Hurtig hjælp til unge ledige giver hurtige job

Af Vivian Jordansen

Det betaler sig både for de unge ledige og for samfundet, når jobcenteret kommer hurtigt i gang med en indsats. De unge kommer hurtigere i job, og samfundet sparer tusindvis af kroner. Derfor rammer det både de unge ledige og samfundskassen hårdt, at der er enorme forskelle på, hvor hurtigt kommunerne aktiverer de unge.

Foto: Foto: Esben Salling/Scanpix.

KVIKHJÆLP Unge ledige i Halsnæs eller Køge kan godt kigge langt efter hurtig hjælp fra det lokale jobcenter. De unge bør også forberede sig på, at det vil tage mindst en uge længere at finde job end i resten af landet.

Helt omvendt er det for den unge blikkenslager eller kontorassistent, der bor i Gladsaxe, Jammerbugt, Skanderborg eller Vejen. Her kan de unge regne med, at hvis de melder sig ledige på det lokale jobcenter, så sker der hurtigt noget.

I Gladsaxe, Jammerbugt, Skanderborg og Vejen har kommunen nemlig regnet den ud: De unge ledige skal ikke have lov til at være i fred. Det betaler sig for alle, at jobcenteret får tidligt fat i de unge ledige.

Det billede aflæses også tydeligt i nye tal, som A4 har bearbejdet fra Arbejdsmarkedsstyrelsens database jobindsats.dk.

Her viser det sig, at blandt de 25 kommuner, der er hurtigst til at gribe fat i de unge dagpengemodtagere mellem 20 og 24 år, kommer de unge i 22 kommuner i gennemsnit hurtigere i job end i resten af landet. 

Lidt mindre tydeligt – men dog samme tendens – gør sig gældende for dagpengemodtagerne mellem 25 og 30 år. Her er 15 ud af de 25 hurtigste kommuner til at aktivere de ledige også hurtigere end landsgennemsnittet til at komme i arbejde.

Tidlig indsats betaler sig 

Selvom lokale erhvervsforhold også kan spille en rolle for, hvor hurtigt de ledige kommer i job, er både forskere og jobcenterchefer enige om, at den tidlige indsats for de unge ledige betaler sig.

Det ved man også i Folketinget og i Beskæftigelsesministeriet. For generelt siger reglerne, at unge under 25 år skal aktiveres senest ved tre måneders ledighed. For unge over 25 år uden uddannelse er grænsen seks måneder, mens den for alle andre ledige er ni måneder.

De grænser er ikke kun til for de unges skyld, men også fordi, det er en god forretning, at forkorte ledighedsperioden. Ifølge økonomerne Michael Rosholm og Michael Svarer fra Aarhus Universitet tjener samfundet 4.317 kroner, hver gang jobcenteret sørger for at give en tidlig og intensiv indsats til en ung ledig, som er under 30 år og har en kompetencegivende uddannelse.

Ingen ung må lave ingenting i Gladsaxe

Samme erfaring har man i Gladsaxe, hvor kommunalbestyrelsen har taget en bevidst beslutning om, at ”ingen ung må lave ingenting”. Derfor er det syv ud af ti ledige unge over 25 år, der får en tidlig indsats, mens det for de helt unge er ni ud af ti, der efter tre måneders ledighed fortsat er i et aktiveringsforløb.

»Vi vil ikke miste en hel generation unge – fordi de ikke kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er vi ikke bange for at indrømme, at i Gladsaxe går de unge ledige frem for alle andre ledige, og derfor har vores kommunalbestyrelse afsat ekstra midler til netop de unge ledige,« forklarer jobcenterchef Peter Sidelmann.

Rent praktisk bruger jobcenter Gladsaxe de ekstra penge til, at alle nyledige forsikrede unge får en personlig samtale på jobcenteret hver 14. dag.

»Det er ikke samtaler med kontrol og hævede pegefingre. Vi lægger meget stor vægt på, at samtalerne er personlige, at de er motiverende og coachende. Alle vores medarbejdere har fået efteruddannelse i netop den ”motiverende samtale”. Det er målrettet og bevidst, og vi regner med, at det giver overskud, fordi de unge kommer hurtigere i job,« siger Peter Sidelmann.

Satsningen i Gladsaxe på mange og tidlige samtaler med de unge ledige falder helt i tråd med de konklusioner, som de to Aarhus-økonomer, Michael Rosholm og Michael Svarer, er nået frem til.

Samtaler skal være coachende

Ifølge de to er der entydige konklusioner om, hvad der virker. Først og fremmest skal jobcentret tale med de unge.

De to forskere konkluderer, at de jobcentre, der har de bedste resultater i form af at skaffe de unge hurtigere i job eller uddannelse, er kendetegnet ved, at, der er klart fokus med krav og vedholdenhed i samtalerne med de unge. Og at sagsbehandlerne både har en coachende rolle og ikke lægger for meget vægt på den kontrollerende myndighedsrolle.

Samtidig peger de to forskere på, at aktivering også kan fastholde de unge i arbejdsløshed i længere tid, fordi de ikke har tid til at søge job.

Jobrotation á lá Jammerbugt

I den modsatte ende af landet, nemlig i Jammerbugt, taler man også tidligt og meget med de unge ledige i jobcenteret. Men i den nordjyske kommune, hvor otte ud af ti unge får en tidlig indsats, er man ikke bange for, at virksomhedsrettet aktivering fastholder de unge i ledighed. I Jammerbugt hedder opskriften ud af ledighed: uddannelse og praktik på en virksomhed.

»Hos os er der ingen ung faglært ledig, der får lov til at gå ret længe uden en indsats. Efter fem ugers ledighed går jobcentret i gang med vejledning og opkvalificering i to uger og derefter virksomhedspraktik i fire til seks uger. Det virker, for mange af de unge, der kommer i virksomhedspraktik bliver hængende i samme virksomhed i fast job,« forklarer jobcenterchef Leif Sørensen.

Jammerbugt er kendetegnet ved, at mange af de unge ledige er ufaglærte. De unge vil jobcenteret gerne have i gang med en uddannelse. Men det kan tit være svært, blandt andet fordi mange unge ikke er parate til at leve af S.U. Derfor anvender Jammerbugt i stor stil jobrotation.

 »Jobrotationsprojektet går ud på, at når en medarbejder i for eksempel ældreplejen skal efteruddannelse, så finder vi en ledig uden uddannelse, der får 14 ugers uddannelsesforløb. Derefter kan han eller hun gå ind som vikar i 12-14 måneder. Når vikarperioden er slut, kan den unge fortsætte på SoSu-skolen som voksenlærling,« siger Leif Sørensen.

For jobcenterchefen i Jammerbugt er målet selvsagt at have så få ledige som muligt. Men han ser hellere et jobcenter med faglærte ledige end ufaglærte ledige.

Ingen firkantede råd til politikerne

Selvom både A4’s analyse af den tidlige indsats og forskningsresultater fra Aarhus Universitet taler sit klare sprog, advarer Michael Svarer imod, at tro, at der findes lette svar på, hvordan den tidlige indsats skal foregå, hvor hurtig den skal være og hvem den skal være rettet imod.

»Vi kan desværre ikke give overordnede og fuldstændig klare, firkantede råd til politikerne eller jobcentrene om, hvad der er den mest effektive indsats for unge ledige. Det, der er godt for nogle grupper af unge, duer ikke for andre. Overordnet kan vi se, at coachende samtaler har god effekt og det samme har private løntilskudsjob,« siger professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet.

Brug for forskellig indsats

At forskellige unge skal have forskellig indsats, er Frederiksberg Kommune et godt eksempel på. Her er det kun cirka hver tredje ung ledig, der får en tidlig indsats i jobcenteret. Det placerer Frederiksberg i bunden af listen. Men til gengæld er de unge på Frederiksberg op til tre uger hurtigere til at komme i job end landsgennemsnittet, og det giver Frederiksberg en topplacering.

»Vi har bevidst valgt ikke at satse på tidlig indsats for alle unge ledige. Nogle få har brug for det, og de får det. Men hovedparten af vores unge ledige er meget veluddannede, og langt de fleste finder lynhurtigt selv et job. Det giver ikke meget mening at aktivere en nyuddannet og velfungerende 27-årig akademiker efter få måneder, når vi ved, at det i snit tager fire – fem mdr. for en nyledig akademiker at søge og starte i et job. Derfor er der kun få af vores unge, der har gavn af en tidlig indsats,« siger jobcenterchef Johnny L. Madsen, der glæder sig over at være jobcenterchef i et beskæftigelsesmæssigt smørhul, hvor man har landets laveste andel af unge på overførselsindkomst.

Halsnæs ligger i bund

I den nordvestsjællandske kommune Halsnæs har man til gengæld en kedelig dobbelt bundrekord. Det er kun hver tredje ung, der får en tidlig indsats. Og i modsætning til på Frederiksberg er der noget der tyder på, at de ellers godt kunne bruge en tidlig indsats, for i gennemsnit er de unge 25-29 årige i Halsnæs næsten tre uger længere om at komme ud af dagpenge end deres jævnaldrende i resten af landet.

»Vi ved godt, at vi ligger lavt. Forklaringen er, at kommunen i 2011 havde en meget presset økonomi. Der var ikke ressourcer til at give den tidlige ekstra indsats. Jobcenteret koncentrerede sig sidste år om at sørge for, at de ledige fik deres minimumsrettigheder, og at det skete inden for de frister, som staten har sat,« siger arbejdsmarkedschef Lisbeth Rindom, som i øvrigt regner med at få ekstra ressourcer til en tidlig indsats for de unge ledige i 2013.

Ingen pisk og trusler i Skanderborg

I den modsatte ende af landet i Skanderborg er de unge ledige meget hurtige til igen at finde job. I gennemsnit går det to-tre uger hurtigere for en ung i Skanderborg at finde job end i resten af landet. I jobcenteret er man ikke i tvivl om, at det skyldes det store fokus på at få fat i de unge ledige dagpengemodtagere så hurtigt som muligt.

»De unge vil gerne i job. Derfor er vi positive og anererkendende i vores samtaler med de unge ledige. Men den gode samtale er ikke kun at klappe de unge på hovedet. Der bliver også sagt ”stop” til de unge, der har helt urealistiske ideer om, hvilken form for job de kan få,« siger afdelingsleder Tina Lundgaard Kristiansen.

I Skanderborg har man opdaget, at det ikke duer med pisk og trusler over for de unge ledige, men de unge er ikke i tvivl om, hvad der kræves af dem.

»Vi forklarer altid de unge, at der er nogle regler og rammer, der skal opfyldes for at modtage dagpenge. Vi skal som jobcenter efterleve de regler og rammer, men det er meget bedre at få de unge til selv at gøre noget i stedet for at venter på, at jobcenteret gør det. Det giver bedre resultater at gøre de unge til medspillere, så de tager ansvar for deres eget liv”, forklarer afdelingslederen fra jobcenter Skanderborg.

Nogenlunde den samme opskrift følger man i jobcenter Vejen, der også kan prale med, at det svarer sig både for de unge ledige og den kommune bundlinje at bruge ekstra penge på en tidlig indsats for unge ledige.

»Det er ikke godt nok, at vi som jobcenter styrer indsats efter de lediges minimumsrettigheder og pligter. Der skal mere til.  Derfor bruger vi ekstra penge på at give især de unge en ekstra hurtig, målrettet og individuel indsats. Det er en såkaldt ”investeringstankegang”, og det svarer sig, for vi har gode resultater,« siger jobcenterchef Anneth Jensen.