dermed stiller de kvinder ringere end mænd. I 1997 blev husmodervurderingen således brugt over for 1.093 kvinder, mens kun 39 mænd blev bedømt ud fra samme kriterier.

Kvindeligt Arbejderforbund sparkede omgående Ligestillingsnævnets afgørelse videre i det politiske system. For naturligvis har de flere tusinde kvinder, der er blevet ramt af den urimelige regel, krav på, at deres sag genoptages i lyset af Ligestillingsnævnets afgørelse.

23bMen det mente regeringens nyudnævnte ligestillings- og socialminister Henriette Kjær (K) skam ikke. Hun ville kun gå med til at fjerne husmodervurderingen fra 1. januar i år, mens der ikke skulle pilles ved de tidligere afgørelser. De flere tusinde kvinder, der hver måned har fået udbetalt omkring 1.000 kroner mindre i pension, end de kunne have været berettiget til, skulle altså bare holde kæft og sejle deres egen sø.

Skulle deres sager vurderes på ny, kunne det nemlig koste staten 1,7 milliarder kroner, hvis kvinderne fik tilkendt en højere pension, lød det fra ligestillingsministeren, som i øvrigt mente, at det burde Kvindeligt Arbejderforbund have forståelse for!

Nu er det imidlertid sådan, at hverken dansk ligestillingslov eller EU’s ligebehandlingsregler tager hensyn til staters finansielle problemer i forhold til EU-borgernes retsmæssige krav. Og det gør Kvindeligt Arbejderforbund naturligvis heller ikke. Derfor er vi netop nu ved at færdiggøre en sag, der går videre til domstolene.

Husmodervurderingen er og bliver et kønsdiskriminerende fortidslevn – uanset ligestillingsministerens finansielle og politiske overvejelser.