Hundredvis af ansøgere til hvert akutjob

Af | @GitteRedder

Kun ganske få private virksomheder opretter akutjob til ledige, der er på vej til at miste deres dagpenge. Men arbejdsgivere med akutjob oplever et stormløb af ansøgere, der er desperate efter nyt job, viser A4-rundringning. Arbejdsgiverne har haft en meget svag start, mener ekspert. DI-formand i Jylland har ikke mødt en eneste virksomhedsleder, der er interesseret i akutjob-præmien.

Foto: Illustration: Carsten Andreasen, Polfoto

PRÆMIEORDNING »Servicemedarbejder til forefaldende arbejde i såvel køkken, cafeteria og på kontor« stod der i en jobannonce fra Helle Hallen i Varde kommune for to uger siden. Stillingen blev opslået ledig som akutjob, og direktør for Helle Hallen, Henning Mernø, krydsede fingre for, at der ville komme en håndfuld ansøgere.

»Men der kom 130 ansøgninger, hvor af de hundrede var arbejdsløse, som var tæt på at falde ud af dagpengesystemet. Det er frygtelig mange mennesker, der gerne vil have sådan et job. Og da jeg læste ansøgningerne, gik det op for mig, at folk virkelig er desperate for at komme i job og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet,« siger Henning Mernø.

Akutjobbet som servicemedarbejder blev besat efter tre dage af en kvinde med de rigtige kvalifikationer, som ellers stod til at falde ud af dagpengesystemet.  

»Jeg var glad for at kunne hjælpe en person til at blive på arbejdsmarkedet. Men det efterlader jo 100 ansøgere uden job.  Og nærlæsning af ansøgningerne viser tydeligt, at de ufaglærte ledige meget gerne vil i job. I bunken af ansøgere var der folk fra Fyn, Horsens og Åbenrå, som skulle bruge lang tid på transport hver dag. Men det var de villige til for at bevare retten til dagpenge,« beretter Henning Mernø.

Ansøgninger fra hele landet

Direktør for Solo Rengøring i Fredericia Paul Henrik Dyrvig kan fortælle samme historie. Til et akutjob om rengøringsassistent kom der på få dage godt 100 ansøgninger.

»Jeg fik ansøgninger helt fra København, og der var også ansøgere med lange uddannelser i bunken. Den desperation, som de arbejdsløse føler lige nu, slog mig virkelig,« siger han.

Også på dynefabrikken Dykon i den jyske by Lunderskov væltede det ind med mere end 200 ansøgninger til et akutjob som industrisyerske med fire faste aftenvagter om ugen.

»Det er altid vanskeligt at få nye medarbejdere til de faste aftenvagter, men her var der overraskende mange ansøgere. Og de kom fra hele landet,« fortæller HR-chef fra Dykon Camilla Fredholm.

En rundringning til en stribe private arbejdsgivere med opslåede akutjob viser, at der er stormløb på de akutjob, som appellerer bredt, og som både ufaglærte, faglærte og folk med længere uddannelser kan søge. Akutjob appellerer ikke mindst til de over 50-årige ifølge arbejdsgiverne.

Valen holdning fra arbejdsgivere

Så meget desto mere beklageligt er det ifølge professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen, at de private virksomheder slet ikke opslår tilstrækkeligt med akutjob til at løfte deres del af den aftale, som Dansk Arbejdsgiverforening, DA, har indgået med regeringen, KL og Danske Regioner.

»Det har været en meget svag start og en lidt valen holdning fra DA i forhold til akutjob-aftalen,« konstaterer Henning Jørgensen.  

Kun tre ud af ti akutjob er opslået ledige af private virksomheder, viser en kortlægning af samtlige akutjob slået op på jobportalen Jobnet, som Analysefirmaet Kaas og Mulvad har foretaget for Ugebrevet A4.

Siden det første akutjob blev opslået ledig den 4. november har der været i alt 589 akutjob. Kun 179 af jobbene er ifølge A4-kortlægningen opslået af private arbejdsgivere, mens 410 job er opslået af det offentlige.

Mere drøn på

Ifølge den aftale, som regeringen har indgået med DA, KL og Danske Regioner, skal de private arbejdsgivere ellers skaffe mere end halvdelen af i alt 12.500 akutjob, som skal oprettes inden 1. juli 2013. Aftalen fastslår sort på hvidt, at de private arbejdsgivere skal skaffe 7.500, hvilket svarer til 60 procent af akutjobbene. Til gengæld får arbejdsgivere, der ansætter ledige i akutjob, en præmie på 25.000 kroner efter et års ansættelse.

Arbejdsmarkedsforskeren mener, at DA skal hurtigt ud af starthullerne hvis man vil leve op til sin del af aftalen,  

»DA og andre arbejdsgiverorganisationer burde sætte mere drøn på det her og være mere fremme i skoene i forhold til at presse virksomhederne til at skabe flere job for ledige, der står til at falde ud af dagpengesystemet,« siger Henning Jørgensen.

Ifølge ham er der ikke nogen sikkerhed for, at der overhovedet bliver opslået særlig mange akutjob i den private sektor.

»DA har kun lovet at sende materialer ud og opfordre virksomhederne til at opslå akutjob. Men der er ikke noget krav om det, og der er heller ingen sanktioner forbundet med at lade være,« påpeger han.

Please, please, please

Arbejdsmarkedsforsker på Syddansk Universitet Asbjørn Sonne Nørgaard peger på to årsager til, at de private arbejdsgivere halter bagefter i forhold til den offentlige sektor i forhold til at skabe akutjob.

 

Først og fremmest er vejen fra beslutning til implementering af en aftale meget kortere i den offentlige sektor end i de private virksomheder, understreger han.

»DA-formanden kan jo ikke bare kontakte en virksomhedsejer i Ringkøbing og beordre ham til at slå et akutjob op. Det eneste, DA kan gøre, er at sige: ’Please, please, please - vil I ikke nok slå den her stilling op under akutjobordningen’. Mens en borgmester eller en regionsrådsformand meget hurtigt og let kan beordre, at ledige stillinger opslås som akutjob, kan en DA-formand kun appellere til sine arbejdsgivere,« siger Asbjørn Sonne Nørgaard. 

Derudover forklarer han de få, private akutjob med, at arbejdsmarkedet fortsat er trængt. Ifølge arbejdsmarkedsforskeren er det også i det lys, at hundredvis af arbejdsløse søger om de få ledige akutjob i den private sektor.  

»Der er ikke så mange virksomheder, der bare kan trylle. Hvis jobbene ikke er der, så er de der ikke,« konstaterer Asbjørn Sonne Nørgaard.

Fuld af fortrøstning

Hos arbejdsgiverforeningen DA forklarer chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen de forsvindende få private akutjob med, at arbejdsgiverne ofte slet ikke har nogle rutiner i forhold til at slå ledige job op på jobportalen Jobnet.dk. Og ifølge aftalen skal alle akutjob slås op her.

»De offentlige arbejdsgivere er i forvejen vant til at slå ledige stillinger op på Jobnet, og derfor kunne de meget hurtigt reagere. I den private sektor skal vi løbe mere i gang. Men jeg er fuld af fortrøstning, og der skal nok komme mere gang i de private akutjob,« siger Jørgen Bang-Petersen.

Han afviser også, at arbejdsgiverne er kommet dårlig fra start.

»Vi har fra DA’s side levet op til, hvad vi har lovet i aftalen. Vi er ved at løbe det i gang, og det tager lidt tid at få oplyst om akutjob og indarbejdet nogle rutiner hos virksomhederne. Men i takt med, at de nye jobåbninger kommer, vil vi se flere akutjob, og der vil formentlig blive rettet op på balancen mellem de private og offentlige akutjob inden årsskiftet,« siger Jørgen Bang-Petersen.    

Præmien er underordnet

Men DA går galt i byen, hvis de tror, at private virksomheder vil opslå akutjob i hundredvis over de næste måneder, mener formanden for DI Skive/Viborg Palle Damborg, der også er administrerende direktør i Jysk Display A/S.

»Jeg har endnu ikke mødt en eneste erhvervsleder, der kunne finde på at opslå et akutjob, fordi han kunne få 25.000 kroner efter et år. Jeg har ikke hørt en eneste virksomhedsleder ytre interesse for de penge. Det er helt forfejlet, at DA og DI fra starten har hængt nogle pengesedler på de stakkels mennesker, som risikerer at falde ud af dagpengesystemet,« siger Palle Damborg.

Når DA taler om præmieordninger slører det ifølge DI-formanden i Viborg for selve hovedopgaven for danske virksomheder, og det er at påtage sig et socialt ansvar – uafhængigt af en præmie.

»DI har været med til at presse på for at forkorte dagpengeperioden og øge genoptjeningskravet, og derfor handler det om, at vi må påtage os et socialt ansvar for de mennesker. Det handler ikke om dusører, men om at skaffe de her mennesker job,« fastslår han.

I stedet for dusøren vil Palle Damborg hellere have et stort diplom til at hænge op uden for døren, hvor der står, at han leder en social, ansvarlig virksomhed.

Han peger også på, at mange virksomhedsledere skeler til, at Venstre og Konservative undlod at stemme for akutjob-pakken, da den var til afstemning i Folketinget i begyndelsen af november.

»Når Venstre og Konservative som den almindelige virksomhedsejers traditionelle bagland ikke stemmer for akutjobpakken, har det en stor signalværdi. Når der ikke engang er politisk backup, og ordningen markedsføres på en forkert måde fra DI og DA, så slår det her fejl. Jeg tror simpelt hen ikke på, at de private arbejdsgivere når deres kvote på 7.500 akutjob,« siger Palle Damborg og understreger, at han er stor tilhænger af at udvise socialt ansvar.

»Men der behøver ikke at være klistret tusindkronesedler op på de mennesker, vi ansætter,« siger han.

Slagteri slår akutjob op

På gigantslagteriet Danish Crown i Horsens er der lige nu et ledigt akutjob som elektriker. Slagterikoncernen har besluttet, at alle ledige job fremover skal opslås som akutjob, fotæller El-mester Michael Wulsten.

»Vi skal deltage i den der plan om, at vi skal få flere i arbejde af de ledige, der kommer i klemme med de nye dagpengeregler. Jeg havde en elektriker, der sagde op, og derfor blev den ledige stilling opslået som et akutjob,« fortæller han.  

På Horsens-slagteriet er der ansat 22 elektrikere, og Michael Wulsten vil gerne hjælpe med at ansætte en elektriker, der står til at miste forsørgelsesgrundlaget. Men han lægger heller ikke skjul på, at arbejdspladsen ikke er et socialkontor, og at de ansatte først og fremmest skal kunne deres kram.

Når ansøgningsfristen udløber om en måneds tid, skal de ledige i bunken derfor have en chance. Men de vil blive målt på lige fod med de andre ansøgere.

»Jeg ansætter den bedst kvalificerede ansøger, selvom han ikke står til at miste dagpengene,« fastslår Michael Wulsten.

Og Danish Crown er i deres gode ret til at ansætte netop den bedst kvalificerede, siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen.

»Det er jo ikke sådan, at man som virksomhed suspenderer sine egne muligheder for at vurdere kvalifikationerne, når man opslår et akutjob. Der skal bare være en mulighed for de udfaldstruede til at komme i betragtning, og det sker med præmieordningen,« siger han.

Samtidig efterlyser Henning Jørgensen dog, at de private arbejdsgivere bliver mere kreative og innovative i forhold til akutjobordningen.

»I øjeblikket tager man bare de ledige job og definerer dem som akutjob. Det er fint nok, men man skulle jo også skabe nogle nye og innovative stillinger. Det mangler vi at se. Jeg tror, at de vil dukke op, men jeg er bange for, at der ikke kommer nok af den slags,« konstaterer Henning Jørgensen.

Vi må have lidt tålmod

Med kun en måneds levetid mener han dog, at det er for tidligt at dømme akutjobordningen som en fiasko.

»Vi må også have lidt tålmod. Det er ikke for sent for DA at rykke. Og det er lidt af en lakmusprøve for DA, om man er en kontraktduelig og troværdig part, som man kan lave aftaler med som regering. Lige nu er den private sektor hovedproblemet i akutjobordningen, men DA har en egeninteresse i at arbejde helhjertet hen imod at gøre den til en succes,« siger han.

Også Asbjørn Sonne Nørgaard påpeger, at DA har en nøglerolle i at få akutjobbene til at virke, og at der er al mulig grund til at tro, at de arbejder på højtryk for at løse opgaven.

»Hvis DA fortsat vil være en interessant aftalepart, skal man levere varen. Og de har jo en stor interesse i, at det kommer til at virke. Hvis for mange ledige falder ud af dagpengesystemet, vil arbejdsgiverne være bange for, at Enhedslisten til foråret får presset regeringen til at forlænge dagpengeperioden. Det kan blive konsekvensen, hvis akutjobbene ikke bliver en rimelig succes,« siger han.

Asbjørn Sonne Nørgaard er ret sikker på, at DA vil lægge sig i selen for at holdningsbearbejde deres medlemsvirksomheder.

»Men problemet er bare, at på et trængt arbejdsmarked er det ikke altid nok med de gode viljer,« siger han.

DA er optimistisk

Chefkonsulent i DA Jørgen Bang-Petersen tager kritikken med oprejst pande.

»Det kan godt være, at nogle har haft forventninger om, at jobbene ville komme hurtigere. Men vi har gjort alt det, der står i vores magt, og nu venter vi på resultaterne. Inden årsskiftet er der helt sikkert væsentligt flere akutjob i den private sektor, end det vi ser lige nu,« forventer Jørgen Bang-Petersen.

Han påpeger, at mange store virksomheder ikke for alvor er kommet i gang endnu med at opslå akutjob. Men når de administrative løsninger er på plads på de store arbejdspladser, vil det ifølge Jørgen Bang-Petersen begynde at gå stærkt. Og så skal man holde sig for øje, at der ikke kunstigt skal oprettes særlige stillinger, men at det er i takt med, at virksomhederne får ledige stillinger, at akutjobbene slås op, anfører han.