Hurra for Anders Foghs moral

Af

Alternativet til den skattemoral, som dele af erhvervslivet nægter at påtage sig, er langt mere kontrol, mere papirarbejde og et højeffektivt system til at lukke skattehuller.

Skattehuller Statsminister Anders Fogh Rasmussen fortjener al mulig anerkendelse for, at han i sidste uge slog fast med syvtommersøm, at store velrenommerede danske virksomheder selvfølgelig har et moralsk ansvar over for samfundet – ikke mindst, når det gælder betaling af skat. En nidkær og minutiøs afsøgning af, hvor der kan være huller i skattelovgivningen, hænger ikke sammen med at drive forretning efter etiske principper.

Telegiganten TDC og Jyske Bank er blevet afsløret i at udnytte de danske skatteregler til det yderste. Efter en serie udspekulerede transaktioner og køb af egne værdier, har de opnået skattefradrag i milliardklassen. Loven er overholdt til punkt og prikke, men ingen kan være i tvivl om, at fradragene strider både mod sund fornuft og mod ånden i skatteloven.

citationstegnI dag er den slags Rambo-manerer, når det drejer sig om at drive virksomhed, ikke længere acceptable. TDC og Jyske Bank hører ikke hjemme i selskabet af plattenslagere, der pusler med lidt selskabstømning i baglokalet. Der er tale om dels en samfundsbærende virksomhed i den finansielle sektor og en tidligere statsejet kommunikationsvirksomhed.

Både Jyske Bank og TDC har forsvaret sig med, at de ikke har brudt reglerne og blot varetager deres aktionærers interesser på bedste vis – det vil sige virksomhedens bundlinje. Flugten fra det moralske skatteansvar fik i sidste uge statsministeren til at føle sig »en lille smule stødt« over, at nogle virksomheder er ude på at »presse citronen til det yderste«. »Når man har ansvaret for store virksomheder i Danmark, har man forpligtelser, som rager ud over nogle helt snævre økonomiske forpligtelser,« sagde Fogh Rasmussen.

Og den forurettede reaktion fra de to direktører, Dam og Dyremose, kom prompte: Vi kan ikke drive virksomhed efter, hvad statsministeren inde i sit hoved måtte finde mest moralsk, kun efter, hvad der står i loven. Virksomheder skal tænke på udbytte til aktionærerne, lovgiverne må stå for moralen, lyder topchefernes logik.

Den holder ikke i 2004. Måske gjorde den for 20-30 år siden. Men i dag er den slags Rambo-manerer, når det drejer sig om at drive virksomhed, ikke længere acceptable. TDC og Jyske Bank hører ikke hjemme i selskabet af plattenslagere, der pusler med lidt selskabstømning i baglokalet. Der er tale om en samfundsbærende finansiel og en tidligere statsejet virksomhed.

Det danske skattesystem bygger på, at der er en vis skattemoral. Var der ikke det, ville det kræve en oprustning i skatteligningen uden sidestykke. Skattekontrol og lukning af skattehuller kan ikke bero på, at myndighederne til enhver tid skal kunne matche den hærskare af skatteeksperter, som virksomhederne ansætter for at slippe billigere. Alternativet til en vis moral er alt det, erhvervslivet afskyr – mere papirarbejde, mere kontrol, mere bureaukrati.

Etisk virksomhedsdrift betyder, at man vedkender sig sit ansvar, ikke kun når det gælder skattebetaling, men også et socialt ansvar over for svage grupper på arbejdsmarkedet, integration, miljø, et skånsomt arbejdsmiljø og så videre. Den erkendelse er man heldigvis nået til langt inde i dansk industris rækker, hvor virksomhedernes samfundsmæssige ansvar for længst er sat på den officielle dagsorden. For kundeorienterede virksomheder som Jyske Bank og TDC er der i særlig grad grund til at værne om renommeet.

Men kniber det med at forstå budskabet, er det godt, at statsministeren gør opmærksom på det med den kraft, som det skete i sidste uge.